Er det på blogs og på de sociale medier, at nyhedsdækningen - og debatten - nu skal foregå?
Fordi journalisterne for størstedelens vedkommende tilhører det, som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow har døbt 'Journalistisk Venstreparti'? Eller går det monstro så galt for (tv)journalisterne, fordi deres vidensniveau er så lavt?
Mine spørgsmål udspringer af, at DR og TV2 konsekvent og systematisk (bevidst?) slører de faktiske forhold i indvandringsindustrien. DR er i realiteten i gang med en hjernevask 24/7 skåret over læsten: Det er så synd for flygtningene, og nu skal vi alle åbne vore hjerter og vore lande - også selv om vi går til grunde af godheden og barmhjertigheden og som konsekvens må overlade et smadret og utrygt samfund til børn og børnebørn.
Dermed siger jeg, at befolkningen kun i meget begrænset omfang kan stole på de to landsdækkende medier, der desværre fungerer som centrale opinionsdannere. Størstedelen af nyhedsdækningen af den igangværende organiserede og orkestrerede folkevandring til Europa lider nemlig af:
En manglende evne til at gå i helikopter-perspektiv. I stedet fokuseres på det enkelte menneske – løsrevet af den ellers helt afgørende større kulturelle og sociale sammenhæng
En manglende evne til at lade fornuften og erfaringerne (om bl.a. hidtidig fejlslagen integration) råde. Følelserne tager magten i det ene sentimentale, tårevædede, ureflekterede indslag efter det anden.
En manglende historisk viden om forskellen på indvandringen til Amerika i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og den først og fremmest muslimske tilvandring til Europa.
En manglende historisk viden om, hvad der har skabt den vestlige civilisation.
En manglende historisk viden om forskellen på jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig og den igangværende folkevandring væk fra først og fremmest islamiske stater.
En manglende viden om, hvor væsentligt kulturen er for identitetsdannelsen. Hovedparten af de muslimske tilvandrere, der kommer til Europa, har ikke samme opfattelse som vesterlændinge af begreber som fx demokrati, ligestilling og samvittighed
En manglende lyst til at give helt klare oplysninger om, at det er den oprindelige befolkning i Danmark (og de andre nationalstater), der betaler prisen i form af generelt ringere institutioner hele raden rundt, ringere ældrepleje, ringere togdrift, ringere veje osv., osv.
En manglende lyst til at stille spørgsmål af typen: Hvorfor er det ikke Saudi Arabien og andre islamiske lande, der byder deres brødre velkommen?
En manglende forståelse af, at Europa ikke kan løse problemerne for fejlslagne og korrupte stater med demografisk overskud i Mellemøsten og Afrika. Se dette klip og du vil forstå hvorfor: https://www.youtube.com/watch?v=cMEl3bRLOLI&feature=youtu.be
I forlængelse af klippet: Det er de mest ressource-stærke, der forlader deres hjemlande og stiller disse endnu dårligere.
Det er derfor newspeak at tale om flygtninge – de er mennesker, som udvandrer for at få et bedre liv, men fordi de kommer i så stort antal, vil de få de europæiske nationalstater til at bryde sammen. Hvilket da også er det politiske projekt for EU og en væsentlig grund til, at EU-politikerne ikke vil tage de nødvendige initiativer til at beskytte de oprindelige befolkninger
En øjenvidneberetning
Her følger et opslag på Facebook fra Karsten Skjalm d. 7. september. Hans bidrag er et af mange eksempler på, at den sande beretning om tingenes tilstand ikke kan hentes i DR eller TV2, men må opsøges via de sociale medier og troværdige bloggere:
”For ca. 30 minutter siden ankom jeg til København H. med det tog, der kom fra Tyskland. Det var en temmeligt rystende oplevelse, som egentlig burde være BREAKING NEWS.
1. På Rødby Færge Station forsinker Politiet toget med ca. 40 minutter, idet betjente gennemsøger toget for flygninge/migranter (det er myndighedernes opgave at finde ud af, hvem der er hvem, og om hvem der skal have asyl). Jeg antager, at flygtningene/migranterne har forladt færgen, og politikontrollen har været slap der.
2. Da toget ankommer til Vordingborg stiger en stor gruppe flygtninge/migranter på. De er selvfølgelig blevet advaret om politiets kontrol ved ankomsten til Danmark. Jeg kan ikke redegøre for, hvor politiet ikke standsede dem i Rødby , men som skrevet har de nok forladt færgen.
Det må politiet redegøre for. (jeg stod først på Næstved St., hvor en togbetjent fortæller mig, at der ikke er nogen flygtninge/migranter med toget, da Politiet undersøgte det ved afgangen fra Rødby). Men de stod altså på nogle stationer senere i Vordingborg.
Alligevel: logisk set har denne gruppe af migranter/flygninge ikke været med toget fra Tyskland. Det er mit gæt, at de landede i morges, hvor de som berettet af Ekstrabladet, ikke blev kontrolleret, men bare fik lov til at gå af landevejen nord op, hvorfra de blev samlet op af herboende, som kørte dem videre til Vordingborg.
3. På København H. står der en masse mennesker med "Welcome"-skilte.
Der er INGEN politibetjente overhovedet. Heller ikke ved trappen til hovedbygningen, eller ved nedgangen til den næste perron, den næstnærmeste osv. Først i den anden ende af hovedbygningen, omkring (ca 40 m) nedgangen til Istedgade får jeg øje på en 4-5 politibetjente, der går i en flok. Der var dog ingen politibetjente ved Istedgade-udgangen (tjekkede ikke de andre udgange).
4. Gennem folkemængden fra toget op mod hovedbygningen, bemærker jeg, at stemningen blandt en del af de fremmødte med velkomstskiltene er temmelig anstrengt. Fra det øjeblik jeg træder ud af toget, taler de meget om Vordingborg (man hører sagte tilråb, om at "de kommer fra Vordingborg"). Jeg oplever, at hvad der sker, er meget organiseret.
6. På vej mod denne udgang ser jeg, at personer (dem der havde velkomstkilte) én ad gangen føre små grupper (omkring 2-3 ad gangen) hastigt bort, øjensynligt for at undgå at migranterne/flygtningene blev registreret.
Til hvilken destination, de førtes, ved jeg af gode grunde ikke. Formentlig de fleste til Øresundstoget mod Sverige, andre måske til et sted under jorden i Danmark.
Det er det sidste, der er min bekymring.
De må for min skyld gerne tage til Sverige, hvis der sker på en ordnet måde. Men ikke under jorden i Danmark (ved godt at det kan hjælpe på asylstatistikken, men det er vel ikke meningen?)
7. Til slut fortæller jeg gruppen af politibetjente, som bare trasker snakkende rundt, i stedet for at holde opsyn, om mine oplysninger. Ved I at de er stået på på Vordingborg, og ikke i Rødby)? Ja, det var de vist blevet orienteret om. Ved I også, at flygtningene/migranterne føres hastigt bort af herboende. Nej, der ved vi ikke, sagde politibetjentene uinteresseret.
DET ER ALTSÅ DENNE MÅDE GRÆNSEKONTROLLEN OG SCHENGENS BAGLANDSKONTROL FUNGERER PÅ ET MEGET KRITISK TIDSPUNKT HVOR IS HAR UDSENDT NYE TRUSLER OM, AT DER IS'ERE BLANDT FLYGNINGE/MIGRANT STRØMMEN.
Jeg frygter, at myndighederne gambler med befolkningens sikkerhed.
LÆS Daily Express fra i dag" (citat slut).
Summa summarum:
Tro ikke på DR og TV2’s nyhedsdækning. Opsøg i stedet dine informationer om verdens gang i almindelighed, folkevandringen i særdeleshed på de sociale medier og hos bloggere, der igennem en længere periode har udvist seriøsitet i anvendelsen af kilder. Og så læs bøger af veluddannede folk, der ikke som f.eks. professor Marlene Wind og professor Jakob Skovgaard-Petersen bruger deres akademiske position til at lægge røgslør ud.