"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Vil Trump ved magten varigt forbedre ytringsfrihedens kår?

13. marts 2025 - Artikel - af Morten Uhrskov

Der er flere grunde til, at ytringsfriheden går lysere tider i møde i Trumps præsidentperiode - og det har ikke bare noget med ham at gøre som person, men skyldes for en stor del en, at tiden er moden.

Ja, det tror jeg af flere grunde. Ingen af dem har at gøre med Trump som person. Han er et meget mærkeligt menneske, og han er i stand til at opføre sig mere udiplomatisk end nogen anden statsleder, jeg har set nogensinde, og jeg går dog i den sidste del af mit 61. år. 

For det første tror jeg, at Donald Trump og også Elon Musk og JD. Vance mener det, når de siger, at ytringsfriheden er under pres i flere og flere europæiske lande. Alle tre bor de i et land, hvor der slet ingen begrænsninger er, fordi retten til fri tale står i forfatningen, vel at mærke uden forbehold som i den danske grundlov. Samtidig kan de selvfølgelig observere, at det typisk er stemmer til højre, kritiske overfor masseindvandringen af især muslimer og kritiske over for woke, der står for skud og i enkelte lande direkte forfølges, som tilfældet er i England med Tommy Robinson, hvor også grotesk lange fængselsstraffe deles ud med rund hånd på grund af ytringer på de sociale medier, der i en del tilfælde vitterligt har været opfordringer til ulovligheder, men hvor straffenes hårdhed er ude af proportioner og begynder at minde om Putins Rusland.

For det andet er der selvfølgelig en pæn portion opportunisme over f.eks. Mark Zuckerbergs melding om, at facebook ikke længere vil censurere så sovjet-agtigt, som tilfældet har været tidligere. De hyperrige politisk korrekte (og det er desværre de fleste) er kede af, at Trump vandt, men de falder til føje over for den nye sherif i forhåbningen om, at de kan tjene deres mange penge.

For det tredje og vigtigste var og er tiden simpelthen moden til at sætte modangreb ind. Vi lever i aldeles vanvittige tider, hvor selv folk inden for systemet i Frankrig og England advarer om forestående borgerkrige, og hvor ingen længere begynder en belæring ved at sige: ”Fra Sverige ved vi…at de har løst dette problem meget bedre, end vi har”. Ikke længere. Vi er ganske enkelt ved at vinde. Det kan nå at blive grimt, hvilket vi ikke håber, men det bliver heller ikke denne gang, at Vesteuropa går under.

Jeg har måske bare et lyst sind, for lyst vil nogen sige, men der er tegn i sol og måne på, at det går vores vej i de kommende år.