Tredjepladsen
Tredjepladsen går til premiereminister David Cameron, der igen for nyligt gentog, at "Islam er fredens religion".
Andenpladsen
Denne uges andenplads går til de danske myndigheder, der tilsyneladende endnu ikke har forbudt den islamistiske gruppe Millatu Ibrahim. Gruppen er tæt knyttet til hule-barbarerne i Islamisk Stat.
Førstepladsen
Uge 38's førsteplads går til myndighederne i Rotherham, der tilsyneladende er så moralsk forfaldne, at de får den engelske retsstat og demokrati til at ligne noget, der hører hjemme syd for Middelhavet. I sagen om de mindst 1.400 børn, der blev voldtaget af muslimske voldtægtsbander, er flere artige sandheder kommet frem. Ikke nok med, at socialrådgivere tav om problemerne af frygt for at blive stemplet som racister.
Lokalpolitikere holdt også fingrene fra sagen, fordi man ikke ønskede at lægge sig ud med muslimske vælgere. Da desperate forældre selv opsøgte de huse, hvor deres døtre blev holdt som sexslaver, ringede voldtægtsbanderne inde fra huset til politiet, som kom og arresterede forældrene. En stor del af de voldtagne piger blev gravide, og mange af dem fik mod deres vilje fjernet deres barn, som blev sat i plejefamilie. Nu er det kommet frem, at flere af plejefamilierne fik fjernet plejebarnet (som dermed for anden gang skulle skifte forældre), fordi plejeforældrene stemte på partiet UKIP, der har kritiseret - ja - kriminelle indvandrere og politisk korrekthed. En bedstefar til en af pigerne sagde ved en nylig høring til den ansvarlige politichef: "Hvis jeg havde en pistol, ville jeg skyde dig".