I sidste uge skrev radiovært på Radio 24Syv, Nima Zamani, i en kommentar på Ekstra Bladet, at Rasmus Paludan er beviset på, at nationalkonservative debattører lider af samme berøringsangst som de ellers kritiserer venstrefløjen for at udvise i forhold til ekstremisme på egen fløj.
Han mener, at højrefløjen skal udvise ansvar og sige fra, når dens grundsynspunkter bliver ført ud i ekstremerne af Rasmus Paludan. Blandt andet savner han Trykkefrihedsselskabets stemme, når en fra vores ”..egen fløj vil deportere folk, der ytrer sig imod ham, fordi de i så fald anklages for at hade Danmark”
Lad det være sagt med det samme: Nima Zamani har en klar pointe, når han siger, at man skal huske at feje for egen dør, hvis man vil fremstå troværdig med sin kritik af meningsmodstanderes voldsparate ekstremisme. Og i Trykkefrihedsselskabet har vi aldrig lagt skjul på, at vi anser det venstreekstreme tæskehold Antifa for en trussel mod ytringsfriheden i Danmark, ligesom vi traditionelt har betragtet islam som den største trussel mod det frie ord.
Det er Trykkefrihedsselskabets erklærede formål at gå i brechen for det frie ord, hvor som helst det er truet – og uanset, hvem der truer det, og i den sammenhæng er politisk observans fuldstændig underordnet.
I tilfældet Rasmus Paludan har vi forsvaret hans ret til at afholde sine koranafbrændings-shows og oven i købet anset dem for gavnlige for ytringsfriheden og demokratiet, fordi de, fredeligt om end uskønt, eksponerer voldsparatheden og manglen på opbakning til ytringsfriheden og demokratiet i ghettoområderne, ligesom de har afsløret, at politiets voldsmonopol de facto er brudt i visse områder.
Men: vi har lige så utvetydigt taget afstand fra Stram Kurs´ angreb på ytringsfriheden, når partiet som et af sine hovedpunkter vil forbyde en religion (islam), ligesom vi har taget afstand fra flere af de udtalelser Rasmus Paludan tidligere har fremsat, der vanskeligt kan betragtes som andet end opfordring til vold og manglende opbakning til retsstaten.
Hvis han også har sagt, at dem, der er uenige med ham skal deporteres, fordi de i så fald hader Danmark, er det gået under Trykkefrihedsselskabets radar, men det giver sig selv, at selskabet ikke mener, at en sådan udtalelse ligger inden for den demokratiske skive.
Når det er sagt, så er det nok så vigtigt at understrege, at Rasmus Paludan og Stram Kurs set i et ytringsfrihedsperspektiv ”blot” føjer et nyt angreb på ytringsfriheden til dem, der den seneste tid med foruroligende hyppighed er kommet fra regering og Folketing. Lad mig for god ordens skyld nævne de to seneste, nemlig tilslutningen til FNs migrationspagt, der forpligter regeringen til at blande sig i, hvordan medierne vinkler historier om migration og tage mediestøtten fra dem, der skriver kritisk om migrantstrømme, og indførelsen af den nye påvirkningslov, der straffer lovlige ytringer med op til 12 års fængsel, hvis de skønnes at være fremsat som led i et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste.
Ethvert angreb på ytringsfriheden er et angreb på fundamentet for vores demokrati, og i den optik vil Rasmus Paludan og Stram Kurs udgøre endnu en pind til ytringsfrihedens ligkiste, hvis partiet kommer i Folketinget lige om lidt. Og det er dybt bekymrende, for vi har i Trykkefrihedsselskabet måttet konstatere, at lovgivers angreb på det frie ord er blevet så hyppige og alvorlige, at den største trussel mod det frie ord ikke længere kommer fra islam, men fra vores egne politikere.
For sandheden er, at den vælger der har ytringsfriheden kær får meget svært ved at finde et parti at sætte kryds ved Grundlovsdag, som ikke mindst én gang i indeværende valgperiode har stemt for indskrænkninger i ytringsfriheden.
