Bandlysning
Forfatteren blev fyret, men bogen blev en kæmpesucces. Deutschland schafft sich ab – Tyskland afskaffer sig selv – slog alle salgsrekorder og har i dag solgt 1,2 millioner eksemplarer.
I et essay i Frankfurter Allgemeine for nylig gør Sarrazin status over reaktionerne på bogen og det er en illusionsløs mand, der her fælder hård dom over den politiske verden og medieklassen, der i hans øjne førte smædekampagne imod ham.
Kampagnen, der hurtigt gjorde ham til en død mand politisk og socialt, begyndte i toppen. Angela Merkel vendte tommelfingeren nedad, opfordrede Bundesbank til at lade ham fyre, og tilkendegav samtidig, at hun ikke havde lyst til at læse hans bog.
Med Sarrazins formulering: Den tyske inkvisition kunne ikke smide mig på bålet, kun bandlyse mig fra Bundesbank.
”Den offentlige dom over bogen blev afsagt, før bogen overhovedet var kendt. Var bogen udkommet på et lille forlag, der ikke var i stand til at sende flere bøger i trykken i en fart, havde jeg og bogen været færdige”.
Så havde ingen haft mulighed for at tage selvstændig stilling til bogens indhold.
Heldigvis for Sarrazin besluttede hans forlag at sende endnu flere bøger på gaden og reaktionen udeblev ikke. En bølge af opbakning fra læserbreve, blogs og internetfora begyndte at strømme imod ham:
”Bogen handler om min frygt og bekymring….det var overraskende for mig og for forlaget, at så mange deler min frygt og bekymring”.
”Naturligvis var jeg ikke uberørt af den fjendtlige modtagelse, bogen fik i medierne og i den politiske verden. Igen og igen undersøgte jeg, om der var passager, hvor fakta blev tendentiøst fremstillet, eller hvor sproget var stødende. Jeg fandt ingen. Efterhånden opdagede jeg, at de, der havde kritiseret min bog hårdest, var dem, der havde læst mindst af den – og dermed fulgt kansler Merkels eksempel.
"Jeg var kun vred i kort tid. Dertil var opførslen hos kritikerne i medierne, der fordømte bogen uden at have læst den, simpelthen for latterlig. I stedet begyndte jeg at fyldes af foragt”.
Mindre civilcourage end i Weimartiden
Foragten har sat sig dybt i Sarrazin:
”Efter min opfattelse findes i den politiske verden og i medieverdenen der ikke mere, men mindre civilcourage og virkelig uafhængig stillingtagen end i Weimarrepublikken og de første årtier efter 2. verdenskrig".
"Ve os, hvis de forhold, vi nu mageligt og selvretfærdigt har fundet os til rette i, engang ændres til det værre. Så vil vi undre os over den overvældende opportunisme og krybende fejhed, der omgiver os”
”Den voksende opbakning til mig og min bog skyldtes erkendelsen af, at jeg blev bekæmpet, fordi jeg i nogle spørgsmål havde forladt det, som mange borgere opfatter som den politiske korrektheds kartel, og lettelsen over, at det via min bog blev muligt at tage fat på de problemer, der i lang tid var blevet holdt ude af den politiske diskurs”.
Denne lettelse finder man i alle partier, alle aldersgrupper og alle uddannelsesniveauer. Sarrazin beretter bl.a. om de mange indvandrere, der spontant på gaden har takket ham hjerteligt for hans indsats, lige fra tyrkere til eksil-iranere. Især de sidste synes at være taknemmelige.
Kansler Merkel og præsident Wulff, der begge har udtalt sig kategorisk om Sarrazin, har formodentligt aldrig læst bogen, mener Sarrazin. I så fald ligner de i detaljen Anders Fogh Rasmussen, der også fordømte Geert Wilders Fitna-film uden at have set den.
Præsident Wulff, Goethe og islam
Set med Sarrazins øjne er præsident Wulffs brug af et Goethe-citat under hans rejse til Tyrkiet i efteråret særligt afslørende.
Som tegn på rodfæstet tysk tolerance overfor islam citerede Wulff dette vers fra Goethes ”West-östlichen Divan”:
Gottes ist der Orient,
Gottes ist der Okzident.
Nord- und südliches Gelände
Ruht im Frieden seiner Hände
Sarrazin går opmærksom på sammenhængen:
”Verset er en fri oversættelse af sura to i Koranen. Oversætter man Gud med Allah, så er dette citat udtryk for islams omfattende magtkrav. Hvor levende og frugtbar, men måske også atmosfærisk belastende, ville præsident Wulffs samtale med statspræsident Gül og ministerpræsident Erdogan ikke være blevet, hvis han også havde citeret følgende Goethe-formuleringer fra hans ”Noten und Abhandlungen zum besseren Verständnis des west-östlichen Divan”.
Goethe siger her: ”Koranens stil er i overensstemmelese med dens mål og indhold streng, storslået og frygtelig”, og lidt senere: "Den muslimske religion holder sine tilhængere fangen i en sløvende indskrænkethed" (dumphe Beschränkheit). Den klartseende Goethe legede ironisk og æstetisk med islam, men havde for 200 år siden større forståelse for den totalitære fare ved denne religion end præsidentens taleskrivere i dag.”
Det får Sarrazin til at komme med denne salut:
”Hvor ville det være skønt, hvis vor nutidige politiske leder ikke kun havde halv-dannede taleskrivere, men også selv besad dannelse”.
Læs også interviewet med Henryk Broders om Sarrazin her
