Sverige er gaven, som bliver ved med at give – selvom de færreste med demokratisk sindelag bryder sig om indholdet. Landet har i årevis været ude i en demokratisk, socio-økonomisk og kulturel deroute, men det er som om broderfolket og især de politikere, de har sat til at lede landet, er blevet hjemmeblinde, og hovedløst fortsætter den negative spiral.
Det seneste eksempel er et lovforslag, der skal gøre det strafbart at være medlem af en ”racistisk organisation”, hvilket i praksis nok snarere skal forstås som ”indvandringskritisk organisation”, da racismebegrebet efterhånden er blevet totalt udvandet. Det fremgår således også af lovens forarbejder, at det især har været det stigende jødehad og afrofobiske strømninger, der ligger til grund for lovforslaget – og jøder tilhører som bekendt ikke en bestemt race.
Men selvom vi lægger til grund, at det udelukkende er den rene, skære racisme lovforslaget tager sigte på, så ender det alligevel samme sted: i totalitarismens støbeske: selvom de fleste kan blive enige om, at racisme er usympatisk – og det i sagens natur kun er en mikroskopisk del af befolkningen, der vil betegne sig selv som racister, er det ikke ulovligt at være det. At mene at nogle mennesker i kraft af deres racer er hhv. mere eller mindre værd end andre, er fuldt lovligt og ligger inden for tænke- og ytringsfrihedens grænser i det omfang denne rangordning af mennesker ikke fører til trusler om eller opfordring til vold mod bestemte grupper – eller i øvrigt fører til en faktisk forskelsbehandling på baggrund af race.
Ikke desto mindre vil et flertal i den svenske rigsdag nu straffe medlemmer af såkaldt racistiske organisationer, hvilket i sig selv er et brud på ytringsfriheden og retten til at være med i og oprette foreninger. Men ikke nok med det: begrebet ”racistisk organisation” åbner reelt for en ladeport for fortolkninger – ikke mindst blandt de magtfulde og aggressive svenske netværk, der har gjort det til deres højeste mål i livet at jagte meningsmodstandere og hænge dem ud for netop racisme med henblik på at få disse personer fjernet fra den offentlige debat og i øvrigt ødelægge deres muligheder for at opretholde et levebrød. Og i deres optik er racisme et særdeles bredt begreb, der kan dække enhver holdning som en meningsmodstander måtte sidde inde med.
Et af de mest magtfulde, svenske netværk hedder Jagärhär. Et på overfladen inkluderende netværk, som «…arbejder for et demokratisk og inkluderende samfund uden diskriminering, nethad og faktaresistens», men som i virkeligheden opererer som en art selvbestaltet stikkerorganisation, der giver uhyggelige mindelser til Stasi-tidens DDR. Det er således en væsentlig del af netværkets modus operandi at opfordre privatpersoner til at angive facebookvenner for ”nethad” og ”diskrimination”, ligesom privatpersoner opfordres til at foreslå ”aktioner” for at stoppe dem, som Jagärhär mener skal udgrænses eller gøres til ikke-personer.
Selvom jagärhär er et rent privat foretagende og formelt set ikke har magt til at definere, hvad en ”racistisk organisation” er for noget, forholder virkeligheden sig noget anderledes, for i praksis er jagärhär med en facebookgruppe, der tæller over 70.000 medlemmer i stand til at foretage en betydelig overvågning af deres landsmænd.
Men ikke nok med det: de svenske myndigheder har tidligere vist sig særdeles følsomme over for pressionsgrupper som jagärhär, hvilket bl.a. den bulgarsk/svenske forsker Bilyana Martinovski måtte sande efter at hun på Twitter havde skrevet om indvandrerdrenges massive overrepræsentation i de svenske voldtægtsstatistikker. Hun blev ved jagärhärs nidkære mellemkomst berufsverbotet fra samtlige svenske universiteter
På baggrund af udviklingen i det svenske debatklima og de generelt miserable tilstande frihedsrettighederne har i Sverige, er der forhåndsevidens for, at indgrebet i den ellers grundlovssikrede frihed til at melde sig ind i en forening for indædte (men fredelig) racister, vil blive langt mere omfattende. Mit bud er, at racisme inden længe udover indvandrings- og islamkritik også vil omfatte ”sexisme, homofobi og funkofobi” ( funkofobi = irrationel angst for handicappede), som jagärhär bl.a. har sat sig for at eliminere.
Det går kun én vej i Sverige: den gale.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
