Deltagere:
Flemming Ytzen, Politiken-journalist med mange års speciale i Kina og asiatiske forhold
Bertel Heurlin, professor emeritus, Statskundskab, Kbhs. Universitet, leder af Kinaprojektet ved Center for Militære Studier
Jørgen Delman, professor, Inst. for Tværkulturelle og Regionale Studier, speciale i Kinas rolle i int. politik
Søren Espersen, MF for Dansk Folkeparti og udenrigsordfører
Mødeleder: Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet
Det totalitære Kina er blevet en økonomisk og en politisk verdensmagt. Hvordan skal vi forholde os til denne udvikling?
Da Hong Kong i 1997 overgik fra Storbritannien til Kina, var det en del af aftalen, at Hong Kong derefter skulle styre sig selv i 50 år under devisen – ”ét land, to systemer”. Kina synes dog indstillet på mere autoritære indgreb i hævdvundne frihedsrettigheder i Hong Kong, hvilket demokratibevægelsen i 2019 i Hong Kong har reageret imod med store demonstrationer og folkelig opbakning til bevægelsens kandidater ved lokalvalget i 2019.