Ingen, der ønsker at blive taget alvorligt, vil vove den påstand, at det er Rasmus Paludans skyld, at Tyrkiet og Erdogan blokerer for Sveriges optagelse i NATO fordi han har brændt koraner af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Langt de fleste er klar over, at Paludans koranafbrændinger er en kærkommen lejlighed for Erdogan til at presse betalingen i vejret for at nikke ja til Sverige.
Paradoksalt nok har foruroligende mange svært ved at placere skyld og ansvar det rigtige sted, når det gælder de hjemlige konsekvenser af Paludans koranafbrændinger. Således synes en stor del af befolkningen, at det er Rasmus Paludans skyld – og dermed ansvar – at voldsparate muslimer truer hans liv og førlighed og at det derfor er Rasmus Paludan og ikke voldsmændene, der koster samfundet millioner i politibeskyttelse.
Efter svenskerne efter en ”ekstensiv” fortolkning af lovgivningen har forbudt afbrænding af koranen og det danske politi har erklæret, at det ikke formår at beskytte Paludan, hvis han fortsætter med at demonstrere med koranafbrændinger foran den tyrkiske ambassade, har der også været nærmest larmende tavshed fra de folkevalgte politikere – ikke mindst regeringen - der ellers har det som deres primære opgave at forsvare retsstaten og frihedsrettighederne.
En af de få, der har givet mæle til hvad der burde være en folkestorm er socialdemokraternes Frederik Vad, som kan høres i radioprogrammet Alis Fædreland. Her er Vad i debat med en anden politiker, der har markeret sig stærkt i koranafbrændingsdebatten, men på den ganske anden fløj, nemlig Radikale Venstres viceborgmester i Høje-Taastrup, Esat Sentürk. Han mener at Paludans demonstrationer er en hadforbrydelse fordi ”det er med til at skabe islamofobi”, at koranafbrændinger derfor bør kriminaliseres, at der bør være andre grænser for ytringsfrihed end de nuværende og at blasfemiparagraffen bør genindføres.
Da politiet for nylig meldte ud, at det ikke længere kunne varetage opgaven med at beskytte Paludans koranafbrændinger foran den tyrkiske ambassade, fejrede Sentürk politiets – og dermed statens – kapitulation som voldsmonopol ved at lægge et foto af sig selv på Facebook stående med et dannebrogsflag i et klasselokale i en folkeskole (Sentürk er folkeskolelærer) og med teksten:
”Rasmus Paludan mister sine vagter, hvis han fortsætte med at demonstrere foran den tyrkiske ambassade (klapsalvesmiley)
Paludan har overtrådt en sikkerhedspolitisk grænse, og det bliver der nu gjort noget ved. Heldigvis. Det her viser, at der er grænser for, hvad man kan sige i Danmark”
Billedets konnotationer er uhyggelige: et sejr vundet for islam med indtog i en af vores vigtigste kulturbærende institutioner: folkeskolen. Det bør løbe enhver frihedselskende demokrat koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvad Sentürk underviser sine elever i, men der er påfaldende nok ingen i hans eget parti, der finder anledning til at gå i rette med ham. Det Radikale Venstre, der ikke ser nogen problemer i Sentürks holdninger, som partiet betragter som helt legale politiske udmeldinger, som det står Sentürk frit for at prøve at fremme i partiet.
Meget (dårligt) kan siges om det Radikale Venstre og partiets politik, men det har altid været et ubetinget demokratisk parti, der altid har været på den rigtige side af retsstaten. Det er derfor stærkt foruroligende, at partiet nu synes at kunne rumme medlemmer – endda folkevalgte – som åbenlyst søger ytringsfriheden begrænset og som fejrer politiets afmagt over for voldelige grupper.
Men ingen, eller ganske få, oprøres over det skred, der sker i disse år når det gælder værnet om vores frihedsrettigheder – ytringsfriheden ikke mindst. Ifølge Avisen.dk mener 56% af de adspurgte i en meningsmåling, at det af sikkerhedsmæssige grunde bør forbydes at afbrænde koranen. Ikke Biblen eller andre religiøse skrifter, kun koranen. Og de får fuldt medløb af Peter Lodberg, som er professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet: ”Jeg synes, det viser, at danskerne er indforstået med, at der er ytrings- og trosfrihed, men det forudsætter, at man omgås de her rettigheder fornuftigt og ikke misbruger dem til at fremme sit eget politiske eller religiøse formål” udtaler han.
Udtalelsen er på en gang stupid og skræmmende totalitær, men det er ikke desto mindre ”professortyper” som Peter Lodberg almindelige mennesker, der har nok at gøre med at skrabe sammen til dagen og vejen, tager pejling af. Og så skal det jo gå galt, som undersøgelsen med forstemmende tydelighed viser.
Vores frihed og statens vilje og evne til at værne om den, er det vigtigste vi har som folk og som samfund. Det er ikke en gratis omgang, men har ulemper og omkostninger, hvis vi vil beholde den. I det lys er Paludan er på en gang havkatten i hyttefadet og kanariefuglen i mineskakten, og den måde staten værner om hans frihed varsler hvad vi selv har i vente.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
