Jeg er liberalist, kapitalist og individualist. Jeg mener, at individet er grundlaget for samfundet og at dets interesser og rettigheder i videst muligt omfang går – og bør gå - forud for ”kollektivet”. For hvad er ”kollektivet”? Hvem definerer det, og hvor kommer dets rettigheder fra? Typisk er kollektivet kun til for at tjene en lille elites interesser. Så længe individet ikke hindrer andre individer i at nå deres (individuelle, ikke kollektive) mål, må det indrette sig som det vil. Så længe det ikke belaster andre med vold, ikke belaster økonomisk eller intellektuelt – så er det fint med mig. Lev som du vil. Det kan for min skyld være på Christiania, i økonomiske/sociale kollektiver, ja enhver form for sammenslutninger, blot de ikke er bygget på at skulle finansieres af andre. Religionsfrihed er naturligvis en del af den ret til at vælge sin egen vej.
Jeg har fulgt Trykkefrihedsselskabet (TFS) og debatten omkring det med interesse. Jeg er ubetinget tilhænger af ytringsfrihed – som dog naturligvis er underlagt (især økonomisk) erstatningspligt overfor forurettede parter. Jeg synes debatten omkring TFS og dets mærkesager virker skinger og som om TFS har tabt sit generelle formål af syne - for kun at fokusere eller i hvert fald kun at markere sig på eet, kontroversielt og kompliceret område, islamisk fundamentalisme. Jeg er ikke voldsomt forudindtaget overfor TFS - jeg har bekendte, jeg respekterer, der er medlemmer – men jeg ville ikke selv være interesseret i at være medlem eller associeret med det billede offentligheden i dag har af TFS. Måske er billedet forkert, jeg udelukker det ikke. Det er heller ikke min sag, det må selskabet naturligvis selv bestemme. Men selvfølgelig forhindrer denne generelle holdning mig ikke i at komme og tale her i aften.
Jeg blev i dag inviteret til en debat om liberalisme – som jeg synes jeg har en vis indsigt i, i hvert fald har jeg holdninger til emnet. Jeg interesserer mig mest for økonomisk liberalisme og personlig frihed – og et vækst-orienteret, højt til loftet-samfund, hvor bidragsydere er velkomne, uanset baggrund, nationalitet, religion, race, farve etc.
Jeg opfatter mig som nationalsindet, for jeg holder meget af Danmark – men i betydningen af et moderne Danmark, der accepterer globalisering og udvikler sig i overenstemmelse med verden.
Er jeg den rette deltager her? Jeg ved ikke meget om burkaer eller minareter og interesserer mig heller ikke meget for dem.
Jeg tror ikke meget på omfattende voldtægt af døtre eller niecer i nogensomhelst befolkningssegmenter i Danmark. Ej heller at religiøst betinget drab på egne familiemedlemmer er særligt udbredt i Danmark.
Jeg synes ikke, at jeg ser mange burkaer eller niqab’er i Danmark, men jeg er bekendt med, at mange af dem, der alligevel bærer dem, er danske konvertitter og at mange tørklæder bæres demonstrativt og i trods imod folk, der vil forbyde dem. Jeg synes ikke burkaer er pæne eller smarte. Det giver sig selv at hvis man bevæger sig på steder i det offentlige rum, hvor man har behov for at identificere sig selv, må man løfte må sløret. De teoretiske forestillinger om burka-klædte dommere finder jeg lidt komiske, fordi de ikke eksisterer og ikke vil komme til at eksistere.
Muhammedtegninger og Thorsens Jesus-film
Jeg er bekendt med islams billedforbud, som i øvrigt også eksisterede i forløbere for den kristne religion, så vidt jeg ved. Her opstår der naturligvis en problemstilling – hvor det for den ene part er stærkt kontroversielt, og for den anden part en ”gratis omgang”, i hvert fald hvad angår spirituelle konsekvenser. Jeg synes Muhammed-tegningen er grim og uinteressant isoleret set, men forstår godt behovet for at publicere den både første gang og efterfølgende, i betragtning af den reelle tvivl omkring, hvorvidt selvcensur eksisterer og forstærkes af trusler. Jeg synes, blot det er vigtigt, at det netop er derfor, man skal offentliggøre den – ikke blot for en provokations skyld – og det kan ofte være svært at skelne mellem formålene, synes jeg.
Jeg husker postyret omkring Thorsen’s Jesus-figur i 70erne. Jeg kunne også, med min syge hjerne, faktisk sagtens forestille mig tegninger, der provokerede en gennemsnitlig etnisk dansker meget voldsomt ved brug af visse nationale symboler, personer og lignende. Dette kunne sagten lade sig gøre, men jeg har en mistanke om at dette ville falde i kategorien unødvendigt provokerende – men jeg går naturligvis ud fra, at TFS lige så aggressivt ville forsvare ytringsfriheden i en sådan sag.
Måske burde selskabet oven i købet tilskynde sådanne tiltag, blot for at bevise ytringsfrihedens ukrænkelighed, blot for at vise at jeres holdning er absolut, ikke arbitrær?
Jeg er ikke sikker på, at alle danske aviser ville føle sig forpligtet af den tankegang, hvis provokationernes natur var dem tilstrækkeligt imod.
Jeg har dog endnu ikke set nogen foreslå, at sådanne provokationer skulle finde sted, blot for at bevise, at det kan man godt tillade sig. Jeg tror, den folkelige reaktion ville være skarp, men næppe føre til dødstrusler og ambassadeafbrændinger. Så der er naturligvis en forskel i reaktionsmønstret og i tilfældet Muhammed-tegningerne var reaktionerne helt ude af proportion, truende og nødvendige at forholde sig klart til.
Danmark overvældes dagligt af krav om nye forbud. Alle disse forbud har jeg det svært med. Hvorfor skal vi blande os i påklædning, forældremøder, svømmehaller, madpakker? Jeg mener, at det allerede fremgår af dansk lovgivning, at man naturligvis ikke må tvinge andre til at gøre ting mod deres vilje – og i det omfang det foregår, har folk ret til at søge hjælp hos myndighederme til at undgå det på baggrund af den gældende lovgivning.
Hvis lovgivningen ikke er klar nok på områder som tvungen påklædning, kost, sociale relationer etc, bør den præciseres således, at der ikke kan være tvivl om at den personlige frihed vejer tungest. Men som sagt, jeg mener faktisk at disse ting allerede er dækket i det store og hele. Arbitrære indgreb, der til gengæld tvang folk til ikke at gøre ting, de fandt rigtige for dem (sålænge de ikke skader andres ret til samme frihed), synes jeg ville være dybt problematiske, og det er desværre meget fra den vinkel, at forbudsønskerne kommer.
Man kan altid spekulere i, om nogen tvinges til at gøre noget de ikke ønsker, men som de ikke taler højt om – det er muligt. Det sker sikkert også i danske familier. Ægtefæller, der ikke tillades fuld personlig frihed. Hustruvold. Penge, der fratages familiemedlemmer, for at indgå i en fælles husholdning. Der kan tænkes masser af eksempler.
Men vi kan ikke lovgive ud fra spekulation. I stedet bør vi vedvarende understrege den personlige frihed – og retten og ansvaret for selv at stå inde for sine holdninger. Hvis man tvinges, men tier – så kan vi ikke imødegå dette med at blande os i alle tænkelige forhold, hvor tvang teoretisk kunne tænkes at foregå.
Fremtidens socialistiske diktatur
Som jeg forstår en stor del af bekymringen her i selskabet, går den også på fremtiden, måske snarere end nutiden. Vil vi en dag kunne blive underlagt en anderledes lovgivning og statsform, hvis islamister eller andre udgør en tilstrækkelig stor andel af befolkningen til, at de vil kunne indføre udemokratiske tilstande af demokratisk vej? Er vi naive?
Og ja, det er helt klart en reel risiko. Man må ikke glemme, at Hitler blev demokratisk valgt og derefter, i øvrigt med stor folkelig tilslutning, hurtigt afskaffede det demokrati, der havde givet ham plads til at blomstre. Man kan se eksempler på det samme i dag i eksempelvis Venezuela – og måske endda i Rusland.
Jeg mener faktisk, at vi allerede er på det punkt. Flertallet en helt utrolig magt over mindretallet. Det kan man se ud af det samfund vi allerede har. I Danmark kan man rutinemæssigt konfiskere 70-80% af en borgers indtægt gennem diverse skatteformer. Og stadig kan et flertal eller i hvert fald et meget stort mindretal råbe sultent på mere og oven i købet påberåbe sig den moralske ret til andres ejendom. Man kan gældsætte landet og køre det økonomisk i sænk. Man kan blande sig i ledelsesretten af privatejede virksomheder på områder som bestyrelsessammensætning, aflønningsformer og så videre.
Socialister er en langt større og langt mere overhængende fare end islamister i dagens Danmark. Vi er der allerede, efter min mening. Det er helt utilbørligt hvad allerede sker i demokratiets navn, og ret skræmmende, hvad der fra tid til anden foreslåes i vort land uden fjerneste blusel.
Problemet her er, at vi ikke i vores grundlov sikrer basale frihedsrettigheder for individet – de såkaldte negative rettigheder, der blandt andet findes i den amerikanske forfatning – om end de også trædes under fode i USA.
Og Danmark vil udvikle sig til et diktatur, hvis vi tillader denne udvikling at fortsætte – dog ikke til et sharia-diktatur, men til et socialistisk diktatur – og som sagt kan man diskutere, om vi ikke allerede er der. Jeg tror i hvert fald at den del af en lovlydig borgers økonomi, der i dag er underlagt offentlig kontrol er større end tilfældet var selv i Sovjetunionen, hvor sort arbejde holdt det absolutte økonomiske kollaps fra døren i årtier. Vores personlige frihed er selvfølgelig stadig større end i Sovjetunionen, men bevæger sig hastigt i samme retning – mod total indblanding og kontrol fra statens side – og skulle staten glemme noget i farten, klarer politisk korrekthed resten.
Og hvis ikke folk som os – for jeg tror mange af os i dette rum er frihedsorienterede – hvis ikke folk som os forstår at standse den flodbølge ved at tilgå problemstillingen strukturelt og generelt, så kommer vi til at smadre Danmark.
Den danske models sammenbrud
Jeg mener oprigtigt, at om 25- 30 år – måske før – vil den ”danske model” være styrtet sammen og vi vil leve i et benhårdt socialistisk diktatur. Folk som jeg selv vil i sandsynligvis have mistet alt, i værste fald være blevet slået ihjel. Ikke af islamister, men af paniske socialister, der ser verden styrte sammen omkring dem – uden at forstå hvorfor det sker. Jeg kan kun henvise til Ayn Rand og Atlas Shrugged for en klar beskrivelse af denne fremtidsvision. Vi er godt på vej, og det vil accelerere i de kommende år, hvis vi fortsætter af samme vej.
Så vi er nødt til at ændre retning gennem at sikre en begrænsning af flertallets magt:
Der må naturligvis eksistere nogle grundlæggende principper for en statsdannelse – privat ejendomsret, grundlæggende retsstatsforhold, negative personlige rettigheder, og et passende sikkerhedsniveau imod vold og overgreb, både interne og eksterne.
Men der må også være ting, mange ting, flertallet ikke kan bestemme overfor individer.
Der må være personlig frihed, så man ikke kan tvinges til at gøre ting mod sin vilje, hverken ideologisk, religiøst eller økonomisk.
Et grundlæggende opgør med det skred, der i dag er undervejs i vort land med værdier som ejendomsret og personlig frihed, er helt afgørende. Det opgør skal ikke rettes mod særlige –ismer – socialisme, islamisme, konservatisme etc. Det skal simpelthen rettes imod de helt basale overgreb på individets negative rettigheder.
I en verden, hvor man har de grundlæggende frihedsrettigheder, skal man forsørge naturligvis sig selv, hvis man overhovedet kan. Man kan ikke undskylde sig med noget som helst andet end reel manglende fysisk/psykisk evne til at arbejde – ikke med præferencer, religiøsitet eller krav på andres midler.
Med fastlæggelse af ukrænkelige negative rettigheder for alle borgere, forankret i en opdateret grundlov, vil TFS’ bekymringer være løst, og mine bekymringer vil være løst.
Og Danmark vil have en chance for at klare sig i fremtiden.
Men hvis vore frihedsbegreber kun gælder, når de lige passer os – og vi i andre sammenhænge er villige til at benytte os af forbud mod anderledes tænkende – så er vi selv skyld i retsstatens og landets sammenbrud.
Hvis vi selv fokuserer så intenst på ét eneste tema – som det tilsyneladende er tilfælde med TSF i forbindelse med islamismen – så taber vi det store overblik. Det er muligt I kan vinde enkelte slag ved en sådan fokusering, men I kommer til at tabe krigen.
Totalitær socialisme er i dag en langt større trussel mod vores liv end totalitær islamisme.
Men de forhindres på samme måde: ved hævdelsen af ukrænkelige, negative frihedsrettigheder.
Problemet er generelt, og det skal angribes generelt.
