De seneste knap 10 år er Jyllands-Postens redaktioner i henholdsvis Viby J og København blevet omdannet til noget, der mere ligner fæstninger end avisredaktioner i et åbent samfund, og JP/Politikens Hus, der ejer Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, har i dag en sikkerhedschef ansat, mens redaktionerne er udstyret med vagter, bombesluser, nøglekort, hegn, bomme og et særligt område, hvor man gennemgår al indkommende post for at dæmme op for ubehageligheder fremsendt per brev.
Sikkerhedsoptimeringen har ifølge kilder, som Trykkefrihed har talt med, kostet et tocifret millionbeløb. Trykkefrihed har derfor henvendt sig til Jyllands-Posten for at få svar på, hvor stor udgiften til sikkerhed er, og hvor stor udgiften var før Muhammedkrisen. Jyllands-Posten har ikke ønsket at svare på spørgsmålene.
"Vi kommenterer generelt ikke på spørgsmål vedrørende vores sikkerhedsforanstaltninger, men jeg kan oplyse, at JP/Politikens Hus selv svarer for sine udgifter til sikkerhed. Vores grundholdning er, at vi som udgivere står til ansvar for vore egne handlinger," skriver Stig Kirk Ørskov, der er administrerende direktør i JP/Politikens Hus, i en mail til Trykkefrihed.
Hos organisationen Dansk PEN, der ifølge sit charter kæmper for litteraturens frie udbredelse over grænser, ytringsfriheden og retten til det frie ord, samt imod racisme og hate speach, beklager daglig leder Mille Rode, at Jyllands-Posten har været nødsaget til at gardere sig imod terrorangreb.
"Hvis Jyllands-Postens redaktioner har skullet ombygges, synes jeg, at det er svært at sige, at det er en udgift, skatteyderne skal dække, men jeg beklager selvfølgelig truslen mod Jyllands-Posten, og at det overhovedet har været nødvendigt for avisen at sikre sig mod terror," siger Mille Rode til Trykkefrihed.
Beskyttelsen af enkelte medarbejdere er ifølge Mille Rode en samfundsopgave.
"Beskyttelse af enkeltpersoner som tegnere og journalister er et fællesansvar, og udgifterne til dette bør dækkes af samfundet," mener Mille Rode.
Undgik udgifter til retssag
I februar 2010 valgte Dagbladet Politiken, der tidligt tog afstand fra Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammedtegninger, men som har bragt tegningerne 15 gange som dokumentation heraf Kurt Westergaards tegning af religionsstifteren Muhammed med en bombe i turbanen ni gange, at indgå forlig med otte organisationer, der repræsenterede 94.923 af religionsstifteren Muhammeds efterkommere, samt at undskylde for de krænkelser, trykningen af tegningerne i Politiken havde forårsaget. Ved at indgå forlig undgik Politiken, at Muhammeds efterfølgere skulle forsøge at anlægge en retssag mod avisen, hvilket, hvis det var lykkedes at slæbe avisen i retten, kunne have ført til betragtelige udgifter.
