"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hærværk mod Galleri Hornsleth

17. oktober 2014 - Artikel

"Vi lader os ikke kue af hærværksmænd - men vi risikerer at blive ruineret", udtaler Katrine Winkel Holm.

Natten til fredag blev ruden på galleriet smadret af ukendte gerningsmænd og galleriet vandaliseret.

”Jeg er godt gammeldags vred over, at Hornsleth skal udsættes for dette barbari, alene fordi han er modig nok til - som den eneste i Danmark – at turde vise offentligheden de forbudte Dan Park-billeder. Vi laver en helt igennem civiliseret og stilfærdig udstilling - og så bliver man mødt med det her. Det er en skandale”, udtaler Katrine Winkel Holm.

Trykkefrihedsselskabet og Kristian Hornsleth insisterer på at gennemføre udstillingen, men omkostningerne er større end forventet.

”Vi vil ikke lade os kue af voldsmænd. Men vi er en forening uden meget på kistebunden, så vi kan godt bruge hjælp til udgifterne til en ny rude til Galleri Hornsleth. Vi ved godt, at ytringsfriheden koster, men vi må se i øjnene at vi risikerer at blive ruineret, hvis der kommer mere af den slags – og vi skal klare det alene.”

En ny rude koster 40.000 kr.

”Vi appellerer til alle om at give et lille bidrag. Hærværksmændene må ikke vinde.”

Man kan indbetale støtte på på kontonummer 4782 1032801

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg