"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ytringsfrihed er gelotofobernes værste fjende

3. april 2011 - Artikel - af Nicolai Sennels

Nicolai Sennels

Vi skal vænne os til et ny ord: Gelotofobi. Angsten for at blive grinet af. Nicolai Sennels beretter om dets udbredelse.

Tungebrækker

Gelotofobi. Sig det tre gange hurtigt - og kig dig så i spejlet og grin lidt af dig selv. Denne tungebrækker af et ord beskriver et psykologisk fænomen, der spiller en central rolle i den verdensomspændende og stadigt mere drabelige diskussion om ytringsfrihed.

Så væn dig til det, og brug det.

Gelotofobi er "angst for at blive grinet af". Gelotofobe mennesker er ifølge forskningen mere usikre end andre, de har en indre følelse af at være latterlige og de er bange for at andre kan se disse ting.

Det handler i høj grad om dårlig selvtillid og følelsen af at være til grin – og forsøg på at skjule dette. Forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt graden af såkaldt gelotofobi i 72 lande (Aalborg Universitet, “Danskerne skammer sig skam ikke”).

Danskerne er ifølge undersøgelsen det folk i verden, som er mindst gelotofobe (Berlingske Tidende). 1,67 procent af danskerne er gelotofobe i "lettere grad".

Mellemøsten det område, hvor der er mest gelotofobi. 30 procent af araberne er således gelotofobe. Muslimer bliver altså 19,7 gange nemmere fornærmede end danskere - det er ikke så lidt!

En lav grad af gelotofobi gør det muligt at grine af sine egne problemer, og er grundlaget for et sundt debatklima. Hvis folk er selvsikre og kan klare andres ironi og kritik, så gør livet ikke så ondt, og vi kan være uenige med hinanden, og stadigvæk være venner.

Ikke ærefuldt

En høj grad af gelotofobi gør derimod, at man ikke kan tåle kritik og at andre laver sjov med en. Det gør det også svært at deltage i en intellektuel debat, fordi man hurtigt føler sig hånet og latterliggjort.

Den magtesløshed, som følger af sådanne følelser, fører let til, at folk tyr til trusler, vold og påstande om krænkelse af ens ualmindeligt skrøbelige ære/ego. Derfor har gelotofobe kulturer ingen eller kun meget lidt debatkultur.

Den slags piveri og sur brok er hverken særligt ærefuldt eller noget imponerende tegn på styrke set med danske ikke-gelotofobe øjne. Tværtimod.

Det er intet under, at det land, hvor folk er mindst bange for andres vittigheder om dem, er tørnet sammen med verdens mest usikre og fornærmelige kultur – i Muhammed-krisen og fremefter.

Ytringsfrihed og ikke-gelotofober er gelotofobernes værste fjende.

Længe leve agelotofobi!

 

Nicolai Sennels er autoriseret psykolog, forfatter og folketingskandidat i Aarhus Storkreds.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg