I starten af august var jeg ude for en hændelse på Nørrebrogade ved Den Røde Plads, som var så ubehagelig, at jeg mangler ord, der dækker.
Jeg sad i min bil og talte i mobiltelefon med en ven, som gennem røret godt kunne høre og fornemme, at jeg befandt mig i faretruende situation.
Under samtalen dukker syv mænd frem. På ubehagelig maner kommenterer de min påklædning, som ud fra deres begreber ikke er tilpas anstændig. De har tydeligt kunnet se, at jeg er en kvinde af arabisk herkomst.
Jeg går ud fra, at de i første omgang troede, jeg var en muslimsk kvinde, som ikke fulgte forskrifterne mht påklædning, og måske fremstod jeg for frigjort eller for dansk. Jeg var klædt som almindelige danske piger i shorts og t-shirt.
”Din kristne luder”
Så de startede med at kalde mig luder. Da de fik øje på mit kors, fandt de så ud af, at jeg ikke var en muslimsk pige. Det gjorde bestemt ikke sagen bedre. Nu var jeg ikke bare en "luder", men en "kristen luder".
Jeg fik flere sexistiske bemærkninger, såvel verbale som non-verbale, og det hele endte med disse ord: "Ved du, hvad vi vil gøre med kristne som dig? I bliver stenet!” Det var denne episode, jeg fortalte om i denne uge på TV2 News.
Jeg havde bestemt gjort mig mine overvejelser over, om jeg skulle stille op i tv og vise mit ansigt. Jeg valgte at stille op, for hvis ingen gør opmærksom på, at den slags tyranni foregår f.eks. på Nørrebro og andre steder, så vil det kunne fortsætte i det uendelige; for det er ikke mit indtryk, at man i Danmark er klar over, at noget sådant rent faktisk finder sted.
Danske kristne oplever jo ikke noget sådant, så vidt jeg ved. Jeg er for så vidt godt tilfreds med, at jeg stillede op, især hvis det kommer frem i lyset, hvordan ikke-muslimske minoriteter, som stammer fra muslimske lande, bliver chikaneret, truet og slået af visse herboende muslimer.
”Medieluder”
Men jeg skal hilse og sige, at det ikke er nemt for mig lige nu. Jeg har fået megen opbakning, men der var også nogle muslimer og politisk korrekte danskere, som mener, at jeg enten lyver eller er drevet af en dagsorden, der gik på at stigmatisere muslimer. Andre mente, at jeg kun trådte frem med min historie for at dæmonisere islam. Jeg har end ikke nævnt islam i min fortælling.
Det har været ubehageligt at blive kaldt "medieluder", "en, som en psykisk lidelse" "løgner" mm. Det her fik mig til at tænke, hvordan disse mennesker opfatter racisme. Går den kun den ene vej? Hvad vil man sige om min case?
Har jeg været udsat for racisme? Hvad med truslerne? Er der tale om hatespeech? Eller gælder den heller ikke for alle grupper? Er der ens regler for alle i vores samfundet? Eller bliver taget mere hensyn til visse grupper?
Jojo Joy er et pseudonym. Forfatterens rigtige navn er kendt af redaktionen
