I weekenden d. 12 – 13. september rejste jeg til Ungarn for at tage migrantsituationen i øjesyn. Jeg var skeptisk overfor det billede, der formidles af medierne, og ville derfor gerne danne mig mit eget indtryk af situationen og videreformidle, hvad jeg så.
Jeg fløj til Wien, og kørte videre til grænsen mellem Østrig og Ungarn ad landevej 10, som er den vej, der er mest benyttet af migranter. Da jeg nåede frem, var grænsen ind til Ungarn lukket. Ud af Ungarn kørte bus efter bus fyldt med migranter.
I busserne så jeg kun unge mænd, der var afrikanere eller arabere. Længere nede af vejen på den ungarske side holdt ca. 20 busser. Jeg så fire busser køre ud fyldte af sted og en komme tom tilbage i løbet af de 20 minutter, jeg var der. Politiet stod ved grænsen og så på busserne, der kørte ud. Jeg blev henvist til en anden grænseovergang.
Jeg kørte ind i Ungarn, og spiste frokost i en restaurant ved grænsen. Det var en sælsom oplevelse. Servitricen var venlig og smilende. Folk var afslappede. Alt var helt normalt, bortset fra at der foregik en invasion foran øjnene på os.
Derefter kørte jeg ned mod den vestlige ende af den ungarsk-serbiske grænse. Da jeg var 2 km fra grænsen, blev jeg mødt af fem store militærkøretøjer med soldater, der kom fra grænsen, og jeg valgte at vende om.
Jeg overnattede i Baja, en by 30 km fra den serbiske grænse. Også her var alt helt normalt. Festglade unge mennesker i gaderne, fyldte bare, som ethvert andet sted i Europa enhver anden lørdag.
Næste dag bevægede jeg mig parallelt med grænsen mod øst, og kørte ned til et antal grænseovergange. De første to var mennesketomme. Jeg kunne gå helt ned til hegnet. Det er et dobbelthegn. På siden mod Ungarn er der et ca. 4 meter højt hegn, på siden mod Serbien oprullet pigtråd.
En endeløs strøm
Jeg kørte så til Röszke. Röszke er byen ved den overgang, hvor der onsdag sås forsøg på indtrængen og angreb på det ungarske politi efter grænsen blev lukket tirsdag. Der lå affald i vejkanten og var flere store teltlejre.
Der var en stor opsamlingslejr umiddelbart bag grænsen. Der var fri passage over grænsen, da jeg var der søndag. Jeg gik fra lejren hen mod grænsen. Det var en tur på 20 minutter, og jeg blev passerer af gruppe efter gruppe af migranter. Jeg vil vurdere at jeg blev passeret af 200-300 i løbet af de 20 minutter.
Jeg var målløs over at se den endeløse strøm af mennesker, som frit blev lukket ind i EU for efterfølgende at blive transporteret videre op i Europa. Migranterne bestod både af familier med kvinder og børn og grupper af udelukkede unge mænd. Ved grænsen så jeg dem gå ind af et togspor som går over grænsen. De fik udleveret vandflasker, hvis de ønskede det. Jeg hørte en nødhjælpsarbejder modtage dem med ordene:
”You have to be patient. Many people here. Maybe one day in Hungary, then you can go. Hungary is only transit. Nobody will keep you in Hungary.”
Ingen aggressive ungarske myndigheder
Jeg oplevede lejren som velorganiseret. Det var en rolig stemning. Jeg oplevede ingen aggressivitet, hverken fra migranternes eller myndighedernes side. Der var telte og der blev udleveret fornødenheder: mad, vand, tæpper, og der var bla. en bod med bleer.
: Det ungarske politi var talstærkt til stede. Røde Kors var der også. Jeg er imponeret over, at Ungarn var i stand til at håndtere den ekstraordinære situation. Der kom 5000 migranter søndag. Mandag, den sidste dag inden grænsen blev lukket, kom over 9000.
Der var en lang kø af migranter, der ventede på at blive transporteret videre. De blev lukket ind i bus efter bus. Der stod en lang række busser. Jeg formoder, at de blev kørt over grænsen til Østrig.
Jeg passerede en del af dem på min køretur tilbage til Østrig. På en tankstation, hvor jeg holdt ind, var der opstillet et større antal mobile toiletter for at klare presset. Der var også en del migranter. Hvad deres endelige destination var, ved jeg ikke. Tyskland lukkede grænsen til Østrig sent på søndagen, så de er formentlig endt i Østrig. Der blev transporteret 14000 fra Ungarn til Østrig søndag.
Journalistens valg af motiv
Jeg oplevede ikke migranterne som forhutlede. De var ikke sultne, og de så ikke særlig trætte ud, da de kom over grænsen. Selv de små børn gik selv. De virkede ikke desperate, men glade for at de var nået frem.
Der var ikke mange journalister i lejren. Jeg så dog en kameramand, da jeg gik hen mod grænsen. Han udvalgte sig et lille barn som kom gående ind fra Serbien. Han smilede og vinkede til drengen, og da drengen kom hen mod ham, stak han sit kamera op i hovedet på ham og gik baglæns, mens barnet gik frem mod ham, så han fik en god sekvens. Derefter slukkede han sit kamera og gik. Jeg så ham ikke filme andet.
Set med ungarske øjne
Jeg blev inviteret ind på Ungarns ambassade og havde en længere samtale med Ungarns ambassadør László Hellebrand inden min rejse derned. Han fortalte om situationen og Ungarns syn på krisen. Da jeg var hjemme igen, var jeg til en pressebriefing hos ambassadøren, hvor han fortale om de nye tiltag, der blev sat i værk tirsdag.
Migrantstrømmen er nu blevet standset. Det er kun muligt, at komme ind i Ungarn hvis man vil søge asyl, og det er kun muligt at søge asyl, hvis man har søgt asyl i Serbien og fået afslag.
Det begrundes med, at Serbien er et sikkert land, og da migranterne har passeret adskillige sikre lande inden de når frem til Ungarn, anser Ungarn dem ikke for at være i fare. Under asylbehandlingen opholder de sig i et transitområde, og kan ikke bevæge sig videre ind i Ungarn. Asylbehandlingen vil maksimalt tage 8 dage.
Ungarn modtog 200.000 migranter i 2015 frem til 15 September, heraf 50.000 alene i August. 99,5 % kom ind via Serbien. Heraf er 64.000 fra Syrien eller påstår at de fra Syrien.
Peter Seier Christensen er debattør
