Sakineh presset til tilståelse
LONDON, SAPPHO: I en pause under en heldagskonference om frafald, sharialov og menneskerettigheder i Conway Hall talte Sappho med Mina Ahadi, medarrangør og grundlægger af Rådet for Eksmuslimer i Tyskland. Ahadi, der er født i Iran, er samtidig grundlægger af og leder af The International Comitees against Stoning and Execution. Denne organisation har været særdeles aktiv i sagen om den iranske kvinde Sakineh, som Sappho tidligere har skrevet om. Sappho spurgte Ahadi, om Sakineh er blevet løsladt, som der er gået rygter om?
"Nej, hun er stadig fængslet. Man har optaget en TV-sekvens hjemme fra hendes lejlighed sammen med hendes søn og presset hende til at tilstå medvirken til mordet på hendes mand. Men hun har intet haft at gøre med mordet".
Ahadi betegner det som udtryk for regimets "propaganda" og forklarer, at den pågældende sekvens endda også indeholdt et angreb paa Ahadi og hendes afdøde mand, der blev betegnet som "terrorist". Han blev henrettet af det islamiske regime i 1980.
Ahadi forklarer, at Sakineh blot har fem års skolegang bag sig. Hun forstår persisk, men ikke vældig godt.
Ahadi fortæller ligeledes, at en delegation af mennesker, der arbejder for Sakinehs løsladelse for nylig har været i EU parlamentet.
"Vi ønsker en uafhængig komite sendt til Iran for at undersøge Sakinehs sag. I Europaparlamentet har vi fået det svar, at man vil forsøge, om det kan lade sig gøre".
Sappho følger sagen