Det svenske netværk ”Jagärhär” startede oprindelig som en facebookgruppe, men er i dag en professionel forening, som ifølge deres hjemmeside ”… arbejder for et demokratisk og inkluderende samfund uden diskriminering, nethad og faktaresistens”. Foreningen, der støttes af en række svenske politikere og kulturpersonligheder som bl.a. Malena Ernman, Greta Thunbergs mor vil ”…fjerne både nedsættende skældsord og krænkelser koblet til diskriminering på baggrund af racisme, sexisme, homofobi og funkofobi”.
Det lyder ekstremt svensk – og det er det også: alene ordet funkofobi må selv de mest krænkelsesparate segmenter hertillands være nødt til at slå op; men det betyder altså (irrationel) angst for handicappede, hvilket fører til det indlysende spørgsmål. om der overhovedet findes funkofober i Sverige.
Foreningens, på overfladen, inkluderende og fredselskende mission, bliver gjort konkret og operationel ved at engagere privatpersoner til at melde sig ind i facebookgruppen #jagärhär, hvor man kan anmelde såkaldt nethad og diskrimination og aktivere gruppens øvrige godt 70.000 medlemmer og ”foreslå aktioner”, som gruppens stifter, Mina Dennert, udtrykte det i et interview til det venstreorienterede tidsskrift ETC. Mina Dennert selv angiver at have været udsat for et livslangt had på grund af sit ”muslimske udseende” og fordi hun er kvinde. Fakta er, at hun som etårig blev adopteret fra iran af sine svenske forældre, og har levet et yderst privilegeret liv i et velhaverkvarter i Göteborg. Ikke desto mindre angiver hun paradoksalt nok sin egen baggrund som grundlag for indsatsen mod det sydende had, der florerer blandt svenske facebookbrugere.
Den mest brugte og enkle måde at instruere gruppens medlemmer i, hvordan de skal gøre, er ifølge Mina Dennerts denne korte instruktion: ”Har du en hadefuld person blandt dine facebookvenner? Følg de artikler, som vedkommende deler til mediekanalens facebookside. Dér finder man ofte utrolig meget had, der simrer.”
Det had, skal der slås hårdt ned på, for det er som sagt Jagärhärs ypperste formål at eliminere krænkelser og nedsættende bemærkninger – men vel at mærke kun mod bestemte minoriteter: Trump- og Putin-sympatisører samt nationalt-sindede svenskere af borgerlig observans er ikke omfattet af denne beskyttelse. Og hvis man formaster sig til at interessere sig for indvandreres andel i den eksplosive vækst i kriminaliteten i Sverige, er man fair game for Jagärhärs systematiske angiveri og forfølgelse af personer, der opfattes som ekskluderende og fobiske.
Det har den bulgarsk/svenske forsker Bilyana Martinovski måttet sande på den hårde måde: hun var i 2017 ansat ved Stockholms Universitet, hvor hun bl.a. forskede i virtuelle hjælpeprogrammer til voldsofre. I den forbindelse blev hun opmærksom på den ekstremt høje forekomst af gruppevoldtægter i Sverige, der var næsten totalt domineret af unge gerningsmænd med indvandrerbaggrund.
Hun tweetede om emnet på sin private twitter-profil – og pludselig modtog hun en mail fra sin chef, professor Uno Fors, der bl.a. skrev: ”Jeg har set at du har været aktiv på Twitter og blandt andet diskuteret immigration, nationalisme og en lang række andre politisk følsomme emner […] siden du nævner DVS som din nuværende arbejdsgiver udgør det et stort problem for os.” Samme dag – uden varsel og iagttagelse af de sædvanlige regler om partshøring og forhandling – blev Bilyana Martinovski fra den ene dag til den anden fyret fra sin forskerstilling ved Stockholms Universitet.
Det var ikke Uno Fors, der selv havde gransket Bilyana Martinovskis twitter-profil, men derimod et særdeles nidkært medlem af Jagärhär, Kajsa Klein, der bl.a. havde skrevet følgende til Uno Fors:
”Ved du hvor Bilyana befinder sig nu? Jeg har vældig svært ved at forstå, at I vil sættes i forbindelse med/legitimere hende.
Kajsa
p.s. Flere ved SU (Stockholms Universitet?) er informeret om dette, sikkerhedsafdelingen, presseafdelingen etc.”
Denne defamering og slet skjulte opfordring til at skille sig af med Bilyana Martinovski havde som sagt umiddelbar effekt, men Kajsa Kleins og Jagärhärs forfølgelse og chikane af hende fortsatte. Blandt andet skrev Kajsa Klein følgende til universitetet i Gøteborg, hvor hun tidligere var ansat:
”…ja, højreekstremt, alt-right, etc. SU konstaterede, at det eneste hun lod til at kunne lide var Putin – muligvis Trump…Sagen ligger hos demokrati- og hadforbrydelsesenheden ved Stockholms politi.”
I dag er det umuligt for Bilyana Martinovski at opnå ansættelse på noget universitet i Sverige. På trods af et langt og fornemt CV med tidligere ansættelser på anerkendte universiteter i Europa og USA og adskillige akademiske publikationer, er hun i dag berufsverbotet i Sverige. Hun har fået sin karriere og fremtid ødelagt af et netværk som Jagärhär, der angiver at være inkluderende og fremme den demokratiske samtale, men som de facto er en uformel overvågnings og angivervirksomhed af meningsmodstandere pakket ind i inklusion og falsk feel-good.
Bilyana Martinovskis historie er uhyggelig og endnu et eksempel på den totalitarisme, der konstant lurer i den svenske politiske korrekthed. Og vel at mærke også på den frygt, der giver netværk som Jagärhär så meget magt: Der gik som nævnt ikke mange timer fra Uno Fors modtog Kajsa Kleins mail og til Bilyana Martinovski var fyret. Og ingen af Bilyana Martinovskis kolleger turde komme hende til hjælp og forsvare hende.
Lad mig for god ordens skyld minde om, at disse dages Sverige bliver morgendagens Danmark: alle de absurde tiltag og anfald af grotesk politisk korrekthed, der har floreret i Sverige og indskrænket svenskernes ytringsfrihed er med tiden kommet til Danmark: krænkelsesbølgen, identitets-politikken, børnebogscensuren etc. Det er kun et spørgsmål om tid, før Jagärhär får sin danske pendant.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
