I sidste uge fik Tommy Robinson besøg i Woodhill fængslet af den uafhængige journalist Dan Wotton, som ville høre, hvordan han havde det - efter snart 3 måneders isolationsfængsel.
Her fik Wotton en interessant og opsigtsvækkende nyhed: Southport-barnemorderen, Axel Rudakubana, som også sidder i Woodhill fængslet, er praktiserende muslim og det kan alle medfangerne ved selvsyn konstatere, fordi han aktivt udøver sin religion i fængslets moské.
Det er opsigtsvækkende, fordi magthavere og medier i England har forsøgt at skjule dette forhold. Statsbetalte medier og regeringen har fremstillet Rudakubana som en kristen ”kordreng” og ikke blot afvist, men også straffet folk med fængsel for på sociale medier at udtale formodningen at barnemorderen var en muslimsk terrorist. Den engelske regering har også forhindret folkevalgte politikere i at stille kritiske spørgsmål om Southport-terroristen i det engelske parlament.
Efter Dan Wottons offentliggørelse af nyheden om Southport-barnemorderens sande sindelag har engelske myndigheder i en panikreaktion udfoldet hektiske bestræbelser på at censurere og lukke ned for denne nyhed. Således skal enhver borgerjournalist, der fremover besøger Tommy Robinson i fængslet fra nu af tvinges til at underskrive en erklæring, hvorved man pålægger sig selvcensur og forpligter sig til ikke at rapportere noget til den demokratiske offentlighed om, hvad man har hørt i Woodhill fængslet.
Engelske myndigheders retsforfølgelse og fængslinger af Tommy Robinson og deres autoritære bestræbelser på at sikre nedlukning for regeringskritisk borgerjournalistik, folkelige protester og kritiske røster mod regeringens åbne udlændingepolitik og står som åbenlys illustration af den generelle europæiske tendens til at lade muslimsk masseindvandring ledsage af autoritære indskrænkninger af frihedsrettigheder. Tommy Robinson er en politisk fange i et England, der ikke længere er et demokratisk retssamfund.
I takt med at den engelske stats metoder bliver mere og mere autoritære, bliver det dog sværere for staten og dens medier at skjule for offentligheden, hvad der foregår.