Europæiske ledere i multikulti-opgør
Flere ledende magthavere i europæisk politik har de seneste måneder erklæret det multikulturelle projekt for dødt og umuligt at gennemføre.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel konkluderer, at det såkaldte multikulturelle koncept - hvor mennesker fra forskellige kulturer kan "leve lykkeligt side om side" - er "fuldstændigt forfejlet", og at indvandrere skal gøre mere for at integrere sig (BBC, 17. oktober 2010).
Både den engelske premierminister David Cameron og den franske præsident Nicolas Sarkozy fulgte hurtigt trop og erklærede i en nærmest koordineret aktion, at multikulturen er "forfejlet".
Cameron sagde i denne forbindelse, at "Storbritannien har behov for en stærkere national identitet", og Sarkozy påpegede, at "Vi har fokuseret for meget på indvandrernes identitet og for lidt på identiteten af den nation, indvandrerne kommer til."
Som psykolog har jeg haft flere hundrede etniske klienter, og min vurdering er, at det multikulturelle samfund altid vil mislykkes, fordi det strider imod grundlæggende psykologiske principper for sunde fællesskaber.
Cameron og Sarkozy har ganske ret, når de peger på, at det psykologiske fænomen, identitet - national identitet - er nøglen.
National identitet
For at et samfund skal lykkes, er borgerne nødt til at kunne samles om fælles grundlæggende positive værdier. De mest grundlæggende værdier er national identitet og ønske om fællesskab med landets øvrige borgere.
National identitet betyder, at man føler sig som dansker, hvis man bor i Danmark. Fællesskab betyder, at ligheder - herunder det, at man bor i samme land - betyder mere end forskelle på f.eks. religion, hudfarve eller oprindelsesland.
National identitet og fællesskabsfølelse øger arbejdsmoralen, skattemoralen, moral i forhold til sociale ydelser og respekt for landets love generelt. Føler man sig som et del af fællesskabet, så føler man nemlig, at man skader sig selv, hvis man skader fællesskabet.
National identitet er også vigtig i forhold til respekten overfor nationens autoriteter. Følelsen af fællesskab er afgørende for livskvaliteten for os flokdyr, og fælles grundlæggende værdier er grundlaget for vores tillid til hinanden og den gensidige hjælpsomhed, åbenhed, forståelse og respekt i befolkningen.
Folk, som er dybt uenige på basale områder, og som ønsker, at samfundet udvikler sig i vidt forskellige retninger, har ganske enkelt sværere ved at føle fællesskab med hinanden.
Når mennesker identificerer sig med en kultur, hvis værdier ikke er forankret i nationens oprindelige kultur, vil denne identifikation ske på bekostning af fællesskabet. Skridtet til at handle i strid mod fællesskabets interesse er dermed kortere, hvilket er en del af årsagen til den voldsomme overrepræsentation blandt visse indvandrergrupper indenfor kriminalitet og arbejdsløshed.
Multikulti lig med mere kontrol
Multikulturalisering af et samfund fører derfor til et øget behov for kontrol, forbud, politi og hårdere straffe for at forebygge, at interne grupperinger ikke snyder eller forbryder sig mod fællesskabet. Den tidligere tyske kansler Helmut Schmidt konkluderer i bagklogskabens klare lys:
"Kigger vi efter ser vi, at multikulturelle samfund kun har ladet sig gøre i ikke-demokratiske lande og med hjælp fra en stærk ordensmagt." (Hamburger Abendblatt, 24/11 2004).
Anti-fællesskab
Heldigvis har det vist sig, at indvandrere fra næsten hele verden har kunnet identificere sig med grundlæggende vestlige værdier.
Der er en svag tendens med organiseret kriminalitet og demografisk sammenklumpning blandt indvandrere fra Asien og Østeuropa, men det har aldrig nærmet sig hverken samfundstruende udvikling eller et decideret multikulturelt samfund.
På trods af solstrålehistorier og rollemodeller har en enkelt kultur har dog vist sig umulig at integrere i tilstrækkelig grad, nemlig den muslimske. Muslimsk kultur og religion har vist sig at have en række indbyggede selvbeskyttende mekanismer, der gør den ganske resistent overfor ydre påvirkninger.
Vi har her at gøre med en kultur, der på de væsentligste områder - herunder ytringsfrihed, kvinders ligeværd, apostasi og åbenhed overfor anderledes troende - ikke har ændret sig væsentligt, siden den opstod i et middelalderligt klansamfund for 1.400 år siden.
Det er næsten utroligt, set i lyset af, hvor meget resten af verden har ændret sig i den tid.
Den uheldige kombination af overdrevet tolerance fra vestlig side og en manglende fleksibilitet fra muslimsk kulturs side har resulteret i en slags kulturel osmose, hvor vestlige værdier har meget svært ved at trænge i den islamiske verden, mens islamiseringen er sevet fra den muslimske kultur ud i de ikke-muslimske samfund.
I multikulturer, som indbefatter muslimsk kultur, er de problemer, som følger af manglende national identitet og fællesskabsfølelse, derfor forstærket ganske betragteligt.
I stedet for fællesskab og loyalitet overfor nationen opstår der parallelsamfund, hvor socialt bedrag og skattesnyd er stærkt udbredt, og hvor lovløshed og modvilje mod ikke-muslimske autoriteter er ekstrem og ofte voldelig.
Danmark har ifølge politiet 25-30 "følsomme områder" med mange indvandrere, hvor politi og brandvæsen ikke kan arbejde i sikkerhed (Midtjyllands Avis, 7. august 2010). Ét blandt rigtig mange eksempler er Facebook-siden ’Ishøj Ghetto’, som opfordrer sine 650 medlemmer med følgende kampråb:
"Mine brødre. I skal smadre alle politibiler der nærmer sig Ishøj. Det er vores by.” (Ekstrabladet, 3. august 2010).
En undersøgelse i Høje Taastrup viser, at indvandrere og efterkommere står bag 75 procent af al socialt bedrag - selvom andelen af indvandrere kun er 21 procent (JP, 31/7 2010).
Over hele Vesteuropa findes der muslimske parallelsamfund, som er nået så avanceret et stadie, at de har opbygget deres egen politiske, økonomiske og retslige infrastruktur.
Den udøvende, lovgivende og dømmende magt er placeret hos imamer, patruljerende politiagtige muslimske fædregrupper, hjemmelavede sharia-domstole og muslimske mæglingsmøder.
Økonomien præges af, at muslimer foretrækker at købe varer og ydelser af andre muslimer, og islamisk havala-banking (et system til private pengeoverførsler uden om myndigheder og banker) har i høj grad erstattet de normale måder at foretage økonomiske transaktioner på.
Der er alt for kort fra denne veludbyggede islamiske infrastruktur og aggressive attitude mod de ikke-islamiske omgivelser, til de krav om autonomi og løsrivelse, som muslimer igennem hele islams historie og i dagens Kina, Rusland, Thailand, Afrika og Balkan bruger guerillakrig, terror, kidnapninger og trusler for at opnå.
Almindelig sund fornuft kunne fra starten have fortalt os, at det multikulturelle samfund ikke lader sig gøre. Nu har selv vores politikere, kloge af skade og under pres fra vælgerne, erkendt problemerne. Men hvad vil de gøre ved det?
Tre oplagte løsninger
Løsningen består for det første i at stoppe indvandring fra lande, som ikke er vestligt orienterede, hvilket først og fremmest gælder den islamiske verden. I hvert fald indtil de indvandrere vi har, er tilstrækkeligt integrerede. Som det amerikanske ordsprog siger: "Hvis du er i et hul, så stop med at grave."
For det andet skal vi gøre, som bl.a. Angela Merkel, David Cameron og Nicolas Sarkozy kloge af skade anbefaler: Vi skal styrke vores nationale identitet.
Det gøres først og fremmest ved at, Danmarks undervisningsinstitutioner og public service-medier øger fokus på vores lands kulturhistorie og vestlige værdier.
Desuden skal indvandrere presses til integration ved at gøre sprogkundskaber, lovlydighed og deltagelse på arbejdsmarkedet som betingelse for sociale ydelser.
For det tredje skal vi stoppe med at udvande og udfordre den nationale identitet og fællesskabsfølelsen gennem islamisering og parallelsamfund. De indflydelsesrige stormoskeer og islamiske kulturcentre fastholder mange muslimer i en meget ufleksibel udgave af deres oprindelige kultur.
Det samme gør dominerende symboler som minareter, halalkød i offentlige institutioner, lukning af offentlige skattebetalte idrætsfaciliteter til fordel for muslimske kvinder, bederum på offentlige arbejdspladser og hospitaler osv.
Sammen med islamiske skoler, plejehjem og gravpladser - og muligheden for at få både kost, logi og velfærd til både sig selv og sine børn, uden at deltage på arbejdsmarkedet - gør disse ting det muligt at leve fra vugge til grav i dagens Danmark, uden reelt at bevæge sig ud af den muslimske kulturs cirkler.
Det er selvmodsigende og kontraproduktivt at ønske national identitet hos indvandrerne, når det offentlige samtidigt opretter islamiske kulturelle og religiøse særforanstaltninger og de økonomiske og praktiske konsekvenser ved manglende integration kun er få og små.
Helt overordnet skal multikulturen bekæmpes ved at gøre manglende evne eller vilje til integration så praktisk besværligt og økonomisk urentabelt, at repatriering (statsbetalt hjemrejse), er det eneste tiltrækkende valg.
Det er mange krav, men guleroden er tilsvarende stor: Deltagelse på lige fod i verdens frieste, rigeste og bedst fungerende kultur - den vestlige.
Nicolai Sennels, autoriseret psykolog, forfatter til bogen "Blandt kriminelle muslimer" og folketingskandidat for Dansk Folkeparti
