For et par måneder siden fik historierne om de unge aktivister Lauren Southern, Martin Sellner og Brittany Pettibone, der blev nægtet indrejse i Storbritannien fordi de enten havde eller havde i sinde at ytre sig kritisk om islam, mange til at stille bekymrede spørgsmål til ytringsfrihedens tilstand i det land, der historisk ellers har mønstret det mest indædte forsvar for frihed og demokrati.
I sidste uge blev de bekymrede spørgsmål så afløst af en blanding af vantro forbløffelse og frygt for, at Storbritannien er ude i en regulær retsstats-deroute: Den britiske ytringsfriheds-aktivist og islamkritiker, Tommy Robinson, blev fredag i løbet af få timer arresteret og efterfølgende idømt 13 måneders ubetinget fængsel efter at han havde livestreamet foran retsbygningen i Leeds. Anledningen var, at en af de berygtede grooming-bander, der havde voldtaget og udnyttet i tusindvis af britiske piger helt ned til 11-års alderen, skulle have pådømt deres sag.
Tommy Robinson havde i forvejen sikret sig hos politiet, at han befandt sig på offentligt område, at han ikke rørte trappen op til retsbygningen, og at han i det hele overholdt alle regler. Han var ikke del af en demonstration, der kunne forstyrre, der var intet opløb, uro eller på nogen måde omstændigheder, der kunne begrunde, at han uden varsel blev arresteret af en gruppe betjente, anbragt i et salatfad og kørt væk.
Anholdelsen er i sig selv alarmerende i en retsstat, men det skulle blive endnu værre, for det har indtil tirsdag eftermiddag været nærmest umuligt at finde ud af, hvad der er sket med Tommy Robinson, da retten udstedte en såkaldt ”gag order”, der forbyder medier at omtale Robinsons sag, så længe den retssag, der var årsagen til Robinsons livestreaming ikke er afsluttet.
Nu er denne ”gag order” ophævet, men de oplysninger, der er kommet frem bidrager ikke til tilliden til det engelske retssystem: I juni sidste år blev Robinson idømt 3 måneders betinget fængsel med en prøveperiode på 18 måneder for at have udvist foragt for retten, fordi han filmede de tiltalte pakistanske mænd i forbindelse med en voldtægtssag i Canterbury.
Ved (igen) at livestreame foran retten i Leeds, har han begået ”gentagelseskriminalitet” i prøveperioden – og det er derfor han er blevet fængslet.
Men hvordan kan det overhovedet være kriminelt at filme tiltalte foran en retsbygning? Det er jo hvad journalister gør hver eneste dag? Det havde den dommer, der dømte Robinson sidste år – Heather Norton - en dybt foruroligende forklaring på. Hun opfandt simpelthen et helt nyt begreb, ”legitim journalistik” og gjorde klart, at Tommy Robinsons rapporter fra retssagerne ikke falder ind under den kategori:
”Denne sag handler ikke om ytringsfrihed. Den handler ikke om pressefrihed. Den handler ikke om legitim journalistik eller om politisk korrekthed. Det drejer sig ikke om, hvorvidt en politisk observans er mere rigtig end en anden. Det handler om lovlighed og om at sikre, at en retssag kan gennemføres fair og efter loven.”
Hvordan kan Robinsons livestreaming hindre en fair retssag? Hvori består forskellen på hans film – og enhver anden journalists dækning af en kriminalsag? Og frem for alt: hvad er legitim kontra illegitim journalistik?
Der er temmelig sikkert det enorme pres fra ind- og udland, der har fået retten i Leeds til at ophæve den gag order, der var nedlagt i forbindelse med Robinsons fængsling, men det ændrer ikke ved, at myndighederne har udfoldet store bestræbelser på at mørklægge sagen og håbe, at interessen for den døde ud. Det er i sig selv en kæmpe skandale, for der er ikke fremkommet et eneste argument for, at forbuddet var begrundet. Værre er dog, at dommen over Robinson efter alt at dømme hviler på et grundlag af lige dele til lejligheden opfundne termer (legitim journalistik) og et brændende ønske om at lukke munden på Robinson. Det er mildt sagt ikke en retsstat værdig.
Med mindre, der kommer nye og afgørende oplysninger frem, der kan begrunde, at Robinson ny skal tilbringe 13 måneder bag tremmer, er der med arrestationen og fængslingen af Robinson tale om et voldsomt anslag mod helt grundlæggende retsstats-principper -ikke mindst ytringsfriheden.
Dette anslag er så meget større al den stund, at det kommer fra de myndigheder, nemlig politi og retsvæsen, der har det som deres fremmeste opgave at beskytte borgeren mod overgreb og vilkårlighed, og man må spørge, om Storbritannien er ved at udvikle sig til en politistat.
Det var Churchill, der I en maggi-terning formulerede de britiske værdier, der har været bærende for Storbritannien som et forbillede for os alle i den vestlige verden: “All the great things are simple, and many can be expressed in a single word: freedom, justice, honor, duty, mercy, hope.”
De værdier er trådt under fode i Storbritannien i dag.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
