Der er al mulig grund til, at Tibetkommissionen nu gennedsættes. Den, der har læst Kommissionens første ”undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.” fra 2017 vil vide, at det er sørgelig læsning:
Det var fint nok, at kommissionen konkluderede, at ordren om, at Tibet-demonstranterne ikke måtte være synlige for den kinesiske delegation var en knægtelse af deres forsamlings- og ytringsfrihed. Enhver anden konklusion ville have været fuldstændig absurd al den stund, at der ligger adskillige youtube videoer, der viser betjente flå tibetanske flag ud af hænderne på fredelige demonstranter.
Filmen knækker der, hvor Tibet-kommissionen skråsikkert konkluderer, at der ikke er fundet grundlag for at antage, nogen i hverken ministerier, Hofmarskallat, Københavns Politi, PET eller Rigspolitiet har haft viden om eller indflydelse på de ulovlige ordrer til at gribe ind over for demonstranterne. Indgreb, som nu ifølge flere politifolk i årevis har været ”kultur”, når der var kinesisk besøg, og som skulle sikre, at kineserne ikke tabte ansigt.
Ud fra en nøgtern betragtning er det helt usandsynligt, at en sådan ”kultur” bare er opstået ud af det blå på gadebetjent-niveau. Den må i sagens natur være ledelsesbåret og i første omgang kommet oppefra – fra ledelsen i de organer (Københavns Politi, PET og Rigspolitiet) som den første Tibet-kommission pure frikender.
Det er imidlertid lige så usandsynligt, at politiledelsen, bare sådan af sig selv, skulle have fundet på at indføre denne ”kultur” uden påvirkning eller ordre udefra. Politiets opgave er at opretholde ro og orden efter dansk ret og danske forhold – ikke at tage politiske hensyn til andre landes kulturelle grænser for ansigtstab. Dén vurdering er alene politisk og kommer ikke politiets arbejde ved.
Al logik tilsiger, at når disse hensyn alligevel er kommet til at spille så stor en rolle, at politiet aktivt og direkte har knægtet danske demonstranters ytrings- og forsamlingsfrihed for at tilgodese kinesiske følelser og danske handelsinteresser – så er det fordi ”nogen” på et eller andet tidspunkt har bedt politiledelsen om det – måske ligefrem beordret dem til det. Og fordi politiledelsen har accepteret denne anmodning.
Følger man denne (indlysende) logik og forklaring er der et tonstungt ansvar at placere hos den eller disse ”nogen”, der helt utilstedeligt har bedt eller beordret politiet til at varetage fuldstændig uvedkommende hensyn – oven i købet på bekostning af grundlæggende borgerrettigheder. Og der hviler et tilsvarende tungt ansvar hos den politiledelse, der tydeligvis ikke har sagt fra over for et sådant krav, men tværtimod har inkorporeret det i etaten, så det efterhånden har udviklet sig til en hel kultur.
Det bliver interessant at følge den nye Tibet-kommissions arbejde og ikke mindst dens resultater. Hvis niveauet ikke hæves betragteligt fra den forrige kommission, kan man frygte, at aben og ansvaret igen placeres hos mellemledere i politiet.
I så fald vil det være et alvorligt anslag mod borgernes tillid til retsstaten.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
