Canadas premierminister Justin Trudeau er uden sammenligning den regeringsleder, jeg og Trykkefrihedsselskabet har skrevet mest om. Han ejer en særlig fascinationskraft med sin åbenlyse selvforelskelse, sin forkærlighed for at klæde sig ud i farverige gevandter og sin selviscenesættelse som inderlig – og ofte grådlabil – konge af woke og inklusion. Ud fra en umiddelbare betragtning er han en nar og en klovn, der på så mange måder stikker ud fra den befolkning, der har valgt ham, for canadierne er et oplyst og veluddannet folk, og det er en gåde, at de kan vælge og genvælge Trudeau.
Men Trudeau er ikke bare en selvfed narcissist. Han er også farlig og en aktiv bekæmper af de grundlæggende frihedsrettigheder, der definerer et frit demokrati – ytringsfriheden ikke mindst. Gang på gang har han forsøgt at lukke munden på sine meningsmodstandere og på dem, der kritiserer ham:
I 2017 fik han vedtaget C-16, en lov der gør det til en menneskeret at vælge sit eget køn og gør det til en strafbar hate crime ikke at acceptere det frie kønsvalg.
1 2018 støttede han et lovforslag, der kriminaliserer islamofobi og fordømmer anti-islamisk retorik og opførsel.
I 2020 satte han den canadiske efterretningstjeneste til at ”efterforske” og afhøre indehaveren af Rebel Media og modtager af Trykkefrihedsselskabets Sapphopris 2014, Ezra Levant, fordi han havde skrevet den kritiske bog om Justin Trudeau: ”The Libranos: What media won´t tell you about Justin Trudeau´s corruption”.
I 2019 og igen i 2021 forsøgte han at forhindre Rebel News i at dække debatterne i forbindelse med de canadiske valg. I begge tilfælde gik Rebel News til domstolene og fik Trudeau underkendt med det resultat, at Trudeau nægtede at svare på spørgsmål stillet af Rebel News´ journalister.
Og i februar sidste år indførte han undtagelsestilstand som reaktion på de fredelige, men omfattende Freedom Convoy demonstrationer i Ottawa, hvorved han inddrog en række frihedsrettigheder for demonstranterne og gjorde dem de facto til ikke-borgere i deres eget land.
Nu er Trudeau så klar med et nyt indgreb i borgernes (ytrings)frihed: en ny lov skal sikre politikere og beskytte dem mod online kritik. Loven, der endnu ikke har noget navn, men bliver kaldt ”The online harms Act” foreslår udpegning af en ”digital sikkerhedskommissær”, der skal ”overvåge og forbedre”..indhold på nettet, der beskytter særligt udsatte grupper som kvinder og piger, LGBTQ-segmentet og ”køns-diverse” grupper, handicappede og religiøse minoriteter. Endvidere skal den digitale sikkerhedskommissær støtte digitale platformes bestræbelser på at eliminere skadeligt indhold. En regulær blanko-check til censur af stort set hvad som helst, den siddende regering ikke bryder sig om.
Den ansvarlige ressort-minister, Steven Guilbeaut, udtaler i et interview, at man i særlig grad skal beskytte ”public officials” – altså politikere – der ifølge Guilbeaut alt for ofte opgiver deres karrierer fordi de skal stå model til hadefuldt indhold på nettet. Derfor skal den nye kommissær have det som sin ultimative beføjelse at blokere og slette sider, et indgreb som Guilbeaut selv benævner som ”atombomben i værktøjskassen”.
Det er også Trudeaus plan at indgrebene i ytringsfriheden skal ske inden for 24-timer, dvs. uden mulighed for høring eller undersøgelse. ”Den Digitale Sikkerhedskommissær” kan blot beordre den pågældende platform at fjerne indhold, som kommissæren (Trudeau) ikke bryder sig om.
I lyset af Trudeaus tidligere totalitære forsøg på at stække canadiernes frihed og lukke munden på sine meningsmodstandere er det næsten ubegribeligt, at han sidste år præsiderede for Freedom Online Coalition, en sammenslutning af 36 stater, der i kraft af deres medlemskab af koalitionen har forpligtet sig til aktivt at arbejde for, at der skal gælde samme frihedsrettigheder online som offline – ikke mindst ytringsfrihed. Man skulle tro, at Trudeau selv kunne se uforeneligheden mellem sin førte politik og forsvaret for det frie ord i Freedom Online Coalition, men Trudeau er mester i dobbelttænkning og i frejdigt at sige de mest foruroligende ting, som han også gjorde i tiltrædelsesdokumentet, da han i 2022 tiltrådte formandskabet for Freedom Online Coalition. Her er par eksempler:
”Statsstøttet desinformations-kampagner underminerer fred, fremgang og borgerrettigheder og truer med at destabilisere fundamentet for reguleringen af vores internationale system”.
Eller hvad med dette citat fra samme tiltrædelsesdokument:
”I respekt for ytringsfriheden opfordrer Canada alle platforme til at samarbejde med Freedom Online Coalition og til at fortsætte med at tage alle nødvendige skridt til at imødegå statsfinansieret desinformation – herunder den [propaganda], der udspredes online af Russia Today og Sputnik. Vi tilbyder vores fortsatte støtte til at få dette gjort på en måde, så menneskerettighederne og FNs principper overholdes.”
Det er i bedste fald nonsens, men desværre også udtryk for Trudeaus despekt for ytringsfriheden og vilje til at lukke munden på alle, der siger ham imod, at han uden at blinke kan kalde åbenlys censur for beskyttelse af menneskerettigheder, ytringsfrihed og FN´s principper. Med det seneste lovforslag, der skal beskytte politikere mod kritik online og den planlagte ”atombombe i værktøjskassen” til at sikre gennemførelsen og gøre misdædere til ikke-personer på nettet, er Trudeau kommet et skridt videre mod totalitære tilstande i det før så demokratiske Canada.
