Om Trykkefrihedsselskabet

Ytringsfriheden er under pres. Nationalt og globalt trues forfattere, kunstnere og politikere på livet. Eller slæbes i retten for at ytre bestemte synspunkter. Frygt, selvcensur og frihedsfjendtlige krænkelsesparagraffer er i gang med at underminere vores vigtigste frihedsrettighed: ytringsfriheden.

Uden ytringsfrihed, intet frit samfund.

Trykkefrihedsselskabet er Danmarks største organisation til forsvar for retten til at ytre sig frit, sætter kræfterne ind på at modstå dette pres. Vi forsvarer det frie ord, uanset hvem, der truer det. Men vi er ikke bange for at kalde en spade for en spade og slå fast, at den største aktuelle trussel mod ytringsfriheden kommer fra islamisk side.

Trykkefrihedsselskabets arbejde

Vi har ydet støtte til dem, der trues på livet for at have trykt, tegnet eller ytret sig offentligt: Flemming Rose, Kurt Westergaard, Robert Redeker, Geert Wilders, Ehsan Jami og Lars Vilks og mange flere. Og til dem, man slæber i retten for at have ytret legitime synspunkter: Bl.a. Gregorius Nekschot, Mark Steyn, Lars Kragh Andersen og den iranskfødte kunstner og blogger Firoozeh Bazrafkan. Og til offentligt ansatte, der presses ud af deres job, fordi de tør tage bladet fra munden og fortælle offentligheden ubekvemme sandheder: Linda Maria Koldau, Ingemann Olsen og Thilo Sarrazin.

Vi laver et omfattende oplysningsarbejde både på vores vores hjemmeside, og på vores Facebookside, hvor vi samler seneste nyt om presset på ytringsfriheden. Som Ayaan Hirsi Ali har sagt: ”I en tid, hvor den vestlige civilisation er truet både udefra og indefra, er det danske Trykkefrihedsselskab en vigtig allieret i kampen for at befæste og bevare den mest afgørende og grundlæggende ret i et frit samfund – ytringsfriheden".

Arbejdet i Trykkefrihedsselskabet er ulønnet. Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og de mange frivillige hjælpere påtager os denne opgave, fordi vi den anser for livsvigtig. Uden medlemmers bidrag ville det være muligt for os at udføre arbejdet. Jo flere medlemmer, jo mere kan vi udrette.

Derfor: Meld dig ind i Trykkefrihedsselskabet. Hvert bidrag tæller.

Trykkefrihedsselskabets mærkesager

Det var George Orwell der sagde, at hvis friheden overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre. Det betyder, at ytringsfriheden også indebærer retten til at komme med ytringer, der er forhånende i nogens ører. Krænkede følelser er en uundgåelig følge af borgernes mulighed for frit at ytre sig og et vilkår enhver må leve med.

Derfor har Trykkefrihedsselskabet siden sin start arbejdet for en ophævelse af straffelovens to krænkelsesparagraffer: Dels §140, den såkaldte blasfemiparagraf, der forbyder krænkelse af religiøse troslærdomme, dels § 266b, den såkaldte racismeparagraf, der forbyder ytringer, der kan opfattes som forhånende eller nedværdigende udtalelser på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering. 

Hvis man kan straffe ytringer med henvisning til, at bestemte befolkningsgrupper føler sig krænkede, er der ret beset ingen ende på hvilke ytringer, der kan straffes. Følelser er per definition subjektive, og giver man subjektive følelser retskrav, risikerer man at ende i lovløshed og i en dramatisk amputeret ytringsfrihed.
Ytringsfriheden har selvfølgelig sine grænser og Trykkefrihedsselskabet ønsker hverken at ophæve injurielovgivningen eller tillade opfordringer til vold.

Til Trykkefrihedsselskabets store tilfredshed blev blasfemiparagraffen i straffelovens § 140 ophævet i 2017.

Trykkefrihedsselskabets baggrund

Før oprettelsen af Trykkefrihedsselskabet fandtes der ingen forening i Danmark, der havde forsvaret for ytringsfriheden som sit eneste formål. Savnet af sådan en forening blev større i takt med det stigende antal trusler, som forfattere, kunstnere, politikere og journalister er blevet udsat for siden ayatollah Khomeini i 1989 udsendte sin berygtede fatwa mod den engelske forfatter Salman Rushdie.

Trykkefrihedsselskabets formål er at levere et aktivt forsvar for ytringsfriheden i Danmark. Trykkefrihedsselskabet blev stiftet i 2004 af Lars Hedegaard, David Gress, Kai Sørlander, Søren Krarup, Jesper Langballe og Max Stugbgaard.

Det ikke særligt mundrette navn tog vi fra det første Trykkefrihedsselskab, der under enevælden kæmpede for indførelse af trykkefrihed. Med navnet vil vi understrege, at datidens kamp for ytringsfrihed er blevet aktuel igen, også selv om ytringsfriheden siden Grundlovens indførelse 1849 har været lovfæstet i §77. Én ting er nemlig at have ytringsfrihed på papiret, en anden at have den i virkeligheden. Hvis trusler, frygt og selvcensur hindrer ytringerne i at komme frit frem, er §77 ikke meget værd.

Møder og konferencer

Vores møder og konferencer er åbne for alle, medlemmer såvel som ikke-medlemmer. En lang række mennesker fra kultur- og samfundsdebatten i ind- og udland har talt på vores møder og deltaget i debatten. Blandt dem er: Peter Hitchens, Douglas Murray, Ibn Warraq, Daniel Pipes, Samia Labidi, Fay Weldon, Kurt Westergaard, Klaus Wivel, Chahdortt Djavann, Bat Ye´or, Jakob Skovgaard-Petersen,Bruce Bawer, Mads Holger, Henryk Broder, Tina Magaard, Flemming Rose, Geert Wilders, Shabana Rehman, Hege Storhaug, Sabatina James, Roy Brown, Naser Khader, Jørgen Bæk Simonsen, Tøger Seidenfaden, Mark Steyn, Asger Aamund og Hans Jørgen Bonnichsen.

Sapphoprisen

Trykkefrihedsselskabets ytringsfriheds pris, Sapphoprisen, uddeles hvert år i marts til en kompromisløs forkæmper for ytringsfrihed. Blandt de første modtagere er prisen var Kurt Westergaard og Flemming Rose, Siden har blandt andre den russiske systemkritiker Olga Romanova, den canadiske forfatter Mark Steyn, den tyske socialdemokrat Thilo Sarrazin, den canadiske tv-vært Ezra Levant, den britiske forfatter og filosof Roger Scruton og den danske advokat Karoly Nemeth modtaget prisen.