Siden Mark Zuckerberg offentliggjorde, at han ville nedsætte et såkaldt ”oversight board”, et tilsynsråd, for at lægge låg på den massive kritik af Facebooks vilkårlige og ofte politisk motiverede censur af brugerne, er kritikken haglet ned over initiativet. Og med god grund. For det er meget svært at se Zuckerbergs dyrt indkøbte tilsynsråd, bestående af magtfulde (tidligere) politikere og mediefolk som andet end Facebooks forsøg på at blåstemple tech-gigantens censurregime og give det et skær af legitimitet.
Den omstændighed at vores egen tidligere statsminister, Helle Thorning Schmidt, bliver placeret som en del af toppen i dette tilsynsråd, giver yderligere grund til uro: Zuckerbergs udnævnelse af hende er efter al sandsynlighed motiveret af, at hun er ven med Facebooks globale policy-chef, Nick Clegg, der tidligere var vicepremierminister i England.
Det er nemlig meget svært at finde saglige argumenter for, at Thorning Schmidt nu skal bestride det ene af fire ledelsesposter i Facebooks nye tilsynsråd: hun har – sit CV til trods - aldrig beskæftiget sig med ytringsfrihed, og det ligger snublende nær at konkludere, at hun også på dette område er lige så spejlblank som på så mange andre.
Det er altså farligt at holde vejret mens man venter på, at det nye tilsynsråd vil rulle Facebooks censurregime tilbage, for det vil ikke ske og det har aldrig været meningen.
På den baggrund er det mildest talt forbløffende, når Stig Ørskov (ham kommer jeg til om lidt) i et Twitteropslag skriver følgende: ”Har Helle Thorning-Schmidt nogensinde vist interesse for – eller ytret sig om – de seriøse problemstillinger, der knytter sig til Facebooks spredning af misinformation?”
I sig selv et helt grotesk spørgsmål, for er der noget, der ikke er en seriøs problemstilling – og da slet ikke i et censur- og ytringsfrihedsperspektiv, så er det såkaldt misinformation. Nærmest tværtimod, for det Stig Ørskov jo dybest set lægger op til her er MERE censur – ikke mindre.
Hvem er så denne Stig Ørskov? Han er såmænd administrerende direktør i JP/Politikens hus. Det er ikke bare pinligt, men nærmest skandaløst, at direktøren i Danmarks største statsstøttede mediehus, der bl.a. udgiver Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, kan plædere for mere censur, og det er besynderligt, at ingen af de journalister, der om nogen lever af ytringsfrihed, har undret sig højlydt over denne udmelding.
Ikke mindst den socialdemokratiske netavis Pio hvor citatet er gengivet fuldstændig ukritisk og uden at journalisten har udbedt sig en uddybende kommentar fra JP/Politikens direktør.
Misinformation er ganske vist irriterende og kan også nogen gange virke obstruerende for den rigtige information, men yderst sjældent i særlig lang tid ad gangen og nærmest aldrig i det lange løb. Misinformation (og disinformation) er et vilkår i et gennem-digitaliseret samfund, hvor informationen flyder hurtigt og i rå mængder og hvor den bedste (og eneste) vej til at komme misinformation til livs er den sunde skepsis, som befolkningen automatisk vil opbygge, når de tilstrækkelig mange gange er blevet snydt af information, der vel egentlig også var lidt for fantastisk til at kunne holde. Det værste man kan gøre er at censurere sig ud af problemet – det er den lige vej til meningsdiktatur og totalitære tilstande.
Det burde JP/Politikens direktør Stig Ørskov om nogen vide.
