I 2002, nok den 2. april, krøb jeg sammen bag en bil i Betlehem. Den israelske hær rykkede ind i byen med kampvogne og infanteri for at nedkæmpe de palæstinensiske militsfolk, så der var gang i den, men heldigvis åbnede en dør sig bag mig, og jeg blev af en velklædt palæstinenser i trediveårsalderen inviteret ind i hans hjem. Bag de tykke mure hørte vi de dumpe brag fra granater og bomber og lyden af maskingeværer; men vi hyggede os, drak kaffe og spiste kage og kæderøg, mens den venlige mands to børn lavede lektier på en computer. Han var muslim, shippinguddannet og sendte sine børn til en lutheransk skole, så de kunne lære noget.
Da vi drøftede verdenssituationen, kom vi uundgåeligt ind på den konflikt, som vi jo sad midt i. Jeg sagde i brede vendinger, at skønt der var begået uretfærdigheder, og tab af jord og ejendom var smerteligt for palæstinenserne, så måtte man forstå jødernes behov for et sikkert fristed, når nu de havde fået myrdet seks millioner.
Holocaust: 2.500 jøder
”No, no!” sagde han, mens han med et listigt smil rystede pegefingeren: ”Not six millions!” Da jeg nød godt af min værts gæstfrihed, var jeg allerhøfligst parat til at forhandle tallet ned til 5,5 eller bare 5 millioner, stadig uden at havne i bås med David Irving. Men da jeg bad ham uddybe sin benægtelse, svarede min vært: ”Two thousand and five hundred.” Det vidste alle og enhver, sagde han og forklarede: Den zionistiske verdensbevægelse, Zions Ældsteråd, henvendte sig selv til Hitler. De blev enige om, at hvis nazisterne fik lov at slå 2.500 jøder ihjel, så ville resten gå fri og kunne dermed forlade Europa og i stedet tage ned og stjæle arabernes land – hvad de så sporenstregs gjorde.
Året efter var jeg i Bagdad, hvor jeg diskuterede med rektoren på et gymnasium om angrebene på World Trade Center. Han var overbevist om, at det var Mossad, som havde anbragt sprængladninger på flere etager og bragte The Twin Towers til fald. Flyene var fototricks. Han havde to uigendrivelige argumenter: Alle jøder ansat i World Trade Center havde meldt sig syge den 11. september. Og hans trumf: Hvor var de sorte bokse? Hvorfor havde vi aldrig hørt, hvad der var på dem? (Igen: man skal vælge sine kampe, og jeg gad ikke anføre, at eftersom temperaturerne smeltede beton, stål og aluminium, ville de sorte bokse nok heller ikke klare den).
Løgne er sjove
Den slags hører vel under kategorien konspirationsteorier. Men der findes også løgnehistorier eller bare rygter. I Irak hørte jeg en historie om, at edderkopper så store som lænestole havde angrebet de amerikanske soldater. I Libanon fik jeg fortalt, at Hizbollahs soldater spændte små propel-motorer på ryggen og fløj ind i Israel på natlige ødelæggende raids. (Måske havde havde en Hizbollah-ingeniør læst ”Lillebror og Karlson på taget”, tænkte jeg.)
Men når jeg fortalte om den slags ”arabisk folklore”, blev jeg ofte mødt med tydelig irritation og en enkelt gang direkte afvisning af et indslag på redaktionen på Danmarks Radio.
Men min pointe er, at den slags historier skal have lov at blive udbredt i medierne, for de fortæller en del om den kultur, hvori de opstår - og man skal slet ikke forsøge at blokere for dem. (Som sommerferielæsning vil jeg i øvrigt anbefale ”The Hidden Hand – Middle East Fears of Conspiracy” af Daniel Pipes fra 1998).
Det var da også i den ånd, at Trykkefrihedsselskabet afholdt et debatmøde med Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær under dette års Folkemøde på Bornholm. Trykkefrihedsselskabet har talt imod, at EU som led i sine sanktioner imod Rusland blokerede for kanalerne RT og Sputnik. Der er ingen tvivl om, at de to Putin-kontrollerede medier udspreder massive løgne og bortforklaringer, men vores indstilling er den principielle, at vi hellere vil have for megen løgn & latin end for lidt ytringsfrihed i de sociale medier.
CIA’s hemmelige bio-laboratorier
RT og Sputnik har f.eks. udbredt historien om, at USA udviklede biologiske våben på hemmelige laboratorier i Ukraine. Den amerikanske bevægelse QAnon, som i øvrigt mener, at Donald Trump har frelst USA fra at blive overtaget af en satanisk pædofilring med hovedkvarter under et pizzeria, har udbredt samme rygte og angivet netop CIA’s bio-labs som grunden til, at Rusland invaderede Ukraine. De kinesiske medier har bragt ”nyheden” og Kinas styre har forlangt indblik i de pågældende laboratorier. Både Ruslands udenrigsminister og FN-ambassadør har forlangt biovåben-laboratorierne fjernet.
Og lige meget hjælper det, at historien er grundigt aflivet.
USA har ganske rigtigt opstillet laboratorier i alle tidligere sovjetiske satellitstater, oprindelig med det formål at uskadeliggøre de gamle sovjetiske kerne- og kemiske våben, men i dag behandler laboratorierne alle slags epidemiske sygdomme blandt dyr og mennesker – rent altruistiske projekter, som i dag er under de pågældende landes suveræne kontrol, og hvortil USA kun leverer udstyr og materialer – og de er ikke spor hemmelige; det amerikanske udenrigsministerium har udsendt en liste over laboratorierne og deres beliggenhed.
CIA’s perverse forkærlighed for biologisk krigsførelse er i øvrigt før blevet ”afsløret”. Når de fik en ægte socialistisk lorte-kartoffelhøst i Østtyskland i 50’erne, så var det fordi CIA havde smidt særligt inficerede coloradobiller henover jerntæppet. Og glem den grønne abe: Det var også CIA, som spredte AIDS i USA’s sorte samfund, ganske enkelt for at udrydde den uønskede befolkningsgruppe; dén tog afroamerikanske forbilleder som Bill Cosby, Spike Lee og Will Smith i øvrigt til sig i forskellig grad.
Og hvad med gén-modificerede Frankenstein-afgrøder? Monsanto? Oh, My God!
Forbud er forgæves
Men hvis myndighederne blokerer for den slags på medierne, så er resultatet blot, at de der vil tro på dem, bliver triumferende bekræftet. Da Twitter smed forfatteren Naomi Wolf af, fordi hun hævdede, at vaccinerede kvinder aborterede, og at corona-rådgiveren Dr. Anthony Fauci var ”satan selv”, gav det kun næring til ”Hvad-sagde-jeg”-typerne.
Der er kvalitativ forskel på løgne og konspirationsteorier. Det var f.eks. en primitiv løgn, da CIA forsynede udenrigsminister Colin Powell i FN’s sikkerhedsråd med ”beviser” på, at Saddam Hussein gav husly til islamiske terrorister og i løbet af få minutter ville kunne ramme Europa med kerne-, kemiske eller biologiske våben. Eller som da USA i 1991 før Første Golfkrig kolporterede historien om, at irakiske soldater havde hældt kuwaitiske babyer ud af kuvøserne på et hospital.
Til forskel fra en lodret løgn eller en simpel vandrehistorie, er konspirationsteorier meget mere komplicerede og kræver meget mere fantasi.
De bedrevidendes loge
Deres tilhængere er kendetegnet af, at de mener at kunne afdække en sindrig sammenhæng mellem vidt forskellige og tilsyneladende af hinanden uafhængige fænomener, men som de, med en særlig evne til fortolkning og afkodning, er i stand til at flette sammen i et logisk system, som andre ikke formår at se. Og de bliver derved en del af en orden, en loge, et selskab af ligesindede bedrevidende, som bekræfter hinanden i deres eksklusive indsigt – samt i deres mod til at fortælle Den Farlige Sandhed. At de råber i ørkenen, tager de med martyrens ophøjede ro.
Det er f.eks. ikke nok for dem at fastslå, at anti-covidvacciner kan have uventede skadevirkninger - det er sgu’ for kedeligt. Næ, de indeholder mikrochips, som Bill Gates vil bruge til at styre os alle via 5G-nettet; og ikke bare det: Det er alt sammen et led i en endnu mere grandios sammensværgelse, nemlig The Great Reset, en plan så sindrig og nedrig, at ”Zions Vises Protokoller” er en ren IKEA-samlevejledning i sammenligning.
Men de kan såmænd have lige så meget ret som anti-vax’ere i Afrika. Anti-vax’ere i Afrika er muslimske mullaher og medicinmænd, som udbreder den sandhed, at poliovacciner i virkeligheden er beregnet på at gøre afrikanske mænd impotente og deres kvinder golde, hvorfor polio nu er på fremmarch i det centrale Afrika.
Konspirationsteorier koster liv
Jeg kan godt forstå, hvis sundhedsmyndigheder i civiliserede lande i ren afmagt får lyst til at fordrive alle sølvpapirshattene fra de sociale medier, fordi de med overbevisende fanatisme forfører svage sjæle til at dele deres egen paranoide mistro. For naturligvis koster det menneskeliv. Især i USA er der masser af pårørende, som i dag står tilbage med sorgen over den meningsløse afsked med et familiemedlem, som forlæste sig på nettet, og som nægtede at blive vaccineret og i slutfasen nægtede at lade sig redde af moderne lægevidenskab.
Og hvis man vælger at bruge bevisligt virkningsløse anti-malaria eller hudsygdomsprodukter i stedet for testede anti-covidvacciner, så er man selv ude om det. Fred med dem, de meningsløst omkomne: de påkalder sig ikke mere af min respekt end de ti fanatiske IRA-medlemmer, som forgæves sultede sig ihjel i Irland 1981 for en anden syg, systemkritisk sag – de har kun krav på hovedrystende medlidenhed med deres efterladte.
Anti-vax’erne har liv på samvittigheden.
Men igen: Vi er nødt til - for frihedens skyld og af respekt for det enkelte menneskes dømmekraft og frie valg - at lade konspirations-elskerne komme til orde. For hvis staten med begrundelse i ”almenvellet” får magt til at standse udbredelse af farlig misinformation, fordi den modvirker nedkæmpelsen af en pandemi, så kan den samme begrundelse anvendes over for de såkaldte klimaskeptikere; de vil kunne angribes for at bremse samfundets livsnødvendige indsats imod de dødsensfarlige klimaforandringer.
Frihed er det bedste guld, og derfor må vi forlange ret til at høre på de skøre.
