Farlige meninger
AMSTERDAM - Da jeg skulle lave reseach til min tv-reportage om racisme-sagen mod Lars Hedegaard i januar, bad jeg redaktør Anita Bay Bundegaard fra Politiken om en udtalelse. Hun håbede, at han ville blive dømt:
"Retssagen mod Lars Hedegaard er nødvendig, og vi har for få af dem. Hans udtalelser stigmatiserer. De fører til farlige meninger. Det er ikke nok at imødegå hans argumenter, som man gør efter den amerikanske model. Vi har ikke den slags selvcensur (....) den må påtvinges."
Den samme opfattelse, nemlig at man bør retsforfølge "farlige meninger", selv om de skulle basere sig på kendsgerninger, har også vundet indpas i Holland og er baggrunden for retssagen mod Geert Wilders, lederen af Frihedspartiet, der står anklaget for at have kritiseret islam, Koranen og multikulturalismen.
Det, der begyndte for et år siden som nogle muntre øretæver til Wilders, er muteret til et machiavellistisk angreb på den hollandske retshåndhævelses rødder.
Sagen mod Geert Wilders måtte afbrydes den 22. oktober 2010, men blev genstartet den 7. januar i år. Der er udsigt til, at der falder dom i juni, og at den går Wilders imod.
Forgæves har Geert Wilders' advokat, Bram Moszkowicz, plæderet for, at retssagen er uden grundlag i loven, men den 30. marts bestemte retten i Amsterdam, at retssagen kan fortsætte.
Det sker den 13. april – og med en fanfare i form af en afhøring af professor Tom Schalken, en berømt fornyer af hollansk lov og medlem af Retten i Amsterdam, der har ivret for retsforfølgelsen af Geert Wilders.
Ulovlig indblanding
For første gang i hollandsk retshistorie vil en siddende kriminaldommer i fuld offentlighed blive udspurgt af tre dommere, den offentlige anklager, en forsvarsadvokat og hans klient.
Schalkens problem er hans ulovlige indblanding i en standende retssag, som var årsagen til, at retten i første omgang måtte afbryde retshandlingen.
Alt var tilrettelagt med henblik på en domfældelse af Wilders, indtil den 22. oktober, da hans forsvarer kunne afsløre, at dommer Schalken under en privat middag havde lagt pres på et af Wilders' ekspertvidner, arabisten Hans Jansen, for at få ham tilslutte sig det synspunkt, at retssagen mod Wilders var retfærdig.
Trods denne afsløring afslog dommerne at lade Hans Jansen vidne. Imidlertid havde advokat Moszkowicz held til at tvinge retten til at fjerne de tre forudindtagede dommere, med det resultat, at retssagen i første omgang måtte indstilles.
To dage senere – på prime time tv – lagde højesteretspræsident Geert Corstens skylden for den mislykkede retssag på Geert Wilders. Det skete med henvisning til en udtalelse, som Wilders var fremkommet med en uge forinden:
"Min retssag er politisk og en skueproces. Hvis jeg bliver dømt, vil mine 1,5 millioner vælgere lægge en økse ved roden af vores retsvæsen." Det fik Corstens til at udbryde: "Wilders' omtale af sine millioner af vælgere og hans åbne foragt for retshandlingen destabiliserer vores retssystem."
Men det, der for alvor chokerede hollænderne, var udtalelser fra to ledende juridiske eksperter, Peter Plasman og Peter van Koppen, der på tv erklærede, at "indblanding som den, Schalken har gjort sig skyldig i, hører til dagens orden i vores retssystem".
Den kommende afhøring af Schalken er blot én af en lang række af chokerende afsløringer i forbindelse med Wilders-sagen.
Hollandsk lov bygger på antagelsen om, at retssystemet er neutralt, at dets dommerstand er uafhængig og hævet over partipolitik, og at sandheden vil sejre. Fra tid til anden kan der ske fejl, men sådan er det jo i alle brancher.
Derfor kom det som en overraskelse for mange dårligt informerede hollændere, da den offentlige anklager i Wilders-sagen i oktober sidste år indledte sin forelæggelse med følgende erklæring: "Det er irrelevant, om Wilders taler sandt. Det vigtige er, om hans kritik er ulovlig."
Ligesom §266b i den danske straffelov tager de tilsvarende paragraffer i den hollanske straffelov ikke sigte på at afgøre, hvad der er sandt, men på at straffe fornærmelser.
Jesper Langballe, Lars Hedegaard og Geert Wilders bliver retsforfulgt for deres meninger. Følgelig bestemte retten i Amsterdam i februar i år, at Wilders kun havde lov til at føre tre vidner og ikke de 18, han havde bedt om.
Hollandske dommere udnævnes på livstid. De styrer sig selv; de korrigerer sig selv. Deres totale uafhængighed beror på den fiktion, at uafhængigheden er nødvendig for at de kan afsige uhildede domme. Wilders-sagen har vist noget andet.
To uger efter sit tv-interview besluttede Corstens at optræde som retspræsident i en mindre sag om hadeforbrydelse.
I marts 2008 var en ung mand ved en appelsag blevet frikendt for at have båret og solgt en t-shirt med teksten "Combat 18" og "Hvad det end kræver". Appelretten udtrykte sin misbilligelse af det ny-nazistiske budskab, der var blevet udspredt via websitet "Blood and Honour", men mente ikke, at ordene kunne føre til domfældelse.
Den 9. november 2010 besluttede den hollandske højesteret under Corstens formandskab imidlertid at bryde med hollandsk retspraksis, når det gjaldt "udtryksforbrydelser", og bringe den i overensstemmelse med afgørelser i europæisk ret.
Den 23. november resolverede den Corstens-ledede højesteret derfor, at "disse udtryk er ikke strafbare i sig selv, men i sammenhæng og i betragtning af de associationer, de fremkalder ... er frikendelsen annulleret."
Det var første gang i hollandsk retsudøvelse, at noget så luftigt som "associationer" blev accepteret som bevis.
Ny retspraksis
Til citat forklarede bl.a. de juridiske eksperter Van Koppen og Plasman, at hollandske højesteretsafgørelser har forrang for parlamentsvedtagelser, og at de altid har præcedensvirkninger. Det var også deres opfattelse, at "denne nye retspraksis efter al sandsynlighed vil føre til domfældelse af Wilders".
På tv konkluderede den venstreorienterede jurist Gerard Spong, der er en stærk tilhænger af, at Wilders skal dømmes, og som Anita Bay Bundegaard er en svoren tilhænger af censur:
"Jeg kan ikke lade være med at slutte, at højesteretspræsident Corstens, der normalt er en meget travl mand, brugte "Combat 18"-sagen til at gøre op med Wilders. ... Han satte helt bevidst en fælde."
Hvis Wilders bliver dømt, som det nu ser ud til, kan han appellere til Højesteret, men den vil også dømme ham. Han kan så appellere til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, men der bliver han også dømt, fordi Corstens' Højesteret nu har tilpasset hollandsk ret om hadetale og ydtryksforbrydelser til den europæiske retshåndhævelse.
Arthur Legger||DutchUncleAnalyses, Amsterdam
Oversættelse og redigering: Lars Hedegaard
