Morten Messerschmidt er efter at være blevet politianmeldt af en privatperson blevet sigtet af Nordsjællands Politi for at have delt den samme annonce på X, som han tidligere som DFU-formand i 2002 i Landsretten blev idømt 14 dages betinget fængsel for.
Annoncen viste to fotos af hhv. Danmark i dag og Danmark om ti år, hvor sekulære danskere bliver fortrængt af militante islamister, og i teksten til annoncen stod der bl.a.: "Massevoldtægter. Grov Vold. Utryghed. Tvangsægteskaber. Kvindeundertrykkelse. Bandekriminalitet".
Både billeder og tekst er her godt 20 år senere udtryk for den rene profeti, hvilket givet også har været Messerschmidts bevæggrund for at genfremsætte den gamle annonce i en postering på X den 10. oktober sidste år, få dage efter Hamas´ bestialske overgreb på Israel og sandsynligvis lige i slipstrømmen på de første pro-Palæstina/Hamas demonstrationer i de københavnske gader.
Selvom vi endnu har til gode at se, om sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf, vil føre til tiltalerejsning, er sigtelsen i sig selv ikke bare endnu et eksempel på racismeparagraffen som et demokratisk misfoster, der aldrig skulle have fundet vej til dansk ret – den er også et foruroligende tegn på, at danske myndigheder og retsvæsen i stigende grad synes ude af takt med både samfundsudviklingen og retsfølelsen i store dele af befolkningen.
Siden Trykkefrihedsselskabets start i 2004 har det været et af selskabets omdrejningspunkter at få racismeparagraffen afskaffet: bestemmelsen hører ikke hjemme i en retsstat fordi den kriminaliserer holdninger og følelser, der aldrig bør tillægges retskrav på beskyttelse i et demokrati. Gør man det, åbner man for en ladeport af sindelagskontrol. Og det er præcis som rambuk for sindelagskontrol, at § 266b er blevet brugt, fordi bestemmelsen kriminaliserer holdninger og ytringer som kan krænke ”en gruppe af personer” – også selvom ytringen er sand. Det hjælper altså ikke, at man kan føre sandhedsbevis for sin påstand, hvilket Jesper Langballe måtte sande, da han i 2010 blev dømt for racisme for i et indlæg i Berlingske at have skrevet: "at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt". Et udsagn, der hurtigt og nemt kan føres sandhedsbevis for – men det var og er stadig helt irrelevant ifølge § 266b, fordi den som sagt er sat i verden for at beskytte de krænkede følelser – ikke sandheden.
På samme måde vil Morten Messerschmidt efter al sandsynlighed kunne dømmes for sit genoptryk af den over 20 år gamle annonce, selvom den er indlysende sand og i alt væsentligt afspejler den virkelighed, der møder mange danskere lige uden for deres vinduer.
Siden Morten Messerschmidt og andre DFU´ere med ham blev dømt i 2002, har samfundsudviklingen i nærmest voldsom grad overhalet deres annonce indenom og hvad der er lige så interessant: Morten Messerschmidt er blevet formand for Dansk Folkeparti. Det i kombination med Messerschmidts erklærede vilje til at bruge sigtelsen politisk hæver sagen – og dermed tryktesten af § 266b – op på et nyt niveau, der meget vel kan vise sig at give bagslag for de krænkelsesparate: Bliver han tiltalt og dømt, vil det krænke manges retsfølelse og give yderligere luft til de politiske kræfter, der (trods alt) kæmper for at få § 266b ophævet. Opgiver man at rejse tiltale, vil § 266b stå forpjusket tilbage.
I Trykkefrihedsselskabet følger vi spændt sagens udvikling.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
