Tommy Robinson blev ivrigt diskuteret i det gamle blogger miljø fra i hvert fald 2010, hvor Uriaspostens Kim Møller og Snaphanens Steen Raaschou og Lars Findsen på Crack beundrede den unge englænder for hans evne til at formulere det tryk på det engelske samfund, først og fremmest på underklassen, som islam skabte. “Frank” mente at Robinson var en fodboldhooligan, man burde holde sig fra. Den forkerte helt kan skade en sag, som den engelske Enoch Powell, der tidligt advarede om “floder af blod” skulle “den sorte mand få krabasken over den hvide”. Herhjemme var den fremsynede Mogens Glistrup længe en stående vittighed, som man ikke skulle associeres med. Så problemer voksede uden at blive debatteret.
Stifter og formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, der var en tro læser af både Uriasposten og Snaphanen, bragte Robinsons navn ind i den danske offentlighed, så medierne var tvunget beskrive det engelske fænomen, skønt de helst ville undgå det. Jyllands-Posten slog i 2017 fast i deres leder, at Tommy Robinson “altså ikke [er] martyr, selv om han søger martyriet”. Siden har Robinson været i Danmark flere gange, blandt andet i 2020, hvor han, sammen med Trykkefrihedsselskabets nuværende formand, Aia RRJ Fog, før et interview i Deadline pludselig stormede ind i studiet fordi han kunne høre studieværten lyve om ham - på dansk! Robinson kender sine lus på gangen.
Selv brugte jeg ikke energi på denne påstand mod påstand debat, men satte mig op på plankeværket og konstaterede at uagtet Robinsons person var han en alarm på den krudttønde, som den islamiske indvandring havde forvandlet England til. Og at mediernes og politikernes fokus på Robinsons person, var deres indrømmelse af at de ikke turde give ham ret.
Men nu har vi og jeg alle adgang til X, ideerne markedsplads par excellence. Og Robinson har fået sig to magtfulde allierede, tech-industrialisten Elon Musk, der har kastet sig ind i kampen for Storbritanniens sjæl på folkets side. Og med Musk følger Robinsons amerikanske tilhængere. Vi er nu i en virkelighed, hvor systemet sværter sig selv til, når de retsforfølger og fængsler politiske dissidenter.
De nye regler for samfundsdebat, de lige regler, kan skræmme mange. Den engelske journalist, TV vært og samfundsdebattør Piers Morgan mente at det var problematisk at en så voldsom person som Musk skrev “Befri Tommy Robinson” på X med den globale gennemslagskraft han har. Og han argumenterede meget bemærkelsesværdigt under sit eget niveau for, hvorfor Robinson “absolut ikke skulle sættes fri lige nu!” overfor bl.a podcasteren Tim Pool og journalisten og debattøren Jennifer Rubin
"Fordi han er ikke den Nelson Mandela frihedskæmper, som de fleste amerikanere synes at tro, at han er. Han er en dømt fodboldhooligan, som tævede en politimand og blev dømt for det, han blev dømt for at forfalske sit pas for at komme ind i USA og blev dømt for det, dømt for bedrageri, dømt to gange for foragt for retten, hvor han næsten saboterede de retssager, der blev ført imod de mistænkte voldtægtsforbrydere, som næsten kostede ofrene deres retfærdighed i de sager.
Han er nu i fængsel, helt urelateret til bandevoldtægt skandalen, men på grund af hans æreskrænkende opførsel overfor en 15 årig flygtningedreng, hvem han først krænkede ved at gøre ham til skurken i en video, hvor drengen blev mobbet. Det førte til at den syriske dreng sagsøgte ham og vandt 100.000 pund for tort og svie og næsten en million i omkostninger, hvor dommeren fortalte Robinson: ‘Gentag ikke disse løgne’. Og så gentog han alle disse løgne i en film han producerede som en såkaldt journalist og han kommer nu i fængsel for foragt for retten, som han ved at han er skyldig i.
Så mens du på alle måder kan være enig i hans budskab om bandevoldtægtskandalen, hvori han har ret som så mange mennesker, kan du også mene at han er en af de mest foragtelige budbringere man kan forestille sig."
Tim Pool skar igennem debatten om tommy Robinsons person og perspektiverede: “De stak en pumpe op i en 12 årig piges anus for at udvidde det så flere mænd kunne voldtage hende og dit land dækkede over det og fortalte mig at Tommy Robinson var skurken!” (“Her er en transcription”) “Jeg er helt enig”, erklærede Morgan. Men problemet med Robinson er at “han positionerede meget smart sig selv, som denne frihedskæmper, som kun er i fængsel fordi han afslørede alt dette og derfor har de lukket munden på ham” forsatte Morgan “Og intet af det er sandt”
Jeg plejede altså at være halvt enig med Morgan i at det var Robinsons budskab, der er interessant, mens jeg ikke tog stilling til hans person. Men “Elon Musk har 100% ret og Nigel Farage tager fejl” sagde den tidligere næstformand for Reform UK Ben Habib i debatten om juridisk heksejagt, og kunne have smidt Piers Morgan ind sammen med Farage “Dette er handler om, hvorledes vores retssystem er blevet kapret!”
Statsadvokaten er en politisk udpeget figur, han er udpeget af Labour. Statsadvokaten besluttede at denne sag havde national interesse, at den kvalificerede sig til hans indblanding og han besluttede at gøre en civil sag - som bliver afgjort med bøder - til en straffesag og rejste en foragt for retten sag mod Tommy Robinson. Han tog sagen ud af den civile sfære og gjorde det til en kriminalsag.
Og det var et politisk individ, der gjorde det. Så hvordan man end drejer det, var det en politisk motiveret sag, der blev rejst mod Tommy Robinson.
Også Habib vil gerne tage Robinson ud af ligningen, fordi det for ham handler om et dobbelt bogholderi i retssystemet. Pool smed, i sin debat med Morgan, forfølgelsen af Trump og hans ikke-dom i New York, ind for at demonstrere, hvorledes retssystemet bruges mod dissidenter i begge lande. Trump blev kendt skyldig i 34 forhold baseret på 34 udbetalinger, samlet 130.000 dollars, startende 2017, til Michael Cohen, der havde betalt en natur-skuespillerinde, for ikke at fortælle om et angiveligt seksuelt forhold 10 år forinden.
Retten i New York mente at pengene var bogført forkert, men ophøjede sagen til i virkeligheden at være et dække over en af tre mulige forbrydelser. Juryen var sammensat fra en retskreds, hvor 85% af vælgerne stemte på Trumps modstander Joe Biden i 2020 og anklageren var selv blevet valgt på at “få ram på Trump!”. Opsigtsvækkende og ganske imod almindelig retspraksis i vestlige lande, behøvede juryen end ikke at være enige om, hvad Trump skulle have dækket over, skattesnyd, snyde de amerikanske vælgere eller ulovligt valgkamps-bidrag. Ingen ved derfor om juryen var enige om hvilken forbrydelse de mente Trump måtte have begået eller om de bare mente, der var noget lumsk ved Trump i al almindelighed.
Lighederne med Trump er endda flere, som en veloplagt Don Keith påpeger i en gennemgang af Morgans anklager mod Robinson, med udgangspunkt i et tidligere show., hvor Morgan fyrer den samme tirade af(!) Robinson, forklarer Keith, kom ganske vist i slåskamp under en tur i byen, for år tilbage. Men det var med en anden fulderik, der så senere viste sig at være en politimand - alle man kommer op at slås med, er et eller andet. Robinson er aldrig blevet dømt for at føre an i, eller på anden måde lede optøjer. Hans bedrageri dom blev, i bedste ‘get Trump’ stil, gravet frem flere år tilbage og efter at have vredet loven rundt på gulvet, førte man en sag mod Robinsons svoger og kone, som man truede med fængsel, hvis ikke Robinson tilstod et eller andet ansvar. I det lys skal man forstå, at Robinson ganske rigtigt forsøgte at komme ind i USA på et falsk pas, da han gerne ville give sit besyv med i en konference om jihad, men han kunne nemlig ikke komme ind grundet det generalieblad man havde givet ham.
Trykkefrihedsselskabets formand, Aia RRJ Fog, forklarede i en anbefalelsesværdig artikel hvorfor Robinson derfor er at betragte som en politisk fange, som han nu sidder fængslet:
"Dommer Nicklins vurdering og behandling af de beviser og vidneudsagn, som blev fremlagt under sagen er så skæv, at Dommer Nicklin meget vanskeligt kan betegnes som andet end forudindtaget og opsat på at give Jamal Hijazi og hans advokater medhold. Sandsynligvis båret af den udlægning, der hurtigt spredte sig blandt politikere og i mainstreammedierne, da videoen gik viralt, om en stakkels, syrisk flygtningedreng, der blev udsat for voldelig racisme fra en hvid dreng. Det er min påstand, at ingen, der har læst dommen kan komme med valide argumenter for, at Dommer Nicklin foretog en balanceret, uvildig og upartisk vurdering af de anbringender og beviser, der blev lagt frem i retten. Tværtimod får man det indtryk, at Jamal Hijazi, hans advokater – og dermed narrativet om, at muslimer pr. definition er en forfulgt minoritet i England - havde vundet sagen allerede inden retssagen startede."
“Hvorfor kan folk som Piers Morgan og Nigel Farage ikke kreditere Tommy Robinson for alle de fantastiske ting han har gjort?” spørger Don Keith og spekulerer i deres almene smålighed. Men svaret skal måske også findes i britisk kultur og klassesamfund. Det første Morgan siger er jo, at Robinson er en ‘fodboldhooligan’. Selv om det var i Robinson unge dage, kender vi derfor lige typen. Og det er nemlig ‘typen’, der er en del af forklaringen på, hvad Robinson gør ved medierne, som Trump også gør fra en anden vinkel.
Det skal siges til Morgans store ros, at han debatterer seriøst med seriøse intellekter og viser flow tv-seere den vidunderlige underskov af alternative medier og kommentatorer. I en anden debat med tænkeren Gad Saad er han igen inde på Robinsons som “afskyelig budbringer”. Men Saad argumenterer, at animositeten mod Robinson er grundlagt i at han ikke er så veltalende som intellektuelle koryfæer som Douglas Murray (Eton) og afdøde Christopher Hitchens (Eton og Balliol College i Oxford), henholdsvis homoseksuel og jøde.
Christopher Hitchens er en af de mest veltalende personer vi kommer til at opleve. Han har en smuk britisk accent, han taler med et smukt vokabular, som også Douglas Murray gør det. Så de kan sige det der indholdsmæssigt er det samme som det Tommy Robinson siger
Men Tommy Robinsons stil, hans accent virker som en æstetisk ulykke for dem der har den progressive læspen. Og derfor reagerer folk på Tommy Robinson, på grund af den stil han argumenterer i.
Deri er Morgen ikke uenig og sammenligner forståelsen af Robinson med forståelsen af Donald Trump, den nyrige og bramfrie byggematador. Morgans anke ved Robinson er, at hans monomane fokus på islam, kvalificerer ham som ‘islamofob’. Morgan overser dog at Robinsons “monomane syn på islam” er en direkte konsekvens af, at Robinson har set sin del af Luton blive omkalfatret til uigenkendelighed, hvor han og hans klasse betaler prisen for den helt igennem landsskadelige indvandring. I modsætning til Morgan kan de ikke blot flytte til Windsor. De muslimer og andre udlændinge som Morgan ser i sin hverdag er grangiveligt hans egen klasse af professionelle. Det er Robinson og hans klasse, der er de første ofre og tæt på at blive udslettet. Det er “hans” børn, der er ofre for de muslimske voldtægtsbander. For Morgan er Robinson altid en ‘fodboldhooligan’, så Robinsons sammenstød med myndighederne kan ikke ses som systemets forfølgelse. Robinson er blot en ‘rædselsfuld budbringer’. Det er en anstødssten, at lige præcis en som ham der “positionerede [sig] meget smart sig selv, som denne frihedskæmper ”. Det burde have været en med en progressiv læspen."Kipling! stor forfatter, intet tilfælde Nobelpris vinder. Åbenlyst og desværre associeret med Imperiet og Rahj’en på en måde der får ham til at fremstå en lille smule uacceptabel for nogle mennesker. Men hvis du læser ham, så vil du mene at han er en stor forfatter."
Og så fortæller Fry om en scene i en af Kiplings bøger, hvor nogle simple fyre tager voldsomt anstød af en politiker, hvis nationale sindelag udtrykkes for kraftig; “De kan ikke udstå at nogen ville tale på den måde, den sentimentale måde om nationen - det er en privatsag”
Og den opfattelse af dårlig engelsk smag er at du ikke skilter med den slags følelser som patriotisme. Og til denne dag vil jeg tro at hvis en politiker ævlede om landets storhed, ligesom da Mike Portillo, i det korte tidsrum han var forsvarsminister, gjorde det der, viklede sig ind i flaget… for folk, til højre og venstre, var det bare smagløst.
Og det tror jeg er et problem for briterne, for uanset hvilke værdier, der er britiske, så er de truede. Som Vestens værdier er det generelt, meget truet. Og at forsvare dem betyder at tale om dem på en meget u-britisk måde.
Fry gør sig sjovt nok lidt selv skyld i at undskylde for sit land ved at problematisere, at Kipling var fra en anden tid, hvor imperiet var en u-kontroversiel realitet. Men de værdier han gerne ser fremmet med lidt mindre bøss… britiskhed er “ytringsfrihed, som inkluderer respekt og affektion for ‘the underdog’ (...) en evne til at tænke på andre mennesker indefra”.
Man kan høre manglen på at “se på andre mennesker indefra” når Morgan og konsorter har en hel remse af domme mod Robinson, der rulles ud for at underminere hans stemme i det offentlige rum. Men aldrig er der nysgerrighed for, om de domme er reelle eller, som Robinsons tilhængere overbevisende argumenterer, en del af en ‘lawfare’, at bruge retsvæsenet som et våben, som systemet tyer til, ligesom med Trump i USA. Man kan ikke nægte at systemet er ganske ensidigt rettet mod kritikere af islam og indvandring, mens muslimer, der råber på jihad, og venstrefløjen får frit spil.
Og så skal man også huske, at dommere og anklagere selvfølgelig er rekrutteret fra universiteterne, både dem der har arbejdet for det og dem som bare bliver udpeget fordi de kommer i de rigtige cirkler og siger de rigtige ting med den rette læspen. Universiteterne er i sig selv en af elitens vigtigste samfunds-bastioner, hvor den rette diktion dyrkes lige så ophøjet som debat klubberne. Det er også herfra medierne rekrutterer, som det således kom til udtryk for 10 år siden på BBC, der ingen “respekt eller affektion for ‘the underdog’” udviste, som de konstant skulle afbryde Robinson, den uvorne proletar.
Der var engang, for ganske få år siden, hvor det var mediernes prisme der alene afgjorde om Robinson var en lurvet positionist eller den ægte vare for offentligheden. De brugte ham som en dårlig undskyldning, for det som eliten ikke tør tale om - deres egen forbrydelse! Mod deres eget land. Med ideernes markedsplads er mediernes årtier lange smædekampagne også faldet til jorden for Tommy Robinson. Free Tommy Robinson!
https://www.youtube.com/watch?
