Ifølge den ofte velorienterede svenske blog Jihad i Malmö er de anholdte brødreparret Mensur Alija og Mentor Alija (mange svenske blogs holder et højt niveau, men oplysningerne skal naturligvis tages med et vist forbehold). Brødreparret har angiveligt svensk-albansk baggrund
Lars Vilks' blog var i weekenden oppe at køre igen, efter at den blev hacket i forlængelse af tirsdagens overfald på Lars Vilks på Uppsala Universitet. Lars Vilks benyttede lejligheden til at kommentere brandattentatet mod sit hjem. Desuden kunne han oplyse, at der udenfor huset var blevet fundet to knive. Men bloggen er igen blevet hacket. Der arbejdes i øjeblikket på at få Vilks.net til at fungere igen.