Ved Trykkefrihedsselskabets arrangement med den tidligere jihadist, PET-agent og CIA-informant, Morten Storm, på Folkemødet optrådte de tre islamister, som ses på fotoet.
De benyttede sig både af en bestemt debattaktik og af bestemte retoriske trick til at erobre debatten. Det taktiske først.
Det taktiske
De tre islamister ankom samlet til mødet kort efter starten, men de satte sig ikke som andre selskaber samlet. Tværtimod. Den første satte sig bagerst i det relativt lille lokale og på en høj barstol, så han kunne skue ud over forsamlingen.
Nr. to placerede sig lidt tilbage fra midten og lidt ude i siden, og den sidste satte sig på en stol helt oppe foran og midt for, ikke to meter fra Morten Storm, som han kunne se i øjnene.
Det var uden tvivl ikke tilfældigt, at de placerede sig strategisk smart på den måde, for det betød at de nærmest kunne dominere hele lokalet. Dog var det kun de to af de tre islamister, der tog ordet.
Det var islamist nr. tre oppe foran, der et stykke inde i debatten tog ordet. Først ved at stille et spørgsmål, og dernæst ved at bryde ind og gå i dialog med Morten Storm. Idet han gør det, rejser han sig op, og står dermed lige foran Morten Storm.
Det virkede intimiderende, og må have været ubehageligt for Morten Storm, der er dødstruet af islamister, og ingen af de mange betjente stod så nær, at de ville have kunnet forhindre et angreb.
Islamisten taler direkte til Morten Storm, og ved at stå op og hele tiden tage ordet og bryde ind, erobrede han nærmest gulvet og fik sat sig på debatten.
Indimellem brød islamist nr. 1 ind med kommentarer, så de i et stykke tid helt formåede at dominere debatten og dreje den i dén retning, de ønskede.
Det var meget lærerigt at overvære, hvordan islamister opererer, når de skal forsøge at sætte sig på en debat, og hvordan de ved at placere sig strategisk i lokalet, koordinerer deres roller og ved at rejse sig op og hele tiden tage ordet lykkes med at ”erobre” mødelokalet og sætte sig på debatten – i hvert fald for en tid.
Retorikken
Der var også en tydelig strategi for islamisternes argumentation.
Det gik først og fremmest ud på at benægte, at der var noget krigerisk i islam. Det blev hævdet, at jihad betyder (fredelig, og kun fredelig) stræben efter et prisværdigt mål, og samtidig benægtedes det, at jihad også betyder hellig krig og har en voldelig og krigerisk dimension.
Denne relativering af jihad modsiges ellers både af vers i Koranen og af beretninger i Hadith, ligesom Jihad-doktrinen fra værker om islamisk lov slår fast, at målet er at ”bringe hele jorden under islams herredømme og at udrydde de vantro” (citeret fra Rudolph Peters: ”Jihad i klassisk og moderne islam” Kbh 2004), se også Koranen sura 2:191 og sura 9, 29.
Morten Storm pegede på, at ud over jihad, der også kan betyde hellig krig, findes der også begrebet qital, der bogstaveligt betyder kamp mod vantro.
Gået på klingen ville ingen af de tre islamister tage afstand fra et eneste ord i Koranen, men de havde ikke noget problem med at udlægge Koranen som om, den ikke indeholder de opfordringer til kamp og drab på vantro og jøder.
Når Morten Storm fortalte om de voldelige jihadister og om islamisk terror, så brød islamisterne ind med ”det er ikke rigtig islam”.
Et andet retorisk kneb, som islamisterne benyttede sig af, var at begynde at tale om USA’s krige og sidestille civile tab i konventionelle krige med terroristers bevidste drab på civile. Det havde både som funktion at afspore debatten om de voldelige sider af islam og at relativere dem ved at pege fingre af især USA.
Læren fra mødet
Trykkefrihedsselskabets debatarrangement med en ex-jihadist er nok ikke det forum, hvor jihadister får størst spillerum til uimodsagt at renvaske islam og dreje debatten ind på USA’s påståede krigsforbrydelser. De fik verbal modstand.
Bagefter gav det stof til eftertanke at have været vidne til islamisternes optræden. Deres taktiske optræden og deres retorik virkede planlagt og vel eksekveret.
Det kan være godt at have i baghovedet, hvis man en anden gang deltager i et debatarrangement, hvor den slags Hizb ut-Tahrir-typer forsøger at erobre debatten.
