Svenskerne kriminaliserer nedladende ytringer over for ”kønsoverskridende identitet [og] udtryk”
I den selverklærede humanistiske stormagt Sverige, indfører man fra januar en skærpelse af lovgivningen vedrørende ”Hets mot folkgrupp” (hetz mod befolkningsgrupper), som er en svensk pendant til vores rædselsfulde racismeparagraf i straffelovens § 266b.
Hets mot folkgrupp kriminaliserer offentlig udbredelse af ytringer, som truer eller udbreder ringeagt baseret på bestemte befolkningsgruppers race, hudfarve, nationale eller etniske herkomst, religiøse overbevisning og sexuelle orientering og den kan give op til 4 års fængsel.
Lovgivningen bliver flittigt brugt i Sverige, og har flere gange givet anledning til spektakulære sager, som f.eks. da den svenske gadekunstner Dan Park i 2014 blev idømt 6 måneders fængsel og en bøde på 60.000 svenske kroner for at have udstillet sin kunst, som de svenske myndigheder anså for racistisk. Men ikke nok med det: det svenske politi beslaglagde endvidere 9 af Dan Parks værker med henblik på destruktion.
Nu mener de svenske politikere så, at det er tid til at stramme lovgivningen yderligere og forstærke beskyttelsen af transpersoner og andre med hang til socialkonstruktivistiske kønsdefinitioner, så fra første januar tilføjes ”kønsoverskridende identitet eller udtryk” til listen over beskyttelsesværdige befolkningsgrupper.
Ser man nærmere på bestemmelsen rummer den både kriminalisering af trusler og ”udbredelse af ringeagt”, altså nedsættende ytringer. Og det sidste er meget problematisk set i et ytringsfrihedsperspektiv, for det er ikke forbudt at hverken hade eller ringeagte andre. Had og ringeagt (eller hån) er fuldstændig legale følelser, og ikke noget, man hverken kan eller skal forbyde folk at give udtryk for – selvom det kan være nok så usympatisk og ubehageligt at blive udsat for.
Det er imidlertid et grundvilkår ved at leve i et demokrati, at man kan blive udsat for holdninger og ytringer, som er ubehagelige. En umiddelbar bagside af ytringsfriheden, javel, men på det lange stræk en absolut fordel: det er kun ved at sikre retten til frit at kunne sige hvad som helst og fjerne frygten for repressalier, at vi kan værne om en åben debat og en fri meningsdannelse. Og det er kun ved at tillade (tilsyneladende) ubehagelige påstande, ytringer og holdninger, at vi kan udvikle os som en demokratisk retsstat. Vi bliver altså både klogere og dygtigere til at argumentere – og tryggere ved at gøre det.
Det er kernen i vores ytringsfrihed, og det er den kerne svenskerne i årevis har vandaliseret.
Med tilføjelsen af ”kønsoverskridende identitet eller udtryk” til den svenske hadbestemmelse, slår de svenske politikere endnu en ladeport op for, hvad der kan kriminaliseres, for tilføjelsen ligger lige i slipstrømmen af den nye krænkelsesideologi, der har bredt sig fra de amerikanske universiteter med deres ”safe spaces” og ”trigger warnings”. En ideologi, der ikke bare er et voldsomt anslag mod det frie ord, men som også er nedbrydende for den dannelse og almene højnelse af viden og udsyn, der ellers kendetegner vestlige universiteter.
Nu vil enhver krænkelsesparat svensker med et selvopfundet køn kunne trække andre i retten for at grine deres tåbeligheder – og vinde. Og selvom det efterhånden ikke kan komme bagpå nogen, at det lige netop er Den Humanitære Stormagt Sverige, der er hurtige til at kriminalisere det rene nonsens, så er det vigtigt at tage pejling af. For selvom vi i dag ryster på hovedet af, hvad der sker i Sverige – så er sådanne tiltag i det lange løb med til at udvide rammerne for det normale og skabe bred accept af indskrænkninger i vores frihed, som vi ellers ville have forsvoret kunne ske.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
