Høje ret.
Jeg står her på grund af noget, jeg har sagt. Jeg er sigtet for at have talt. Jeg talte, jeg taler, og jeg vil blive ved med at tale. Mange har tiet, men Pim Fortuyn gjorde det ikke, Theo Van Gogh gjorde det ikke, og jeg vil heller ikke gøre det.
Jeg er forpligtet til at tale, for Holland er truet af islam. Jeg har mange gange argumenteret for, at islam primært er en ideologi.
Det er en hadets, ødelæggelsens og erobringens ideologi. Det er min faste overbevisning, at islam er en trussel mod vestlige værdier, mod ytringsfriheden, mod kønnenes ligestilling, mod ligestillingen mellem hetero- og homoseksuelle, og mod ligeværdet mellem troende og vantro.
Friheden viger
Vi kan se over hele verden, hvordan friheden viger i mødet med islam. Dag for dag ser vi vores frihedsrettigheder svinde ind.
Islam er imod frihed. Anerkendte islamforskere fra hele verden er enige på dette punkt. Mine ekspertvidner er enige med mig.
Der er flere eksperter i islam, som retten ikke ville lade vidne, og de er alle sammen enige med mig. De viser, at jeg taler sandt. Det er sandheden, der er for retten i dag.
Vi må holde fast i sandheden, sagde dissidenterne under kommunistiske regimer, for sandheden vil sætte os fri. Sandhed og frihed hører uløseligt sammen. Vi er nødt til at tale sandt, for ellers mister vi vores frihed.
Det er derfor, jeg har talt, og taler, og vil blive ved med at tale.
Vendt mod islam
De udtalelser, der er grunden til, at jeg stilles for retten, er udtalelser, som jeg er kommet med i min rolle som politiker i en offentlig debat i vores samfund.
Mine udtalelser var ikke rettet mod noget individ, men imod islam og islamiseringen. Det er derfor, den offentlige anklager har konkluderet, at jeg bør frikendes.
Høje ret, jeg handler i overensstemmelse med en gammel tradition, som jeg ønsker at holde i hævd. Jeg sætter mit liv ind på forsvaret for friheden i Holland. Af alt det, vi har opnået, er friheden det mest dyrebare og det mest skrøbelige.
Mange har givet deres liv for friheden. Det er vi blevet mindet om i forbindelse med maj måneds mindehøjtideligheder, men kampen for frihed er meget ældre end som så.
”Som en god patriot”
Hver eneste dag kører jeg forbi statuen af Johan de Witt på Hofvijver i Haag. De Witt skrev et frihedsmanifest, og han gav sit liv for friheden. Jeg går hver dag gennem Binnenhof, hvor Johan van Oldenbarneveldt blev halshugget efter en politisk retssag.
Støttet til sin stok henvendte den aldrende Oldenbarneveldt sine sidste ord til folket. Han sagde: ”Jeg har handlet hæderligt og fromt som en god patriot.” De ord kan jeg tilslutte mig.
Jeg ønsker ikke at svigte den tillid, 1,5 millioner vælgere har vist mit parti. Jeg ønsker ikke at svigte mit land.
I lighed med Johan van Oldenbarneveldt og Johan de Witt ønsker jeg at være en politiker, der tjener sandheden og på den måde forsvarer de hollandske provinsers og det hollandske folks frihed.
Jeg ønsker at være ærlig, jeg ønsker at handle oprigtigt, og det er derfor, jeg ønsker at beskytte mit fødeland mod islam. Tavshed er forræderi.
Det er derfor, jeg har talt, og taler, og vil blive ved med at tale.
En politisk sag
Frihed og sandhed. Jeg betaler prisen hver eneste dag. Jeg må dag og nat beskyttes mod folk, der ønsker at slå mig ihjel. Jeg beklager mig ikke over det – det var min egen beslutning at tale.
Men de, der truer mig og andre kritikere af islam, står imidlertid ikke for retten her i dag. Jeg er stillet for retten, og det vil jeg gerne beklage mig over.
Jeg betragter denne retssag som en politisk sag. Værdierne hos D66 [et parti på den hollandske venstrefløj] og i NRC Handelsblad [en venstreorienteret hollandsk avis] vil aldrig blive indbragt for en dommer her i landet.
En af anmelderne angav tydeligt, at hans hensigter var politiske. Selv nogle af de spørgsmål, jeg har stillet i parlamentet, og mit samarbejde med SGP bruges imod mig af hr. Rabbae fra GroenLinks [de venstreorienterede hollandske ’grønne’].
Folk på venstrefløjen kunne godt tænke sig at pille ved magtens tredeling. Når de ikke kan vinde politisk, fordi det hollandske folk har gennemskuet deres skumle hensigter, forsøger de at vinde gennem retssystemet.
Uanset hvad dommen bliver, er det sagens bitre konklusion.
Retssagen er også surreel. Jeg bliver sammenlignet med hutu-mordere i Rwanda og med Mladic. For bare få minutter siden var der nogen, der satte spørgsmålstegn ved min mentale sundhed. Jeg er blevet kaldt en ny Hitler.
Jeg kunne godt lide at vide, om de, der kalder mig den slags ting, også vil blive sagsøgt, og hvis ikke, om retten så vil give ordre til, at sagen forfølges. Jeg tror det ikke, og det er godt det samme, for ytringsfriheden gælder også for mine modstandere.
Min ret til en retfærdig rettergang er blevet krænket. At retten i Amsterdam besluttede at retsforfølge mig var ikke bare en beslutning, men en dømmende afgørelse i sig selv, truffet af dommere, som dømte mig, før den egentlige sag var begyndt.
Lad stadig friheden høre hjemme i Holland
Høje ret.
Det er nu op til jer at afgøre, om friheden stadig hører hjemme i Holland.
Franz Kafka sagde: “man ser solen gå langsomt ned, og dog overraskes man, når det pludselig bliver mørkt.”
Høje ret, lad ikke lyset gå ud i Holland. Frikend mig. Gør en ende på denne situation, som er Kafka værdig.
Frikend mig. Den politiske frihed forudsætter, at borgerne og deres valgte repræsentanter har ret til at give udtryk for de synspunkter, der findes i samfundet.
Frikend mig, for hvis jeg dømmes, dømmer I millioner af hollænderes tankefrihed og ytringsfrihed.
Frikend mig. Jeg opfordrer ikke til had. Jeg opfordrer ikke til diskrimination. Jeg forsvarer Hollands karakteristika, identitet, kultur og frihed.
Det er sandheden. Det er derfor, jeg står her. Det er derfor, jeg taler. Det er derfor, jeg siger ligesom Luther foran Rigsdagen i Worms: “Her står jeg og kan ikke andet.”
Det er derfor, jeg har talt, og taler, og vil blive ved med at tale.
Høje ret, selvom jeg står her alene, er min stemme mange menneskers stemme. Denne retssag handler ikke om mig. Den handler om noget meget større. Ytringsfriheden er grundlaget for vores vestlige civilisation.
Lad os ikke ødelægge det grundlag bare for at holde os gode venner med et totalitært regime.
“Frihed,” sagde den amerikanske præsident Dwight Eisenhower, “lever i menneskets hjerte, handling og ånd, og derfor må den dagligt fortjenes og fornyes – ellers visner og dør den ligesom en blomst, der afskæres fra sin livgivende rod.”
Høje ret, I bærer et stort ansvar. Afskær ikke den hollandske frihed fra dens rod, vores ytringsfrihed. Frikend mig. Vælg friheden.
Jeg talte, jeg taler, og det er min pligt – jeg kan ikke andet – end at blive ved med at tale.
Tak.
Oversættelse: Ulla Lauridsen
