På talerlisten stod Henryk Broder, Vebjørn Selbekk, Douglas Murray og Mark Steyn.
Salen var booket af Marie Krarup, og foredragene foregik på engelsk. Solen stod højt på himlen, og Landstingssalen var fuld.
”Record the state of affairs, so we can remember them”
Henryk Broder, den tyske journalist og forfatter til Hurra, wir kapitulieren! var først på talerlisten. Broder er pessimistisk med hensyn til den europæiske udvikling siden Muhammed-krisen.
Han så i EU-systemet paralleller til Sovjetunionens sidste dage og opfordrede til, at man tog protokol over hvad der i disse år skete, så mennesker i fremtiden havde et vidnesbyrd. Afslutningsvis opfordrede han til, at man skulle undgå eftergivenhed overfor de anti-demokratiske kræfter.
”Is freedom defended by political arguments, or religious arguments?”
Vebjørn Selbekk er chefredaktør på det norske dagblad Dagen. I 2006 genoptrykte han i ytringsfrihedens navn de 12 karikaturtegninger fra Jyllands-Posten.
Selbekk havde allerede bemærket tendenserne, men han nægtede at give terrorister vetoret over redaktionelt indhold. Kort tid efter var han under politibeskyttelse og levede på en hemmelig adresse.
Arbeiderpartiet (AP) stak ham i ryggen, og han blev gjort til syndebuk. Udenrigsminister Jonas Gahr Støre talte om ”ekstremister på begge sider,” som om parterne var ligestillede. Statsminister Jens Stoltenberg gik et skridt videre og antydede ligefrem et ”medansvar” for ambassadeangrebene.
Selbekk drives af en harme over, at mennesker skal være bange for at udtrykke deres holdninger. Ekstremister hader vores værdier og vores frihed, og alle bliver nødt til at forholde sig til denne trussel.
Det gør man ved ikke at lægge bånd på sine ytringer - ved at bruge ytringsfriheden, som man lyster. Hvis folk ikke gør det, så vinder ekstremisterne, vurderede Vebjørn Selbekk. På det seneste har Selbekk modtaget hæder for sin indsats. Den 31. august 2015 modtog han prisen Fritt Ords Honnør for principfast forsvar af ytringsfriheden.
”When the history of this era will be written, the name of Denmark will be talked about with enormous pride!”
Næste taler var engelske Douglas Murray. Han er forfatter, journalist og kommentator. Han ledede tænketanken Centre for Social Cohesion fra 2007-2011 og er i dag direktør ved Henry Jackson Society.
Han indledte talen med et aktuelt eksempel. Politiet havde henvendt sig til et galleri i London og fået fjernet et af værkerne. Værket udgjorde en potentiel risiko ifølge politiet, og regningen for ekstra politimandskab kunne muligvis blive sendt videre til kunstneren eller galleriejeren. Murray rasede over dette og stolede ikke selv på et politi, der agerede kunstkritikere.
Murray mente, at den herskende klasse havde internaliseret fatwaen mod Muhammed-tegningerne. Dette måtte være læren af de seneste ti år. Størstedelen af pressen og kunstnere er kujoner, mente han.
Han anklagede europæiske politikere for kun at beskæftige sig med sekundære problemer, dvs. symptomerne på det egentlige problem: om islam er fredens religion eller ej.
Ytringsfrihed er ikke blot en rettighed, det er en nødvendighed, mente Murray. Vi skal høre systemkritikernes stemmer, modsatte holdninger, for kun hvis vi kan høre dem, kan vi selv tage velinformerede beslutninger og undgå fejl.
Douglas Murray afsluttede med at hylde Danmarks eksempel.
“If it is not the crusades, it is the cartoons”
Den næste taler var den canadisk-amerikanske forfatter og kommentator, Mark Steyn.
Steyn lagde ud med en variation over H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder. I Steyns udgave havde ’multikulturens kejser’ heller ikke tøj på. Til gengæld ville ingen høre på drengen, og han blev heller ikke takket. Vi har perverteret H.C. Andersen, og nu straffer vi drengen, fortalte Steyn.
Mark Steyn besøgte i sin tid George W. Bush i Det Hvide Hus, hvor han bad Bush om hans vurdering af reaktionerne på de danske Muhammedtegninger. Bush svarede Steyn lettere hovedrystende: ”If it is not the crusades, it is the cartoons. They are always angry about something.”
Denne anekdote belønnede Landstingssalen med klapsalver.
Han klandrede den internationale presse for at gå islamisternes ærinde hvad angår billedforbud. I stedet for en rationel reaktion på vold og trusler, som Steyn mente burde være at genoptrykke tegningerne på alle verdens avisforsider, så stod vi nu i en situation, hvor CNN pixelerer Muhammed-tegningerne.
Dette er særligt beskæmmende, da medierne ellers ikke er blege for at uddele priser for journalistisk mod, mente han.
Steyn gjorde gældende, at problemet er de vestlige samfunds mangel på selvtillid. Vi tror ikke længere på os selv og vores grundlæggende værdier. Vi er villige til at give køb på dem. Terrorismens mål er at kapre debatten og terrorisere os til at undlade visse emner. Og den har succes med det, anførte Steyn.
Steyns opfordring var at forsætte med at leve som frie mennesker. Brug ytringsfriheden og del risikoen, så lige meget hvor mange terroristerne slår ihjel, så kan de ikke lykkes med deres foretagende. ”Fight the hate speech fairies, and their islamic enforcers. We are free!” afsluttede han.
