Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen bebuder nu, at han vil fjerne støtten til aviser, som efter hans mening ikke støtter venstrefløjen tilstrækkeligt "hvis han kunne".
Og det kan han måske snart, hvis ellers flertallet af danskerne tror, at en socialistisk regering er bedre til at klare Danmarks fremtidige udfordringer.
Sass Larsens partileder, Helle Thorning Schmidt, har i skrivende stund ikke modsagt ordførerens udfald.
Medierne allerede røde
En undersøgelse fra 2007 viser, at "Ni ud af 10 journalist-studerende er røde". Mediernes største forbrydelse mod demokratiet og samfundsdebatten er, at de gennem de seneste 40 år har forrykket de politiske kategorier.
Hvad der før var venstreorienteret, er blevet centrum, og hvad der før var centrum, er blevet borgerligt. Hvad der før var borgerligt, er nu blevet højreradikalt.
Den danske venstrefløj er i dag - med dens lovprisning af verdens højeste skatter og verdens største offentlige sektor - vel det nærmeste, man kommer kommunisme.
Men det er helt normalt i 2011.
Den danske sangskat bugner af sange, som priser Danmark og danskerne prises højt. Ingen tør længere lave sådanne sange, for digteren vil straks blive udråbt som racist og nationalist.
Det var sådan nogle sange man glad sang, da min far var dreng.
For 40 år siden var det meget venstreorienteret at slå hårdt ned på enhver form for kvindeundertrykkelse.
Man demonstrerede for alles ret til seksuel frihed og for vores ytringsfrihed til at tale systemet og autoriteter midt imod. Det var dengang, religion var opium for folket, og hippierne gjorde tykt grin med de stive religiøse og deres dogmer.
Venstrefløjens kamp for (ytrings-)frihed, (kvinders) lighed og broderskab (kulturel sammenhængskraft) er gået af fløjten, efter at socialisterne tog parti med islam.
På nogle områder har den politiske skala blot rykket sig. På andre punkter er der byttet om.
Socialdemokratiet har med deres ekstreme angreb på pressen tydeligvis ikke forstået vigtigheden af ytringsfrihed.
