I kølvandet på Rushdie-sagen i 1989 udspandt der sig en tilsvarende sag i Holstebro, hvor kunstneren Jens Jørgen Thorsen blev overfaldet og truet på livet. Thorsens forbrydelse? Han havde malet Muhammed og Gud som "en snotklat"
Mens aviserne de seneste uger er flydt over med artikler om Salman Rushdie i anledning af, at det i disse dage er tyve år siden, at det iranske præstestyre nedkaldte en fatwa over forfatteren, er en næsten identisk historie, der udspillede sig i Danmark nogle få uger senere, gået i historiens glemmebog.
De fleste kender historien om Jens Jørgen Thorsens Jesus-film og hans maleri på Birkerød Station af frelseren med erektion, men kun få har hørt om en dramatisk episode, der udspillede sig på Holstebro Gymnasium i marts 1989 og som mundede ud i overfald, bombetrusler og en fatwa fra tyrkiske islamister.
Afdøde Jens Jørgen Thorsen besad en gudbenådet evne til at provokere og igennem en periode på næsten 50 år, lykkedes det igen og igen Thorsen at lægge sig ud med allehånde religiøse autoriteter.
I foråret 1989 var det imidlertid ved at gå helt galt, da Jens Jørgen Thorsen kastede sig over islamiske dogmer.
Jens Jørgen Thorsen
Brødreparret Paul Cederdorff og Erik Madsen har i dag en rolig tilværelse som folkepensionister. Men i 1989 overværede de Thorsens kvaler fra første parket. Her følger deres version af de dramatiske begivenheder i Holstebro. Vi spoler tiden tilbage til mandag den 13. marts 1989:
Paul Cederdorff, der er billedkunstlærer på Holstebro Gymnasium, har inviteret Jens Jørgen Thorsen til at optræde ved en fællestime. Her udarter tingene.
"Det var sådan en seance, hvor han skulle komme at male og fortælle om kunst og vise, hvordan man konstruerer et klassisk billede. Maleriet bliver udmærket. Men det ligner alle andre malerier," fortæller Paul Cederdorff.
Jens Jørgen Thorsen har i løbet af maleseancen smidt tøjet og smurt sig ind i maling, og han har udført sit klassiske glansnummer med at tegne maleriets horisontlinje ved at trække sin tissemand henover lærredet. Nu vender han sig mod eleverne for at få gode råd til, hvordan han kommer videre med billedet.
Gud som en snotklat
"Mal nogle røde køer," råber en af eleverne.
Thorsen griber penslen og maler en ko.
"Den ko kan være Khomeini," siger Thorsen og fortsætter:
"Når Khomeini er der, skal Muhammed også være her."
Efter Muhammed følger afbildninger af Jesus og Buddha, inden Thorsen beslutter at male Gud.
"Over det hele svæver Gud. Gud må jo ifølge den moderne videnskab nærmest være en snotklat," forklarer Thorsen og klasker den gelemasse, der sidder på malerspandens låg op på lærredet, og maler Gud som en sol med et ansigt i.
"Det bliver et ganske udmærket billede. Det skal han have," siger Paul Cederdorff.
Ayatollah Khomeini - her uden dansk ko
Jens Jørgen Thorsen fortæller senere til Ekstra Bladet, at det farverige maleri forestiller Allah "som en snotklat med øjne" og ayatollah Khomeini ridende overskrævs på en sortbroget, dansk ko, der blinker knibsk til en rødmende gul tyr med en halvt erigeret grøn pik.
Tapetsersaksen
Thorsen forlader gymnastiksalen for at vaske malingen af sig, men da Paul Cederdorff er ved at pakke sammen, tager begivenhederne fart. En gymnasieelev med libanesisk baggrund har rejst sig og er gået i gang med at ødelægge Thorsens maleri med en tapetsersaks. Paul Cederdorff råber eleven an, men det får blot eleven til at vende sin vrede fra Thorsens maleri mod Paul Cederdorff selv.
"Han ser helt vild ud og går hen imod mig med tapetsersaksen i hånden. Så ved jeg godt, at det er med at komme af skinnerne, og jeg skubber et bord imellem os. Så kaster han tapetsersaksen efter mig," fortæller Paul Cederdorff.
Saksen rammer ikke, men sætter sig fast i gulvet lige bag Paul Cederdorff. Den nødstedte billedkunstlærer appellerer om hjælp fra de andre lærere. Men ingen lærere gør ifølge Paul Cederdorff miner til at blande sig. I det samme kommer Jens Jørgen Thorsen ud fra badet og blander sig i diskussionen. Der har karakter af et voldsomt håndgemæng.
Flænget maleri
"Til sidst forsvinder det vilde glimt i øjnene på eleven, og vi får forklaret ham, at i Danmark gør man ikke sådan noget. Hvis du ikke vil se sådan noget, kan du bare gå, siger vi til ham. Det forstår han, og så går han," husker Paul Cederdorff.
Tilbage i gymnasiets gymnastiksal står Thorsens maleri med to ordentlige flænger. Både Thorsen og Cederdorff er stærkt chokerede.
Det flængede maleri befinder sig i
dag et hemmeligt sted
Paul Cederdorff er ikke mindst opbragt over den manglende støtte fra sine arbejdskolleger. Jens Jørgen Thorsen udviser dog åndsnærværelse nok til at ringe efter Ekstra Bladet og informere avisen om episoden. Politiet ønsker maleren ikke at blande ind i sagen.
Forsoningsmøde
Når Jens Jørgen Thorsen er i Holstebro, bor han ved Paul Cederdorffs storebror Erik Madsen. Dagen efter episoden på gymnasiet deltager Thorsen og Erik Madsen i en direkte morgenudsendelse på Radio Midt og Vest.
I løbet af programmet ringer en libaneser ind og siger, at han gerne vil have en snak med Jens Jørgen Thorsen. Thorsen aftaler at mødes med libaneseren på gymnasiet. Jens Jørgen Thorsen og Erik Madsen tager af sted til mødet med den sikre forvisning, at Thorsen skal have en uforbeholden undskyldning ovenpå gårsdagens episode. Det bliver ikke tilfældet.
Da Thorsen og Madsen ankommer til gymnasiet, venter den libanesiske elev, der flængede Thorsens lærred, og en person, som præsenterer sig som elevens ældre bror. De fire mænd finder et tomt lokale på gymnasiet, hvor de kan diskutere tingene igennem.
"Vi troede, de ville sige undskyld. Men de gik i krig i stedet for. De begynder med at spørge Jens Jørgen om, han er stolt af sin kunst. Det mener han, at han er. Så siger de, at man ikke må lave den slags billeder. Det må man godt i Danmark, svarer Jens Jørgen. Så kræver de en undskyldning. Men det vil Jens Jørgen ikke give dem. Han siger til den yngste bror, at det er ham, der har trådt over stregen," husker Erik Madsen.
Katolikker er de værste
I løbet af den accelererende diskussion spørger Jens Jørgen Thorsen de to mænd, hvilket religiøst tilhørsforhold, de har.
"Vi er katolikker," svarer de, og det får Thorsen til at indvende:
"De er sgu også meget værre end de andre."
Ifølge Paul Cederdorff, der senere i en kort periode underviser den libanesiske elev i billedkunst, er der ikke noget, der tyder på, at denne oplysning er korrekt, da resten af elevens familie ifølge Cederdorff har muslimsk baggrund.
Under alle omstændigheder udløser bemærkningen en voldsom reaktion. De to mænd overfalder Thorsen og Erik Madsen med en byge af slag og spark.
"Havde de haft noget at slå eller skære med, havde vi været døde. Så havde vi ikke klaret den. Det er helt sikkert," forklarer Erik Madsen.
Det lykkes Thorsen og Erik Madsen at flygte ud i en trappeopgang med de to rasende mænd i hælene. Her fortsætter tumulten. På et tidspunkt kommer en lærer ud i trappeopgangen. Han beder mændene om at stoppe overfaldet.
Men da de ikke reagerer på hans opfordring, trækker læreren blot en sodavand og skynder sig at fortrække. Imens kæmper Thorsen og Erik Madsen videre med de to mænd.
På et tidspunkt får de fat i den ældste brors arme og holder ham fast. Det resulterer imidlertid i, at han sparker løs med benene og får sparket et glasparti i en dør i stykker. Med et nyt spark rammer han Erik Madsen i skridtet, så Madsens tissemand får et knæk, og hans testikler bliver blå.
Leopard uden pletter
Erik Madsen er efterfølgende på sygehuset, hvor de lover ham, at alt nok skal blive fint igen. Men da Madsen er nygift, truer Fru Madsen med at lægge sag an mod overfaldsmændene, da der går næsten en måned, inden gommen igen er kampklar, hvad angår de nedre regioner.
Efter skridtsparket besinder den yngre bror sig, og han råber til Thorsen og Erik Madsen, at han nok skal holde sin storebror tilbage, så de kan flygte. De to uheldige mænd flygter fra gymnasiet i bil og kører tilbage til Erik Madsens hjem.
"Vi var møj chokerede. Vi er rolige mennesker. Men det gør indtryk på dig, fordi det var så voldsomt," siger Erik Madsen.
Om aftenen skal Jens Jørgen Thorsen videre til Kolding for at besøge et damebekendtskab. Inden Thorsen siger farvel, låner han et par bukser af Erik Madsen. Thorsen tør ikke stå på perronen i Holstebro i sine karakteristiske leopardbukser. Han er bange for at blive genkendt.
Klar til at slå ihjel
Dagen efter overfaldet bliver seancen omtalt i Ekstra Bladet, og journalist Niels Westberg skriver, at Jens Jørgen Thorsen nu deler skæbne med Salman Rushdie, da begge er "Dødsdømt af muslimer" (Ekstra Bladet onsdag 15. marts 1989).
Via en erklæring meddeler en talsmand for fornærmede tyrkiske islamister følgende til Ekstra Bladet: "Vi muslimer føler os dybt krænkede af Thorsens maleri-svineri i Holstebro. Jeg er personligt klar til at slå ham ihjel. Han skal ikke slippe godt fra det, han har lavet i Holstebro."
Og nok så interessant: "Dansk lov om ytringsfrihed tæller ikke, når man krænker to milliarder muslimer i verden."
Efter overfaldet gør Jens Jørgen Thorsen status overfor Ekstra Bladet. Kunstnerens ord er stadig aktuelle:
"Sagen om Salman Rushdie viser, at vi kunstnere igen skal til at kæmpe for fantasiens ret til fri udfoldelse. I den affære skal ingen - og slet ikke præster, hvor de end kommer fra - blande sig. Jeg gentager: hvis Khomeini vil kvæle den kunstneriske fantasi, så død over Khomeini!"
Tyren Salman
I den lokale avis - Dagbladet Holstebro-Struer - er der også fokus på forbindelsen til den verdenskendte Rushdie-sag. Forsideartiklen og dagens tophistorie ("Rushdie-debatten er ikke forbeholdt udlandet: Khomeynis vrede ramte i Holstebro", tirsdag 14. marts 1989) bekendtgør følgende:
"Mordtruslen mod den britiske forfatter Salman Rushdie berører danskere mere, end man umiddelbart skulle tro."
Udlægningen af de figurer, der optræder på Thorsens maleri, er til gengæld en smule anderledes end Ekstra Bladets udlægning.
Salman Rushdie - her som sig selv
Af forsideartiklen fremgår det, at Jens Jørgen Thorsen "fremstillede Khomeyni som en ko og Salman Rushdie som en tyr på et spontant billede i Holstebro Gymnasiums boldspils-hal".
Og videre: "På samme maleri var Vorherre i øvrigt fremstillet som en snotklat, der løb ned over resten af motivet."
Gymnasieelevernes generelle reaktion på Thorsens billede bliver af avisen beskrevet på følgende måde: "De antireligiøse symboler blev dog ikke taget synderlig ilde op af de øvrige elever på mødet."
Adjunkt Henrik Hoffmeyer fra Holstebro Gymnasium, der var til stede under fællesmødet, beskriver overfor avisen maleseancen og hærværket mod Thorsens maleri på følgende måde:
"Der er ikke sket noget særligt ophidsende på gymnasiet. Det tog faktisk en rum tid, før vi opdagede, at maleriet var blevet flænget i menneske-mængden."
Om Thorsens arbejdsgang oplyser avisen:
"På opfordring: Thorsen malede i øvrigt sine symboler og figurer efter opfordring fra salen. Han fik dog kun en opfordring på at lave en ko. Videre-udviklingen til Khomeyni var hans egen ide, lige som han også fik indplaceret en tyr som Rushdie."
Provokation er mulig
På side fire i samme dags udgave har Dagbladet Holstebro-Struer endnu en artikel om Thorsens maleseance ("Billederne skulle være brændt af", 15. marts 1989).
Artiklen, der ligesom forsidehistorien er skrevet af journalist Steen Færgemand, oplyser, at Thorsen oprindeligt ville have brændt sine malerier af efter maleseancen, da kunstneren ikke som ønsket havde fået lov til at male direkte på væggen. Efter den dramatiske udvikling valgte Thorsen imidlertid at tage malerierne med sig.Desuden skriver Steen Færgemand følgende om provokation som mulighed:
"Provokation er stadig mulig 20 år efter de glade tressere, men denne gang var der ikke tale om kristen forargelse."
Journalist Steen Færgemand har også opsøgt åstedet for begivenhederne, men her er der ikke mange spor tilbage:
"Til morgen var der ikke andre spor af de famøse skilderier end lidt malerpletter på væggen og en delvis våd plade, som Jens Jørgen Thorsen stod på under malerierne."
Bombetrussel mod gymnasium
Senere får sagen om Thorsens Muhammed-maleri endnu en udløber, da Holstebro Gymnasium bliver ringet op af en mand, der truer med at sprænge skolen i luften, hvis han ikke får sit krav opfyldt.
Bombemanden, der ifølge rektor Ole Balslev fra Holstebro Gymnasium talte et "fornuftigt dansk", kræver, at den libanesiske elev, der har flænget Thorsens maleri, skal bortvises permanent fra skolen.
Bombetruslen bliver meldt til politiet. Men manden bag truslen er aldrig fundet.
Jeg stod med aben
Selvom der er gået næsten 20 år siden Jens Jørgen Thorsens maleseance på Holstebro Gymnasium, vækker overfaldet og ikke mindst dets efterspil stadig stærke følelser hos Paul Cederdorff.
"Efter påskeferien bliver jeg kaldt ind til rektor, og jeg får en røffel. Rektor mener, at det er min og Jens Jørgens skyld, og han kommer med en formaning om hist op og kom herned. Vi regnede med, at det var os, der var de forurettede. Men jeg fik besked om, at det måtte jeg aldrig gøre mere, og rektor præciserede, at vi havde provokeret.
Det mener jeg ikke. Den almindelige danske elev følte sig ikke provokeret. De opfattede det bare som underholdning. Ved den lejlighed fik min fornemmelse af at være dansk borger et alvorligt knæk. Jeg havde ikke gjort noget forkert. Alligevel var det mig, der stod med aben," fortæller Paul Cederdorff.
Den libanesiske gymnasieelev bliver efter overfaldet ifølge Paul Cederdorff bortvist i én uge. Derefter får han lov til at vende tilbage til skolen. Senere vil skæbnen det, at Paul Cederdorff får den pågældende elev i billedkunst.
"Jeg havde ingen forbehold mod at undervise ham, og jeg spurgte om, han havde noget imod, at jeg blev hans lærer. Det havde han ikke, og vi fik en fornuftig snak. Men vi var da lidt forsigtige overfor hinanden, da vi vidste, at der var visse energier imellem os, der godt kunne være slemme," husker Paul Cederdorff.
Der bliver ikke yderligere episoder mellem eleven med libanesisk baggrund og Paul Cederdorff, og eleven dropper kort tid efter ud af Holstebro Gymnasium.
De trådte på friheden
Paul Cederdorff nærer i dag ingen negative følelser mod sin tidligere elev og overfaldsmand.
"Han gjorde måske bare, hvad han følte var rigtigt. Det er godt nok imod vores leveregler. Men det var der måske ingen, der havde fortalt ham.
"Paul Cederdorff gik på pension fra Holstebro Gymnasium for 2 1/2 år siden. Men selv næsten tyve år efter episoden, er han skuffet over sine kollegers reaktion.
"Jens Jørgen og jeg var helt uforberedte på det her, og jeg blev rimelig chokeret. Jeg troede, at jeg kunne snakke med mine kolleger, da jeg følte mig truet på livet. Det kunne jeg ikke. Det gav mig et varsel om, at man nok skal passe på.
Siden følte jeg mig ikke tryg, når jeg var sammen med kollegerne fra gymnasiet. Jeg følte ikke, at jeg kunne regne med dem, og jeg kunne heller ikke stole på ledelsen. Jeg mener, at de trådte på begrebet frihed. Det var ingen bevidst provokation fra vores side. Jeg følte det faktisk som om, at jeg var blevet voldtaget. Så går man til politiet og tror, at man får hjælp. Men så får man nærmest skyld for, at det skulle man aldrig nogen sinde have rodet sig ud i. Det er den følelse, jeg sidder tilbage med," forklarer Paul Cederdorff.
Jens Jørgen Thorsen blev aldrig siden inviteret som gæst på Holstebro Gymnasium.
