Mange indlæg i denne såvel som andre klummer i Sapphos regi forholder sig til det forrykte i, at religion får lov til at styre eller blande sig i det daglige liv, hvad enten dette bygger på sekulære eller kvasireligiøse traditioner, og allerværst at vore såkaldte myndigheder prioriterer magtudøvelse på basis af en fremmed og fjendtlig religion højere end civil og retfærdig magtudøvelse baseret på sund fornuft og dansk sædvane og lovgivning. Men kendsgerningen er, at vore myndigheder kun gør, hvad der har været normalt i hele menneskehedens historie på nær et meget kort interval på under 100 år. Historisk set er religion og ledelse to sider af samme sag.
At religion og herskermagt fra oldtiden har været intimt sammenvævet beskrives indsigtsfuldt af etnografen Marvin Harris i bogen "Kannibaler og konger". Ledelsens centrale dynamik er i en ultra-kort version: Ledelse går ud på at love folket goder, hvorefter folket støtter eller vælger den leder, der lover mest. Herefter går al ledelse ud på at fralægge sig pligten til at levere det lovede og lederen beriger sig selv. Det kunne ligne velkendt svindel, men det stikker dybere, da den bedrageriske cyklus historisk set er intimt sammenvævet med rituel adfærd. Marvin Harris henter dokumentation fra primitive samfund, såvel som i fortid som nutid og mere avancerede samfund frem til tidlige og moderne stater og imperier.
Harris starter i samfund, der er så primitive, at de end ikke har en høvding. Der dukker store mænd op og sætter kollektive aktiviteter i gang i en ramme af ceremoniel og rituel karakter. Da alle skal deltage i arbejde, skal menigmand ikke kunne undslå sig, og da den store mand ikke har andre magtmidler end overtalelse, må overtalelsen være guddommelig. Næste fase, hvor stærke høvdinge skaffer sig kontrol, dukker tvang op og skattebetaling og pligter bliver indført. Da nogen skal være stærke nok til at tvinge uvillige, må høvdingen omgive sig med hirdmænd, skatteopkrævere og præsteskab. Monopolisering af magten tager fart igennem historien. Rituel og religiøs overtalelse fortsætter med at være det mest effektive undertrykkelsesmiddel, men intet brugbart lades ude af betragtning. Ofte er en magtbasis blevet svækket, når mennesker opdager, at det lovede ikke leveres (regnen udebliver, misvækst, kongen får ikke sønner). Slår de religiøse færdigheder ikke til, kan magten skifte til et andet dynasti. Religion viser sig dog ofte mest effektiv i en mangelsituation, hvor Gudens krav, fremsat gennem de herskende, er, at de troende skal udholde byrder. Måske det mest lærerige eksempel handler om forbudent kød, som er opstået to gange i verdenshistorien. Begge gange er forløbet dette: Først loves bespisning med kød på magthavernes regning. Den rituelle bespisning markerer højdepunktet af ledelse. Derefter indføres religiøse forbud som vi kalder forbudent kød. (Den meget korte form af en lang historie over hundredvis af år). Først meget sent i historien frigøres ledelse helt eller delvis fra den religiøse og rituelle dagsorden. Og kun gradvist. Enevoldskongerne var alle konger af Guds nåde. Alle konger var Guds stedfortræder på Jord.
Den naturvidenskabelige revolution, der startede med Galilei, frembragte en hidtil uset produktionsfremgang, som samlet blev betegnet den industrielle revolution. I den revolutionerede del af verden blev velstanden mangedoblet. Flere ingredienser var vitale, billig energi måske vigtigst, men i sammenhæng med mange andre faktorer. Religionen forsvandt kun i ubetydeligt omfang og kun i den udstrækning, den var en hindring for produktion og forretning (færre og mindre hellige helligdage, det niveau).
I dagens aktuelle verden, befinder vi os i en fase, hvor den energibetingede velstand er gået fra at have været politisk ønskelig til at blive en klods om benet på politikernes magtudøvelse. Nu påfører politikerne os en rituel dårlig samvittighed, der skal ændre adfærdsmønstret væk fra fri udnyttelse af energi på markedsvilkår. Der stikker nok mere i det end, at politikere ikke kan levere den tilbudte vare. Det kan nok have haft betydning for oldtidens magthavere, at kød ikke kunne leveres eller at det var for dyrt, men forbud mod kød kunne næppe tænkes indført ved en barsk lovændring hen over hovedet på en sulten befolkning. Smartere mekanismer har være nødvendige. De nøjagtige mekanismer fortaber sig, men der må rituelt selvsving til. Men hvis vi ser på den moderne energi- og klimadebat er rituelt selvsving jo også den ingrediens, der er lettest at få øje på. Personlig forstod jeg først, hvorledes forbudent kød kunne indføres for næsen af en sulten kødspisende befolkning, da jeg ved selvsyn kunne observere den næsten brusende begejstring overfor alle forbud og benspænd i forholdet til bilkørsel. Således kan fortid og nutid belyse hinanden.
”Kannibaler og konger" kan stadig fås antikvarisk. På Antikvariat.net ses i dag 4 eksemplarer til bare 65-85 kr
Min personlige opfattelse er, at religion og hierarkisk adfærd (flokmentalitet, underkastelse) er intimt forbundne i kraft af deres sæde i reptilkomplekset (krybdyrhjernen). Reptilkomplekset er den meget primitive, men også fundamentale hjernedel, vi har fælles med krybdyrene, og hvis vigtigste funktioner retter sig imod overlevelse, ifølge sagens natur ubevidst, og som erstatning for bevidste hjernedele, der ikke fungerer eller kan finde løsninger i tilspidsede situationer. I det normale liv i fredstid, bør alle træne deres øvre hjernedele frem til den optimale funktionsduelighed, hvilket forudsætter og stimulerer selvstændig tænkning. Selvstændig tænkning er upopulært hos magthaverne. Religionsudøvelse har det formål at forhindre selvstændig tænkning ved at stimulere reptilkomplekset fx fem gange dagligt. Fordelen for magthaverne ligger i rådigheden over lydige robotter, der ikke stiller spørgsmål og kender deres plads. Det skal understreges, at Marvin Harris ikke bringer sammenhængen med reptilkomplekset i anvendelse. Læs herom i Carl Sagan: ”Paradisets drager”. Der er i dag 15 antikvariske eksemplarer til salg for omkring 100 kr i henhold til Antikvariat.net
