En usædvanlig retsafgørelse var det på mange måder i sidste uge: En engelsk dommer idømte Tommy Robinson 18 måneders ubetinget fængselsstraf for at overtræde et civilt retsforbud mod at offentliggøre en dokumentarfilm, som foreløbig er blevet set af over 58. mio. mennesker på sociale medier og tydeligvis har offentlighedens interesse.
Retsafgørelsen udlægges i engelske medier, som om den ikke har noget med ytringsfrihed og politik at gøre og alene drejer sig om en tilståelsessag og en overtrædelse af et velbegrundet retsligt forbud mod åbenlyst usande påstande fremført mod en syrisk flygtningedreng på en engelsk skole omkring 2018-19. Men passer det nu også? Det centrale spørgsmål om Robinsons dokumentarfilm; ”Silenced”, må være: Hvorfor nedlagde en engelsk dommer i udgangspunktet forbud mod dokumentarens offentliggørelse i 2021? Var dommer Nicklins forbud mod dokumentarfilmen saglig, afvejet og velbegrundet – eller var det tendensiøst og politisk motiveret?
Nicklin hæfter sig rimeligvis flere steder ved det forhold, at flere belastendende vidneudsagn fra elever mod Jamal Hijazi ikke altid er underbygget af referater eller dokumenter fra skolen. Hvor mødereferater og dokumenter fra skolen omvendt bekræfter belastende vidneudsagn om Hijazi, vælger Nicklin ganske påfaldende at se bort fra disse kildeudsagn fra skolen. I filmdokumentaren har Robinson adgang til et udvalg af skoledokumenter, der bekræfter hans syn på sagen, men ingen af disse dokumenter bliver tilsyneladende inddraget og lagt til grund i dommer Nicklins retsafgørelse.
Nogle konklusioner og vurderinger i dommer Nicklins forbud mod dokumentaren fra 2021 fremstår således tendensiøse og nærer mistanke om en politisk retsafgørelse, beregnet på nedlukning af en ubelejlig debat, som i praksis indebærer et indgreb i Robinsons ytringsfrihed.
Allerede i retsafgørelsens indledning fremgår, at dommer Nicklin er påvirket af mediernes udlægning af Jamal-sagen i 2018: Han henviser bl.a. til denne overskrift i Daily Mail 27.11. 2018, hvor Jamal Hijazi fremstilles som uskyldigt offer for primitive og racistiske skolebøller og Nicklin konkluderer: ”Selvom der ikke var nogen direkte beviser for, at hændelsen havde været racemæssigt motiveret, blev den hurtigt opfattet som et eksempel på racistisk mobning”. Nicklin erkender, at der ingen beviser var for racistisk mobning, men hælder alligevel til denne engelske mediers hurtige udlægning af sagen fra 2018. Nicklins præsentation af Robinson følger engelske mainstreammedier: En ”kontroversiel figur”, leder af EDL og tidligere medlem af British Nationalist Party. En skidt knægt med andre ord.
I retssagen mod Tommy Robinson fra 2021 aflagde fem forskellige daværende og tidligere elever fra skolen vidnesbyrd, der støttede Robinsons udlægning af sagen. Ingen vidner fra skolen aflagde vidnesbyrd til fordel for Hijazi, bortset fra dennes far.
Gennemgående for dommer Nicklins vurderinger og retsafgørelse er, at han vælger at stole på Hijazi og hans far og at han afviser vidnesbyrd fra de 5 elever som utroværdige. Hvorfor de 5 elever konsekvent skulle lyve om episoder vdr. den syriske elev, fremlægger Nicklin ikke nogen troværdig forklaring på, men bygger sin vurdering på en afvisning af deres vidnesbyrd, hvor der ikke er skoledokumenter, der underbygger dem. Og selv, hvor skoledokumenter underbygger Robinsons vurdering af Jamal Hijazi som en elev, der lavede ballade og fremsatte voldstrusler mod andre elever, vælger Nicklin at se bort fra disse dokumenter.
Således f.eks under punkt 85 i Nicklins retsafgørelse om et referat af et skolemøde d. 09.11.2018 med Hijazis far, hvor der i skolereferatet vitterligt står om den syriske skoledreng, at ”… en kniv og en skruetrækker blev fundet i hans taske”. Her vælger Nicklin at tro på Hijazis udsagn, om at kniven angiveligt ikke tilhørte ham, og Nicklin vælger desuden at udlægge skolereferatet som en ukorrekt og fejlagtig gengivelse af, hvad Hijazis far skulle have udtalt: ”Referatet ser ud til unøjagtigt at have noteret hr Hijazis udtrykte bekymring…”.
Så når elever nævner voldsepisoder med Jamal, afviser Nicklin disse historier som opspind og løgn, fordi der ikke foreligger skoledokumenter, der bekræfter dem, og når skoledokumenter bekræfter dem, vælger Nicklin at se bort fra disse dokumenter.
Et andet eksempel: En email fra en lærer (pkt. 66) fortæller om et slagsmål i skolen mellem Jamal Hijazi og en yngre elev, hvor en tredje elev greb ind og forsvarede en elev, der var blevet angrebet af Jamal (”Sagsøgeren (Jamal) begyndte at slå og var over ham”). Nicklin konkluderer her blot, at Jamal ikke var ”en bølle”.
Pkt: 53: En elev (MVY) udtaler, at Jamal stak ham med en kompaslignende genstand i skolen, så han blødte (”he … made me bleed”). Nicklin afviser vidnesbyrdet med begrundelsen, at Robinson må have påvirket vidneudsagnet, der virker utroværdigt.
Pkt. 69: En skolepige udtaler, at Jamal overfaldt hende og spyttede på hende på vej hjem fra skole. Dommer Nicklin afviser vidnesbyrdet med begrundelsen, at der ikke foreligger skoledokumenter, der bekræfter hændelsen. Iflg pigen gør der ikke det, fordi den fandt sted uden for skolen. Men det afviser Nicklin, der også henholder sig til skoleskudsmål om Jamal, som en ”flink og høflig” dreng.
Et omstridt punkt i retssagen mellem Jamal Hijazi og Tommy Robinson angår et vidneudsagn fra en skolepige; Charly Matthews, som hævdet at Jamal skulle have slået hende med en hockeystav i en idrætstime. Pigen aflægger dette vidnesbyrd i dokumentarfilmen; ”Silenced” og i retten og en dreng i klassen bekræfter hendes vidnesbyrd om episoden. Dommer Nicklin vælger igen at stole på Jamal Hizaji, som naturligvis benægter episoden, og han hæfter sig ved indbyrdes modstridende detaljer i Charly Matthews og den anden mandlige elevs vidnesbyrd, samt bemærker, at der ikke foreligger nogle skolerapporter eller dokumenter, som bekræfter at hockystavsoverfaldet skulle have fundet sted. Charly Matthes hævder i sit vidneudsagn, at hun flere år efter stadig skulle være plaget af rygsmerter fra overfaldet og igen bemærker Nicklin, rimeligvis, at der ikke foreligger nogen lægeerklæring, der bekræfter dette udsagn.
Imidlertid foreligger et referat af 04.04.2019 om et møde mellem en repræsentant fra skolen og Charly Matthews mor, hvor moderen tilsyneladende udtrykker angst for at nyheden om Jamals overfald på datteren skal komme ud: ”Hun (moderen) bad om, at alle ikke fik det at vide og udtalte, ’det bliver mellem os: (Jamal Hijazi) slog Charly med en hockeystav og det er årsagen til, at hun ikke kommer i skole mere”. Nicklin konkluderer heraf, at både pigen, som hævder at være blevet overfaldet af Jamal, og pigens mor er utroværdige, fordi de ikke dengang gik videre med at melde voldsepisoden til enten politiet eller skoleledelsen. Dommer Nicklin overvejer dernæst, hvad årsagen kunne være til at Charly Matthes skulle opdigte historien om Jamals hockystavsoverfald på hende – og ender med at konkludere, at pigen lyver uden nogen god grund. Hun lyver bare. Således dommer Nicklin (pkt. 116); ”…hvorfor Charly Matthews og OTP ville være villige til at komme til en landsretssag og lyve. Jeg kan ikke uden videre identificere nogen forklaring … Charly erklærede som argument, at hun er første års jura-studerende. Objektivt har hun derfor meget at tabe ved at aflægge falsk vidnesbyrd i retssager… Folk kan lyve af grunde, der ikke giver mening; nogle gange helt uden grund. Jeg er overbevist om, at vidensbyrd af både Charly Matthews og OTP om Hockey stav-episoden er falsk” – konkluderer dommer Nicklin, der således ser bort fra to elev-vidnesbyrd og et mødereferat fra skolen med den kvindelige elevs mor, der nævner hockystavs-episoden.
Dommer Nicklin afviser at inddrage Tommy Robinsons dokumentarfilm; ”Silenced” som troværdig kilde til sagen, fordi de afslørende vidneudsagn fra skolepersonalet er optaget på skjult kamera. Skolelederen indleder på filmen med at udtale, at sagen er en tragedie for alle parter, at det oprindelige slagsmål mellem Bailey og Jamal ikke var racistisk motiveret, som det af alle medier dengang ellers blev udlagt som. En kvindelig ansat på skolen bekræfter Robinsons udsagn, at Bailey ikke var racist, to kvindelige ansat på skolen bekræfter udsagnet, at Jamal skulle have optrådt truende og aggressivt overfor piger og kvinder. Og det mest afslørende: En tidligere ansat på skolen bekræfter ikke blot de belastende udsagn mod Jamal (”Jamal sagde, han ville stikke ham med en kniv”), men indrømmer på skjult kamera, at Kirklees byråd har betalt skolens ansatte store pengesummer for at underskrive tavshedskontrakter (”Tommy, jeg tog pengene … 18.000 pund”), der forpligter dem til aldrig at udtale sig offentligt om sagen.
Det fremgår af byrådsdokumenter, som Robinson fremlægger i dokumentaren, at Kirklees Byråd samlet set har betalt 274.735 engelske pund (ca. 2.350.000 DKK) for vidner og skolefolks tavshed i Jamal-sagen. Robinson fik adgang til disse byrådsdokumentar v.h.a. lovgivning om offentlighed i forvaltningen, men dommer Nicklin ser helt bort fra disse beviser i sagen.
Det fremgår også af ”Silenced”, at Kirklees byråd og særlig det ledende byrådsmedlem Shamin Pandor, arbejdede tæt sammen med sin bror, imam Mohammed Amin Pandor for at piske en muslimsk folkemængde op foran skolen med henblik på at udnytte sagen politisk. Den samme imam deltog senere aktivt i en kampagne mod en sagesløs lærer ved en anden engelsk skole; Batley Grammar School, hvor en lærer havde vist eleverne et billede af den muslimske profet og efterfølgende modtog trusler på livet og måtte fratræde sin stilling.
Alt dette ser dommer Nicklin helt bort fra i sagen.
Konklusion: Dommer Nicklins retsforbud mod offentliggørelsen af Tommy Robinsons dokumentarfilm; ”Silenced” i 2021 bygger i flere forhold på en tendensiøs udlægning af kildematerialet og en vilje til at se bort fra kilder, der ikke synes at bekræfte hans forudfattede mening om sagen.
- Hvor skoledokumenter synes at bekræfte Robinsons syn på sagen, ser Nicklin bort fra disse dokumenter og konkluderer, at udsagnet ikke har vægt
- Hvor 5 skoleelever aflægger vidnesbyrd til fordel for Robinsons udlægning af sagen, konkluderer Nicklin at de alle lyver – uden at kunne forklare et motiv
- Det forhold at ingen vidner forsvarede Hijazis syn på sagen spiller ingen rolle for dommer Nicklin, der vælger ensidigt at tro på ham
- Vidneudsagn fra skolepersonale, der bekræfter Robinsons syn på sagen, afvises med begrundelsen, at udsagn fremsat på skjult kamera ikke kan bruges i retten
- Nicklin ser bort fra beviser i ”Silenced”, der dokumenterer, hvordan skolens personale blev presset og betalt for at underskrive tavshedskontrakter om sagen. Og Nicklin interesserer sig ikke for, hvad årsagen hertil kan være
- Nicklin ser bort fra de politiske forbindelser i sagen mellem det ledende byrådsmedlem Shamir Pandor og hans imambror Mohammed Pandor, som aktivt piskede en stemning op omkring sagen i Kirklees.
Sammenholder man ovenstående med det forhold, at Robinson nu har fået en uforholdsmæssig hård straf på 18 måneders fængsel – en straf uden præcedens i det engelske retssystem for en tilsvarende forseelse – og kombinerer man denne viden med det engelske fængselsvæsens seneste behandling af Robinson, hvor han nu skal overføres til at fængsel, hvor hans liv vil være i fare, må man konkludere, at det engelske retsvæsens og engelske politiske magthaveres behandling af Tommy Robinson er uretfærdig og dybt politisk motiveret.
