Det er efterhånden åbenlyst for enhver, der interesserer sig blot en smule for islams udbredelse i Vesten, at især Sverige og England er så udfordrede på konsekvenserne af befolkningsudskiftningen, at det kan ligne den rene kapitulation.
England har i særklasse produceret det ene skrækeksempel efter det andet på, hvad der sker, når man i misforstået inklusion og udstrakt hensynsbetændelse, lader islamiske særkrav få prioritet på bekostning af egne værdier. Frygteligst er de hundredevis af overgreb over flere årtier på sårbare engelske piger udført af pakistanske mænd, de såkaldte grooming gang skandaler, men mere hverdagsagtige historier om, hvordan det officielle England den ene gang efter den anden bøjer sig for islams særkrav, når Danmark med stigende hyppighed.
Det seneste eksempel er fra Kettlethorpe High School i Wakefield, Yorkshire: fire drenge i alderen 10-14 år havde efter skoletid spillet PlayStation og i den forbindelse aftalt, at den, der tabte spillet skulle udføre en ordre fra vinderen. Da spillet var slut, blev taberen af vinderen beordret til at købe en koran og tage bogen med i skole. Det gjorde han. Da bogen blev vist frem næste dag i skolen, blev den slået ud af hånden på en af drengene og landede på gulvet, hvorved, den blev lidt beskidt på coveret og på side 2.
Denne helt utilstedelige og respektløse – ja faktisk kriminelle omgang med den hellige bog (sic!) udløste det påregnelige ramaskrig i det stedlige muslimske samfund, og myndighederne reagerede prompte: skolens rektor iværksatte en omfattende undersøgelse på skolen med interviews af 30 vidner for at kortlægge det kriminelle hændelsesforløb. De fire drenge blev hjemsendt fra undervisningen for deres grænseoverskridende adfærd og der blev straks indkaldt til stormøde og bodsgang i den lokale moske.
Hvordan mødet forløb kan man stadig se i sin helhed på Facebook, for det blev heldigvis livestreamet – og når jeg skriver ”heldigvis”, så er det fordi billeder taler stærkere end ord og fordi videoen på en gang er et sindbillede på udviklingen i England og en de facto statusrapport på myndighedernes knæfald for islam.
Alt skriger til himlen i denne sag, men lad mig for god ordens skyld opregne de mest graverende elementer:
For det første er definitionsretten på det såkaldte ”forløb”, der nøgternt betragtet overhovedet ikke er et forløb, med det samme og uden overvejelse overgivet til imamerne, der selvfølgelig fælder en helt utilstedelig blasfemidom over de fire drenge.
For det andet svigter rektor totalt sit pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for både skolen og eleverne og lader sig villigt bruge som imamernes nyttige idiot, som de kan sende i byen og lave ”efterforskning” og ”vidneafhøring” af skolens elever – for så at suspendere de fire drenge for noget, som aldrig bør kunne betragtes som en grov forseelse i en offentlig og sekulær institution som skolen jo også er.
For det tredje bliver rektors knæfald bakket entydigt op af politiet, der ikke bare ved deres ageren anerkender, at der er tale om en art forbrydelse begået af de fire drenge – de møder også op med to overordnede betjente til ”mødet” i moskeen, som det ikke er helt forkert at kalde en art skueproces for et publikum bestående udelukkende af muslimske indvandrermænd. Her sidder en stærkt bodfærdig rektor i det såkaldte panel – i øvrigt sammen med den ene drengs mor, der som den eneste (kvinde) ikke bliver præsenteret ved navn, men kun som mor til en af de fire drenge, er i øvrigt er autist. Hun har i øvrigt iført sig et tørklæde til lejligheden og er tydeligt nervøs (hvilket ikke kan undre).
Det er hårrejsende at se og høre den totale muslimske dominans i et engelsk lokalsamfund, som dette møde eksponerer: det er fra start til slut én lang magtdemonstration, fra imamens indledning med at recitere fra koranen, mens repræsentanterne for politiet sidder sammen med skolens rektor med bøjede hoveder i andægtig tavshed. Ikke en eneste gang hører man politiet nedtone eller korrigere imamens forsikringer om, at efterforskningen af sagen stadig pågår og at der fortsat er film fra overvågningskameraer, der skal gennemses. Og der bliver ikke løftet et øjenbryn, når imamen gentagne gange siger, at ”ikke den mindste respektløshed for koranen vil blive tolereret” eller at: ”…vi er forenede og vi vil forsvare koranens ære, lige meget hvad det kræver”. Og skolens rektor kan slet ikke finde ord, der er stærke nok for hans canossagang: ”Vi må åbne vores hjerter og lære af det, der er sket, så det aldrig sker igen”
At se videoen fra “mødet” i moskeen er at overvære den sekulære retsstats kollaps og det totale nederlag for vestlige værdier og frihedsrettigheder. Ingen kommer den stakkels mor til den autistiske dreng til undsætning: hun får lov at sidde udstillet på podiet iklædt et muslimsk tørklæde som symbol på (vestlige) kvinders rette plads under (muslimske) mænds kontrol og nåde til ordene fra en hændervridende rektor og med repræsentanter for politiet, der kun bakker imamen op.
På Facebook følges videoen af følgende tekst: ”Tak til alle, der deltog og hjælp med at løse denne sag i en profetisk ånd. Vi håber dette tjener som en hjælp til læring for alle dem, der ikke kender til islam og samtidig tjener som et middel til vejledning for os alle.”
Artiklen har være bragt i Den Korte Avis
