Selvom vi er glade for, at Justitsministeren har læst og forholdt sig til vores kronik ”Den største indskrænkning af ytringsfriheden siden Anden Verdenskrig” om regeringens forslag til en ny påvirkningslov bragt i JP den 12/2, undrer vi os over, at han ikke forholder sig til de konkrete kritikpunkter vi har fremsat.
Det er lidet overbevisende blot at anføre, at lovforslaget ”har til formål at beskytte vores demokrati”, at det ”ikke indfører sindelagskontrol eller statsregulering af holdninger eller ytringer” og at det må stå for vores egen regning, at lovforslaget bygger på en trussel, som ikke eksisterer.
Justitsministeren bør som minimum redegøre for følgende:
Hvordan kan en lov, der kriminaliserer fuldstændig lovlige ytringer og holdninger med op til 12 års fængsel, som f.eks. kritik af NATO, alene på baggrund af et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste, udgøre en beskyttelse af vores demokrati?
Hvordan er det muligt at opfatte den foreslåede kriminalisering af lovlige ytringer, som f.eks. kritik af NATO (et eksempel ministeren selv bruger i bemærkningerne til loven) som andet end sindelagskontrol og statsregulering af holdninger?
Hvorfor har Justitsministeren ikke forholdt sig til den dokumentation om de såkaldte russiske påvirkningsforsøg, der fremgår af rapporten ”Sandhed og censur i Danmark – et casestudie af den danske regerings 11 eksempler på det russiske styres påvirkningsoperationer”, som har været fremsendt til Ministeren og som nu ligger på Folketingets hjemmeside?
Det er Trykkefrihedsselskabets formål at træde i brechen for det frie ord, hvor som helst dette er truet, og det er på den baggrund, at vores kronik skal ses: Påvirkningsloven er et frontalangreb på vores ytringsfrihed, der er ganske uproportionalt med det problem, det angiver at ville løse (påvirkningsvirksomhed) – og det løser intet, for man kan ikke stoppe information, sand eller falsk, ad lovgivningens vej. Ikke med mindre man tilstræber totalitære tilstande.
