Ondskaben er løs. Det var det, Breivik gjorde. Slap ondskaben løs og ramte Norge midtskibs.
Så klart og præcist udtrykte Hans Rustad det, der skete i Norge den 22. juli. Hans Rustad var inviteret af Trykkefrihedsselskabet for at give sit bud på situationen i Norge efter den 22. juli.
Ikke mindst fordi Hans Rustad ufrivilligt blev trukket ind i den efterfølgende debat.
Et halvt hundrede tilhørere sad klar til at lytte, og forventningen var især i top, fordi Sapphos chefredaktør, Katrine Winkel Holm i sin præsentation nævnte, at Hans Rustad faktisk havde mødt Anders Breivik.
Det var lidt overdrevet, for Rustad og Breivik har ikke mødt hinanden, men de har ved en enkelt lejlighed været til stede ved samme arrangement – uden dog at have hilst på hinanden eller have kendt til hinandens tilstedeværelse.
Da det sent om aftenen den 22. juli og i løbet af natten til den 23. stod klart, at bombeangrebet i Oslo og nedslagtningen af de unge mennesker på Utøya var udført af en etnisk nordmand, gik Norge i chok.
Da Breivik havde fået klistret etiketten højreekstremist på sig, og det stod klart, at han på et tidspunkt havde skrevet indlæg i kommentarfeltet på Dokument.no, besluttede redaktør Hans Rustad at lægge det hele frem.
Hvert et indlæg blev lagt frem for offentligheden.
Reaktionen var, at Document.no og ikke mindst redaktøren blev udråbt som højreekstremistisk.
I samme båd
"I Norge har vi ikke den brede debat, som I har her i Danmark. Vi har ikke islamkritiske bloggere".
"Bruce Bawer, der opfattes som ideolog og i spidsen for counterjihad, sagde, at den sandhed, der gjaldt før den 22. juli, også gælder efter den 22. juli. Men ingen interviewede ham. Hans synspunkter og analyser var ikke velkomne i den norske debat", sagde Hans Rustad.
Videre sagde Hans Rustad, at det er deprimerende, hvor meget selv veluddannede ikke ved, og hvor let det er at dæmonisere andre mennesker. Selvfølgelig i godhedens tjeneste.
Fremskridtspartiet i Norge fremstilles som nazister, og enhver der er skeptisk overfor indvandringen, er i ledtog med dem. I 60’erne var de unge på venstrefløjen pro-israelske. Det er de unge på venstrefløjen ikke mere. Tværtimod. I dag siges det, at muslimerne er at regne som fortidens jøder.
"Den 22. juli fik vi noget til fælles med muslimerne. Før den dag vidste de aldrig, hvornår lynet slog ned og der kom et stort terrorangreb, hvor der ville blive set skævt til den almindelige mand på gaden. Nu er vi i samme båd", sagde Hans Rustad.
Tilladte ord – forbudte ord
Den 22. juli ændrede Norge. Før var debatten lagt i meget faste rammer, og nu bliver den yderligere strammet.
"Debattonen er blevet udråbt som den skyldige, og nu ser vi krav om forandring af sproget. I vil næppe tro det, men vi har haft eksemplet i vores aviser, hvor man går meget pædagogik til værks og har lavet en liste over ja-ord og nej-ord. De første er sat ind i en grøn ramme. Og så er der en liste af forbudte ord. De er sat ind i en rød ramme."
"Hvad vi kan gøre? Vi må blive ved, og vi må holde fast i den indre balance. I Danmark har I en frihed, som vi ikke har i Norge. Vi har set krav om, at alle fornærmelige ord på Facebook og i blogs anmeldes. Vi har kronikører, der skriver, hvilke bøger, man ikke må læse og hvilke, man må læse."
"Der hetzes meget lige nu. Alle os, der er skeptiske og kritiske overfor den forandring, som indvandringen har medført, hetzes voldsomt. Jeg tror personligt, at de, der hetzer, nages af en indre tvivl. Også derfor må vi bevare balancen".
"Jeg bliver mere og mere optaget af, at Norge – og Danmark for den sags skyld – er kristne lande. Det er noget, der går meget dybt og som ikke sådan lige lader sig forklare med få ord", sagde Hans Rustad.
Se videooptagelse af Hans Rustads oplæg her.
