Jeg hader at anmelde bøger, da det – efter min mening – er en personlig sag, om man kan lide værket eller ej.
Da jeg blev bedt om at anmelde Niels Thomsens samlede tegninger, tænkte jeg, at jeg hellere ville høre, hvad læserne syntes om den.
Det følgende er tre helt tilfældige læseres reaktioner på bogen.
Zenia Stampes rummelighed
Jeg møder den radikale næstformand Zenia Stampe for at give hende bogen. Hun kigger på mig og siger overlykkeligt: “Hej, søde Manu. Hvor er det godt, at vi har fået en muslim som kirkeminister.”
“Jeg er ikke Manu. Og Manu er altså ikke muslim. Han var oprindeligt hindu men konverterede til kristendommen.”
Denne oplysning skuffer hende dybt. Så kigger hun i bogen uden at blinke. Straks efter, at hun er færdig med at bladre, lægger hun bogen fra sig og kigger på mig.
I hendes mundvige kan jeg se unaturlige krampetrækninger.
“Hvad er det for noget uanstændigt lort? Hvad er det her for noget? Vi lever i et multikulturelt samfund. Vi lever jo i et rummeligt land. Der skal være plads til alle. Derfor skal sådanne uanstændige tegninger forbydes!” skriger hun, kalder mig et højreorienteret svin og opfordrer mig til at forlade Danmark, hvis jeg ikke vil acceptere et rummeligt samfund.
Den næste, jeg taler med, er Elham. Hun er en iransk kvinde, og jeg møder hende inde i selve Iran midt under en livsfarlig demonstration imod præstestyret.
Hun læser bogen og griner. Hun er forgabt i tegningerne og kalder dens humor for intelligent og modig.
“Denne her bog rammer så kirurgisk præcist. Den skal oversættes til persisk. Så kan den sparke islamisterne lige i nosserne,” siger hun og fortsætter drømmende: “Der må bo så mange modige og klarsynede mennesker i Danmark.”
“Ih… Tjaeh… Jo… Helt sikkert…” svarer jeg for ikke at ødelægge hendes illusion.
Muhammeds anmeldelse
Den sidste, jeg ønsker, skal anmelde bogen, er selveste profeten Muhammed. Hans tolk, en ung, bleg og blåøjet dansk pige fra RUC – der er iklædt en sort skraldepose – oversætter det hele til arabisk.
Jeg holder øje med profeten og kan se, at lidt efter lidt ændrer hans ansigtsfarve sig fra brun til hvid, dernæst til gul – for til sidst at blive ildrød.
Hans profetskæg, der er krøllet, bliver pludselig fuldkommen glat. Hans øjne er spilet helt op, og han ser truende på mig og begynder at råbe og skrige.
Han kaster sig på gulvet, bider i stolebenet og sparker til bordet. Med en hurtig bevægelse hiver han sit sværd op af skeden og begynder at svinge med det i luften, imens han bræger noget uforståeligt.
Den lyshårede pige, der nu har gemt sig under et persisk tæppe, går straks i gang med at oversætte profetens anmeldelse.
“Hvor mange gange skal jeg sige det? DØD OVER DE VANTRO! Hvor vover de at gøre grin med Islam? Dræb alle dem, der gør grin med Islam. Dræb alle dem, der siger, at Islam er voldelig. Dræb alle dem, der gør grin med mig. Jeg hader denne bog. Den er fræk som en halalslagterhund. Den får seks ud af seks fatwaer.”
Så min anmeldelse lyder således: Niels Thomsens Halallucinationer er uanstændig, rammer kirurgisk præcist, er intelligent, er fræk som en halalslagterhund og får sågar seks ud af seks fatwaer af selveste profeten Muhammed.
Niels Thomsen, Halallucinationer, Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 150 kr, udkommer i dag
Mød Farshad Kholghi og Niels Thomsen på Bibliotekets forfattermøde i aften.
Køb bogen her
