“Something is rotten in the state of Denmark”. Shakespeares udødelige ord har I disse dage fået ny aktualitet efter at Mohamed Geele, islamisten, der overfaldt tegneren Kurt Westergaard med en økse i hans hjem, har færdigafsonet 10 års fængsel og nu er blevet løsladt til udrejsecenter Kærshovedgård, hvorfra han frit kan bevæge sig rundt i Danmark.
Ikke bare er terroristen Mohamed Geele en fri mand, som kan gøre, hvad han vil – så længe han vender tilbage og sover i sin seng på Kærshovedgård: hans udvisningsdom kan ikke effektueres, fordi myndighederne vurderer, at Geele risikerer tortur eller dødsstraf, hvis man sender ham tilbage til Somalia, hvor han kommer fra.
Det er næsten ikke til at fatte. Især ikke hvis man som jeg har besøgt Kurt Westergaard i hans hjem og har oplevet, hvilke sikkerhedsforansaltninger han lever under. Lad mig kort beskrive, hvordan man besøger Kurt Westergaard: Det er fuldstændig umuligt bare at svinge spontant forbi KW til en kop kaffe – det lader sig simpelthen ikke gøre: det skal aftales på forhånd og i god tid, så han kan advisere PET, som har fast base på KWs domicil. Man skal angive tidspunkt for, hvornår man ankommer og hvor man parkerer. Når man så er ankommet til parkeringspladsen og bevæger sig mod KWs hjem, mødes man af to PET-folk, der står og venter på, at føre en ind i en slags sluse, hvor ens identitet bliver tjekket og ens taske grundigt undersøgt. Først derefter får man adgang til KWs hjem, der i øvrigt er sikret på alle mulige måder.
Og det er bare de foranstaltninger, der skal træffes for at han kan få besøg. Læg hertil, hvad der skal sættes i værk, når han selv skal ud. Det er mange år siden, KW lige er smuttet til bageren efter morgenbrød, eller har taget bilen og hentet sine børnebørn. Han lever en meget besværlig tilværelse, hvor hans handle- og bevægelsesfrihed reelt er stærkt begrænset. Og det skyldes i alt væsentligt Mohamed Geele.
Nu kan terroristen Geele frit spankulere rundt og give interviews til TV2, hvor han kækt proklamerer, at han ikke har fortrudt sine handlinger, at han aldrig skænker attentatet mod KW en tanke og at han i øvrigt ikke er farlig hele tiden – mens hans offer må leve bag lås og slå.
Men ikke nok med, at KW må tåle, at hans overfaldsmand er på fri fod og ikke bliver sendt tilbage, hvor han kom fra. Med afvisningen af at eksekvere Geeles udvisningsdom sætter den danske stat de facto hensynet til en islamisk terrorists sikkerhed højere end sikkerheden for egne borgere, og forlanger samtidig forståelse for den ”retstilstand”, der er båret af dybt forældede konventioner, hvis retsvirkninger den ene gang efter den anden har rykket truslen fra voldelig islam ind i vor midte. Senest i tilfældet Geele, men vi skal ikke mere end et par uger tilbage før selvsamme hensyn blev taget og regeringen bøjede sig for konventionerne, så IS-mødrene og deres lige så radikaliserede børn om lidt er ”hjemme” igen og kan færdes lige så frit imellem os som Geele.
De såkaldt humanistiske hensyn, som især venstrefløjens politikere konstant henviser til, når vi skal tåle endnu en livsfarlig islamist på dansk jord, har intet som helst med humanisme at gøre, men til gengældt alt at gøre med politikernes trang til at spejle sig i deres egen blødagtige selvfedme. For der er ingen humanitet i at ofre sin egen befolknings fred og frihed for fremmedelementer, der åbenlyst vil vores civilisation til livs. Kun dumhed. Oven i købet af den mest fatale slags.
Der er i sandhed noget råddenskab i Danmark.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
