"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Tony Blairs institut opfordrer til at begrænse 'hadgruppers' ytringsfrihed

19. september 2019 - Artikel - af Kirsten Valeur

Den anbefalede løsning er at vedtage en ny lov, der udpeger "hadgrupper", for derved lettere at kunne "håndtere ikkevoldelige ekstremistiske grupper, der dæmoniserer specifikke grupper på grund af deres etnicitet, religiøsitet, køn, nationalitet eller seksualitet." Hadbetegnelsen tilkendes af indenrigsministeriet og kan senere revurderes, men indtil da må hadgruppen ikke "bruge medier eller tale på universiteter" eller "arbejde ved eller for offentlige institutioner".

Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair stiftede i 2016 Institut for Global Forandring (Tony Blair Institute for Global Change), der vil give befolkninger og regeringer redskaber til at overkomme globaliseringens udfordringer – heriblandt ekstremisme og populisme i Vesten.

Blair beskrev i 2017 sit nye institut i et interview refereret i The Guardian. Instituttet skal ifølge Blair bekæmpe en "skræmmende autoritær populisme", der underminerer Vestens tro på demokratiet.

Tony Blair er eneejer og bidrog med 9,3 mio. pund (78 mio. kr.) til instituttets startkapital. Siden har instituttet modtaget 9 mio. pund (76 mio. kr.) fra Saudi-Arabien og donationer fra det amerikanske udenrigsministerium, den canadiske regering, en ukrainsk fond og flere afrikanske regeringer. Instituttets medarbejdere er tilstede i omkring 30 lande.

Instituttet har netop udgivet en rapport, der kommer med anbefalinger til politisk imødegåelse af 'hadforbrydelser'.

Hadgrupper

Rapporten beskriver følgende problem: "Grupper spreder ustraffet had: Regering og offentlige myndigheder erkender hadefulde gruppers, herunder højreekstreme grupper som Britain First og Generation Identitærs, farlige natur. Den nuværende lovgivning kan imidlertid ikke standse grupper, der spreder had og splittelse uden at opfordre til vold".

Den anbefalede løsning er at vedtage en ny lov, der udpeger "hadgrupper", for derved lettere at kunne "håndtere ikkevoldelige ekstremistiske grupper, der dæmoniserer specifikke grupper på grund af deres etnicitet, religiøsitet, køn, nationalitet eller seksualitet." Hadbetegnelsen tilkendes af indenrigsministeriet og kan senere revurderes, men indtil da må hadgruppen ikke "bruge medier eller tale på universiteter" eller "arbejde ved eller for offentlige institutioner".

Rapporten definerer hadgrupper således:

  • Spreder intolerance og modvilje mod mennesker med en anden etnicitet, religion, køn eller nationalitet på grund af disse karakteristika
  • Tilslutter sig ekstremistiske ideologier uden at opfordre til vold
  • Begår hadforbrydelser eller inspirerer andre til at begå sådanne via hadefulde ytringer
  • Uforholdsmæssig bebrejdelse af specifikke grupper (baseret på religion, etnicitet, køn eller nationalitet) for bredere samfundsproblemer

Der lægges således op til, at menneskers ytringsfrihed kan begrænses på baggrund af, hvordan staten bedømmer deres meninger. Dette gælder også for politikere (Britain First er partipolitisk engageret), som ellers burde nyde udstrakt ytringsfrihed.

Hadet vokser efter 'større begivenheder'

Rapporten problematiserer desuden følgende: "Større begivenheder fører til en vækst i hadforbrydelser. Det begynder ofte på nettet. Ved terrorangrebene i Storbritannien i 2017 steg hadforbrydelser på nettet med næsten 1.000%, fra 4.000 til mere end 37.500 dagligt. To døgn efter begivenheden begyndte hadet at flyde uden for nettet." Den anbefalede løsning på dette er at øremærke ressourcer til at "beskytte samfund ved større begivenheder". Dette ville eksempelvis efter Christchurch-terrorangrebet på New Zealand have kunnet beskytte britiske muslimer bedre, hvor de end befandt sig i det offentlige rum. Den britiske regering bør derfor samarbejde med tech-firmaer om at udvikle et beredskab ved 'nødsituationer', herunder hurtigere fjernelse eller nedprioritering af problematisk indhold i f.eks. to døgn efter en 'hændelse'.

Instituttet er tilsyneladende mere optaget af folks følelsmæssige verbale reaktion på terrorangreb end på de kriminelle, der begår de voldelige handlinger.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg