Sådan lyder det højstemt i afsnittet "Udlændinge og integration" i Socialdemokraternes spritnye udkast til principprogram.
Men enten er partiets principprogram blot varm luft og mundsvejr - eller også mangler de centrale ordførere i fatal grad viden om de frihedsværdier, de angiver at ville holde i hævd.
I hvert fald var blækket på de fine principper næppe tørt, før Socialdemokraterne stemte imod DF og ELs forslag om ophævelse af straffelovens § 140 - den såkaldte blasfemiparagraf, der sammen med samme lovs § 266b (racisme-paragraffen) udgør straffelovens demokratiske misfostre.
Og partiets retsordfører Trine Bramsen vaklede da heller ikke - hverken i partiets galopperende flugt fra egne principper eller sin egen uvidenhed, men fremturede den 26. april i P1 Morgen. Her kunne man bl.a. høre hende sige, at det eneste bestemmelsen forbød var afbrænding af religiøse skrifter, at vi ikke ville få et bedre samfund uden blasfemi-paragraffen – og at det faktisk vil udgøre en ekstra trussel hvis den afskaffes, da nogen så vil føle sig kaldet til at brænde koraner af. Det havde PET nemlig selv sagt.
Det var frygteligt at høre på af så mange grunde, men her de væsentligste:
Det er ganske enkelt forkert, når Trine Bramsen siger, at Straffelovrådet enstemmigt har konkluderet, at det eneste, der kan rammes af § 140 er afbrænding af religiøse skrifter. Og man kan komme helt i tvivl om den socialdemokratiske retsordfører overhovedet kender indholdet af bestemmelsen, der er kort, generel og som ikke nævner det mindste om (koran)afbrændinger:
"Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."
Da Trille i 1971 blev sigtet (men ikke dømt) efter racisme-paragraffen, var det da heller ikke for at brænde et religiøst skrift, men for at synge en sang om Guds øje, der lurer i det høje, så bestemmelsens rækkevidde er principielt stor.
Om muligt endnu mere foruroligende er den socialdemokratiske retsordførers uvidenhed om grundliggende frihedsrettigheder og hendes lemfældige omgang med dem:
For jo, Trine Bramsen, vi får faktisk et bedre samfund, hvis vi afskaffer blasfemiparagraffen. Både fordi religiøse følelser ikke bør have særskilt beskyttelse og fordi et forbud mod at krænke følelser i det hele taget er et tåbeligt og unødvendigt indgreb i den ytringsfrihed, der er den vigtigste forudsætning for, at vi kan fastholde et frit og åbent demokrati. Ingen skal være bange for at ytre sig af frygt for, at nogen kan føle sig krænket. At føle sig krænket over ytringer er prisen for ytringsfriheden, og den er både billig og nødvendig.
Det er i sig selv deprimerende, at Socialdemokraternes moralske kvababbelser over forslaget om at afskaffe blasfemiparagraffen så let lader sig gennemhulle. Men den forstemmende baggrund for partiets hastige flugt fra egne principper er endnu mere trist: Partiet har reelt kapituleret over for islam og frygter de mulige konsekvenser af at legalisere kritik af "fredens religion", og frem for at kæmpe for danske værdier og grundliggende frihedsrettigheder, lægger partiet sig hellere fladt på maven. Præcis som deres tidligere leder Poul Nyrup Rasmussen så ydmygende ynkeligt gjorde det i EU under Muhammed-krisen.
Det ville være mere ærligt bare at erkende sin manglende stamina og tone rent flag, i stedet for at fremsætte et nyt principprogram med fornemme principper, som viser sig at være til salg for lavestbydende.
