Det er rigtigt, at folkemødet på Bornholm efterhånden er for alle, ikke bare for det politiske parnas. Det bidrog Trykkefrihedsselskabet til.
Vi gav eks-rocker, eks-jihadist og eks-PET-agent Morten Storm mulighed for at lave sin anden offentlige fremtræden nogensinde (det først var også i TFS-regi) og mødet trak fulde huse. Heriblandt nogle velformulerede islamister.
Sig så ikke, at vi ikke favner bredt i TFS.
Islamisterne vender vi tilbage til. Først mere om mødets hovedperson.
En rod, der fandt ro i islam
Morten Storms mærkelige skæbne er sandsynligvis blot en forsmag på, hvad vi kommer til at se meget mere af i fremtiden:
En utilpasset rod, der søger efter en dybere mening i tilværelsen og finder den i islam, som er den religion, han kender fra sin omgangskreds. Den eksistentielle tomhed skal jo fyldes ud af noget. I det lange løb var hverken Bandidos eller fest og damer nok, i hvert fald ikke for den tatoveringsbesmykkede bølle fra Korsør.
Morten Storm viste sig så at være mere voldsparat eller mere konsekvent end de fleste af sine daværende trosfæller. Det var kun tilfældigheder, der afholdt ham fra at drage afsted på rigtig jihad i Afghanistan og Somalia.
Til gengæld blev den så absolut ikke-akademiske Storm grundigt skolet Koranen og Hadith'er. Af samme grund citerer han konsekvent fra islams helligskrifter på arabisk. Et studium, der viste sig nyttigt i TFS-debatten på Folkemødet.
Jihad det mest ædle i islam
Vores møde begyndte med, at bombehunde gennemsnusede mødelokalet. Samtidig dukkede 8 -10 betjente op. Så meget skal der til for at passe på den frafaldne jihadist, der heller ikke lægger skjul på sit syn på islam:
”Islam er min største fjende. Og det er noget, der kan true mine børn i fremtiden. Derfor vil jeg vie resten af mit liv til at bekæmpe islam,” lød det på mødet fra Morten Storm, der på den ene side understregede, at det var militant islam, han talte om, på den anden slog fast, at der er flydende grænser mellem moderate og radikaliserede muslimer.
”Det er så nemt at gå fra at være moderat muslim til at blive radikaliseret. F.eks. var det eneste, vi talte om i moskeerne jihad. Militant jihad blev fremstillet som den mest ædle ting, du kan udføre i islam. Profeten udførte den selv.”
Storm er ikke i tvivl om, hvad der er roden til denne jihadforherligelse: ”Det er litteraturen, der gør at folk får lyst til at gå i hellig krig.”
Det er altså ifølge Storm selve islams helligtekster, Koranen og Hadith'erne, der er kilden til volden. Af samme grund gav han ikke meget for skellet mellem islam og islamisme. For ham at se var der ingen forskel på de to størrelser.
Hvad er der galt med navnet Jihad?
På dette tidspunkt i mødet gik døren op og tre yngre muslimer trådte ind. Den ene placerede sig bagerst i lokalet, den anden allerforrest, lige foran Storm, der stod og besvarede spørgsmål og kommentarer fra salen. Den tredje satte sig midt i lokalet og begyndte at optage og notere.
Nu fik Storm modstand: Det han sagde, havde ikke noget med islam at gøre, lød det fra den ene. Jihad havde ikke noget med vold at gøre. Han havde kaldt sin søn ”Jihad”, var der noget i vejen med det? Og hvorfor var det forkert, når muslimer greb til våben, når de vestlige lande selv lavede terrorangreb på deres muslimske brødre og søstre i Irak og Afghanistan.
Sådan omtrent lød svadaen, der flød som en ustoppelig strøm fra de to mest talende af de tre nys ankomne. De to talende islamister, som jeg vil benævne dem, ignorerede konsekvent mødeleder og talerrække. Når de ikke fik ordet, tog de det selv.
For mig at se var det tydeligt, at islamisternes hensigt var at slå Storm ud af kurs og de så i begyndelsen ud til at have et vist held med sig.
Pludselig var der ingen ende på, hvor forfærdelige de vestlige landes ledere ifølge Storm var. Anders Fogh Rasmussen var f.eks. en terrorist:
”Der mangler retfærdighed. Anders Fogh Rasmussen skal i fængsel. Han og andre politikere har dræbt danske soldater på en løgn i Afghanistan og Irak.”
Hans nye publikum kunne ikke være mere enig. Vesten var forbryderisk og blodtørstig, så hvordan kan vi overhovedet tillade os at kritisere muslimer, når de bare drager ud for at forsvare deres stakkels brødre og søstre?
Sådan lød argumentationen fra de to islamister, der således virtuost benyttede et retorisk kneb, der dels relativerer hellig krig, dels appellerer til et venstresnoet segment, der er indsovset i forskellige grader af vestligt selvhad og antiamerikanisme.
Morten Storm gik med et langt stykke af vejen, måske fordi noget af den gamle antivestlige islam-skoling hænger ved, måske fordi han har et stort horn i siden på CIA og PET, som han føler sig snydt af.
Men sit syn på islam holdt han fast ved.
Ville ikke tage afstand fra jihad
Han henviste til forskellen på Muhammed og Jesus. Jesus var fredelig, mens Muhammed selv førte jihad, påpegede han, og henledte opmærksomheden på en hadith, der opfordrer til drab på nogle kvinder, alene fordi de havde kritiseret Muhammed. Samtidig understregede Storm, at han ikke var kristen:
”Jeg kan ikke lide religioner generelt. Men er det alle religioner som opfordrer til at dræbe? Nej, det er det ikke. Det gør islam. Derfor er der dele af islam, som er farlig.”
Storm fastholdt altså, at jihad er forordnet af Koranen, og at det også skal forstås som direkte voldelig. Dette spørgsmål blev det store stridspunkt. Ifølge islamisterne – der blev meget indignerede over at blive benævnt islamister af Torben Mark Pedersen – var jihad blot et ord på linje med ”vand”.
Påstod man andet, tog man Korancitater ud af kontekst. Koranen selv og Koranens jihad-begreb ville de til gengæld ikke stille spørgsmålstegn ved.
”Hvis du tager afstand fra jihad, så tager du afstand fra det, Gud har sagt”, lød det konkluderende fra den ene af dem, der dermed slog fast, at jihad altså ikke står til diskussion i islam.
Med dette kuldegysende statement gjorde den unge islamist forsamlingen klogere på, hvad ortodoks islam er og bekræftede indirekte, at Morten Storm har ret i sin analyse af islam.
Man lærer meget, når man holder folkemøde med eks-jihadister og islamister.
Brancheforeninger i massevis
Og Folkemødet selv?
Trykkefrihedsselskabets femmandsdelegation travede meningernes markedsplads tyndt og konstaterede, at brancheforeningerne fyldte mere end sidste år. Gigtforeningen, Region Nordjylland, Demensforeningen, Copenhagen Fur, Dansk Blindesamfund, Vestegnens politi for ikke at tale om ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, var repræsenteret.
Læg dertil Udenrigsministeriet, Dansk Sygeplejeråd, Folketinget, Dansk Journalistforening, BUPL og Amnesty International. Alle havde de deres telt. De har nemlig råd til at betale rejse og forplejning til deres ansatte samt de 60.000 kr. et telt koster (prisen er mere end fordoblet i forhold til sidste år).
Men hvis der kommer endnu flere branche-telte næste år risikere Allingemødet at blive en kedelig affære.
”Bedstemødre for asyl” var dog stadig på pletten og agiterede fra deres stand for lempeligere asylregler.
TFS-delegationens kvindelige medlemmer opsøgte dem og stillede dem så mange kritiske spørgsmål, at de ellers så smilende bedstemødre smækfornærmede rømmede gaden. Vi var for intolerante og generaliserende - og så fik bedstemødrene pludselig akut brug for en frokostpause.
Der var med andre ord masser af muligheder for rige oplevelser i Allinge.
Så ingen tvivl: Trykkefrihedsselskabet vender tilbage næste år og satser på at skrabe penge sammen til et endags-telt. Vi vil gerne vise flaget – ytringsfrihedsflaget – endnu mere på Folkemødet.
Der er nemlig ikke rigtigt andre, der gør det, kunne vi konstatere.
