VIDEO: Andalusien: Paradis eller propaganda?

Tak for den gode omtale og gennemgang af bogen ”The Myth of the Andulusian Paradise” af Darió Fernández-Morera fra Northwestern University i USA. Jeg købte bogen efter at have læst anmeldelsen af den i Kristeligt Dagblad. Den er alle pengene værd.

Jeg har aldrig troet på myten om det muslimske paradis i Andalusien. Den har efter min mening aldrig kunnet holde til et nærstudium.

Bogen Den spanske borgerkrig 1936-1939 af Antony Beevor, gjorde mig på samme måde klogere på, hvad der kunne få General Franco til at opfatte sin indsats i den spanske borgerkrig som en ny Reconquista og en frigørelse fra Moskva i en slags forlængelse af den endelige frigørelse fra Mekka i 1492.

. . . men alligevel liste den sig frem, omed så mange forsøger at holde de skjult. Tak til Lone Nørgaard.
Kikker man på da.Wikipedia er denne forfærdelige periode med den ekstra skat fra de ikke rettroende kristne, blot nævnt en nærmest god periode:

Vandalerne bosatte sig i det nuværende Andalusien omkring år 409 e. Kr. Det er derfor blevet foreslået, at navnet på regionen stammer fra dem, men der findes ingen konsensus på området, og mange alternative forslag er blevet fremlagt (se Andalusiens etymologi).

Andalusien kom som resten af den Iberiske Halvø senere på arabiske hænder. Den arabiske betegnelse for området Andalusien blev ligeledes al Andalus. Den sydligste del af den Iberiske Halvø var under arabisk/muslimsk styre 711-1492 – den nordlige del i en noget kortere periode.

Det kunne være skønt Lone, om du kan korrigere og rigtiggøre disse oplysninger, for den jævne dansker har jo ingen anelse om denne triste periode i Europas historie

For det første: Betegnelsen "Andalusien" er af nyere dato og henviser til en selvstyrende region i nutidens demokratiske Spanien. "Al Andalus" var (og er) navnet på islams herredømme over den iberiske halvø (frem til år 1492). Islams invasion fandt sted år 711, og hele den romersk-gotisk-kristne nationalstat blev besat. Men fra ca. år 720 mistede den arabiske guvernør magten over de nordlige provinser (Den Danske Forening udgiver snarest min gennemgang af spansk middelalder: "Reconquista").

For det andet: Beevors bog er udmærket, fordi den dementerer den kommunistiske udlægning af borgerkrigen fra 1936 til 1939 (netop denne dybt forløjede version er almindeligt udbredt). Men Beevor har et par "svipsere" - dels om general Molas påståede massakre i Badajoz i sommeren 1936, dels om det bombardement, "Legion Kondor" - fra Hitlers Luftwaffe - foretog året efter på byen Guernica (husk tryk på "i'et"). Det kan anbefales spanskkyndige at læse: Stanley Paynes og Jesús Palacios bog om Franco (Espasa, 2014) og artikler og bøger af Pío Moa. Franco hævdede selv, at kampen stod mellem ham og Stalin. Der er ingen tvivl om, at han frelste Spanien. Det blev indirekte bekræftet i marts 1939, da socialister og anarkister knuste kommunisterne i Madrid. De sammensvorne - anført af oberst Segismundo Casado - foretog altså et statskup i republikken og foreslog derefter Franco fredsforhandlinger. Han svarede, at de var velkomne til at kapitulere. Det besluttede de så at gøre, og den spanske corrida sluttede. I de mange dansksprogede bøger og kommentarer om borgerkrigen nævnes dette aldrig.