Få vestlige ledere, om nogen, har været så ekstremt optaget af at undergrave ytringsfriheden som Canadas Justin Trudeau. Ikke nødvendigvis som en bevidst strategi, men fordi det føles naturligt for ham at bruge indskrænkning af grundlæggende frihedsrettigheder som et redskab til at lukke munden på sine kritikere og meningsmodstandere.
Det er meget nærliggende at antage, at den forkælede og privilegerede Justin Trudeau aldrig har lært at forholde sig til kritik. I hvert fald er det påfaldende, hvor optaget han er af at lukke munden på sine kritikere og hvor uforholdsmæssig meget energi han lægger i at indføre forskellige former for censur i Canada. Selv ville han kalde det fremsynet lovgivning og regulering for at sikre minoriteters rettigheder, inklusion og sammenhængskraft, men skræller man woke-lingoet af, er det ikke desto mindre den rene & skære censur, der står tilbage. Nogle eksempler:
I 2017 gennemtrumfede han C-16, en lov, der gør det til en menneskeret at vælge sit eget køn og sidestiller manglende accept af det frie kønsvalg med hate crime.
I 2018 støttede han et lovforslag, der kriminaliserede islamofobi og fordømmer anti-islamisk retorik og opførsel.
I 2020 satte han den canadiske efterretningstjeneste til at ”efterforske” og afhøre indehaveren af Rebel Media og modtager af Trykkefrihedsselskabets Sapphopris 2014, Ezra Levant, fordi han havde skrevet den kritiske bog om Justin Trudeau: ”The Libranos: What media won´t tell you about Justin Trudeau´s cooruption”.
I 2019 og igen i 2021 forsøgte han at forhindre Rebel News i at dække debatterne i forbindelse med de canadiske valg. I begge tilfælde gik Rebel News til domstolene og fik Trudeau underkendt med det resultat, at Trudeau nægtede at svare på spørgsmål stillet af Rebel News´ journalister.
Senest – og mest alvorligt – indførte han i februar undtagelsestilstand som reaktion på de fredelige, men omfattende Freedom Convoy demonstrationer i Ottawa, hvorved han inddrog en række frihedsrettigheder for demonstranterne og gjorde dem de facto til ikke-borgere i deres eget land.
Det er en mildt sagt kedelig track-record i angreb på frihedsrettighederne, som Justin Trudeau har lagt sig til, men det lader ikke til at anfægte ham det mindste – bare han kan få sine kritikere til at holde mund. Og især Rebel News, den lille, men slagkraftige nyhedskanal, der utrætteligt har (af)dækket Trudeaus kritisable magtforvaltning er en torn i kødet på den forfængelige Trudeau.
I disse dage kaster Rebel News sig ud i endnu et sagsanlæg mod Trudeau efter at den canadiske premierminister via myndigheden ”Canada Revenue Agency” (CRA), der i virkeligheden er et censurpanel håndplukket af Trudeau, har nægtet Rebel News officiel status som nyhedsmedie.
At blive nægtet status som nyhedsmedie er et frontalangreb på ethvert canadisk medie, fordi det bl.a. medfører, at man ikke kan få adgang til regeringens pressekonferencer, ligesom det har økonomiske konsekvenser ift. de særlige skattefordele, som statsligt anerkendte nyhedsmedier kan få.
Trudeau prøver altså igen via CRA at få ram på Rebel News, og topper angrebet op med en instruks til Facebook og Twitter om at booste algoritmerne for de medier, som Trudeau har godkendt – for dermed at presse nyheder fra ikke-godkendte (Rebel News) medier ned i feedet, så de reelt bliver usynlige.
CRAs begrundelse for at nægte Rebel News status som nyhedsmedie er, at panelet efter et års granskning af 276 nyheder bragt af Rebel News fandt, at mindre end 1% af disse nyheder faldt ind under betegnelsen ”originale nyheder”. En konklusion som alle, der følger Rebel News vil vide er absurd, og som Rebel Media da heller synes at have problemer med at tilbagevise, hvilket forhåbentlig vil give dem medhold i retten.
I et demokratisk perspektiv er det dog en uholdbar situation for et lille, uafhængigt medie konstant at skulle sagsøge landets premierminister for at få lov til at bedrive journalistik på linje med andre medier. Og det er stærkt bekymrende, at så få reagerer på den åbenlyse magtfordrejning som Canadas regeringsleder udøver den ene gang efter den anden, fordi han ikke kan tåle kritik. Og nok så vigtigt er det meget svært at se den samtykkende accept, der indtil videre har fulgt Trudeaus angreb på de canadiske borgerrettigheder, som andet end en direkte konsekvens af den herskende tidsånd som Trudeau med sit evindelige woke-lingo og tilsyneladende optagethed af inklusion, har været ferm til at fange. End mere konservativ – endda klassisk liberal politiker var ikke sluppet godt fra samme totalitære adfærd, som den Trudeau udviser.
Lad os håbe, at nye og mere demokratiske vinde snart vil blæse den totalitære woke-tidsånd og dermed også Trudeau af banen. Når det sker, vil historien dømme ham som den totalitære klovn han rettelig er – og han fortjener al den udskamning, han vil få.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
