Forleden var Tommy Robinson, hans kone og deres tre børn med nogle venner i vandland. Robinsons yngste datter på 8 år er i børnepoolen med sin veninde, men kommer pludselig tilbage til sine forældre og fortæller, at en mand i poolen har klemt hende på ballerne, mens hun legede med sin veninde.
Robinson får sin datter til at udpege manden, en midaldrende mand, der befinder sig i børnepoolen sammen med to andre midaldrende mænd. De har ingen børn med – og heller ingen kvinder, men opholder sig alligevel i børneområdet. Robinson konfronterer manden med datterens udsagn, og til Robinsons overraskelse, indrømmer manden at have taget den 8-årige pige på numsen og klemt hendes baller, da han passerede hende i poolen, men ”det var en fejl”, som han påstår.
Robinson får tilkaldt personalet og vil melde manden til politiet, men manden forsøger nu at forlade området, hvilket Robinson fysisk forsøger at forhindre ham i. Det kommer til håndgemæng mellem de to mænd, i hvilken forbindelse overgrebsmanden får næseblod og sandsynligvis også et blåt øje. Tommy Robinson får mærker i nakken og på halsen.
Politiet bliver tilkaldt, men kommer først efter tre timer, hvorefter de arresterer – Tommy Robinson! Grundlaget for arrestationen er, at den mand, der begik overgreb mod hans datter, har anmeldt Robinson for vold, og det tager den engelske såkaldte retsstat altså mere alvorligt, end at sørge for, at overgrebsmanden fjernes fra vandlandes børneområder. Denne mand fik således – i hvert fald i første omgang - lov at gå, mens Tommy Robinson nu kan se frem til 2. april, hvor han skal møde i retten tiltalt for vold (common assault), der kan give op til 6 måneders fængsel.
Sagen og dens forløb afslører to ting:
For det første bekræfter den, at Tommy Robinson altid bliver betragtet som kriminel gerningsmand: et håndgemæng med en pædofil, som Robinson forsøger at forhindre i at forlade området efter et overgreb på hans 8-årig datter til personale og politi når frem, bliver til en voldstiltale mod Robinson med overgrebsmanden som offer. Selvom det er givet, at han har fået flere skrammer end Tommy Robinson, og at det er Robinson, der starter – så er det i udgangspunktet for at forhindre overgrebsmanden i at stikke af. Og ja, Tommy Robinson har ganske givet ikke anvendt ”mindste middels princip”, men har klappet godt til den anden, men er det ikke forståeligt – situationen taget i betragtning?
I denne sammenhæng er det i hvert fald et relevant spørgsmål at stille, om situationen ville have ført til tiltalerejsning for vold, hvis det havde været enhver anden far end Tommy Robinson, der havde reageret på samme måde.
For det andet er sagsforløbet indtil videre et deprimerende eksempel på den feminiserede indavl af retsstaten, der synes, at det er vigtigere at straffe en far for at give en mand, der forulemper et barn, et par på hatten, end den vil sørge for, at børneforulemperen ikke kan gå frit omkring og forgribe sig på andre børn, hvilket Robinsons datters overgrebsmand kan, til han skal vidne som den forurettede part i retten i sagen mod Tommy Robinson, den 2. april.
Det bør være krænkende for enhver anstændig borgers retsfølelse, at sætte tingene på hovedet på denne måde, og det minder mig om urmageren i Indre By, der i 2007 fik seks måneders ubetinget fængsel for at have anskaffet sig et skydevåben og brugt det i selvforsvar i forbindelse med endnu et voldeligt røveri mod hans forretning. Det skabte ramaskrig, for ingen kunne forstå, hvorfor en ellers fredelig urmager ikke måtte forsvare sig efter talrige, voldelige røverier mod hans forretning.
Og det er lige så uforståeligt, at Tommy Robinson måske skal i fængsel, mens den mand, der begik overgreb mod hans datter skal betragtes som et offer.
At gøre forbrydere til ofre og mænd, der vil beskytte deres familie og ejendom mod overgribere til kriminelle, der skal straffes er undergravende både for retsstaten og befolkningens tillid til den: når staten sætter sig på voldsmonopolet, har den samtidig en forpligtelse til at forfølge og straffe forbryderne, så det er i overensstemmelse med den generelle retsfølelse i befolkningen – ikke at straffe dem, der ikke vil lade overgreb finde sted. Det lader desværre heller ikke til at være tilfældet i denne sag.
Se Tommy Robinsons video om forløbet her
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
