Sandheden irrelevant for 266b
Jesper Langballes humør var i top, da han fredag den 3. december kl. 9.00 mødte op i Retten i Randers for at modtage sin dom for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf, straffelovens § 266b. Efter samråd med sin advokat, Karoly Nemeth, havde den åbenmundede MF'er for længst besluttet at tilstå. Det kunne han lige så godt, mente han, når man efter hidtidig dansk retspraksis er afskåret fra at føre sandhedsbevis for sine påstande.
Med andre ord: Om man taler sandt eller ej i sager anlagt efter 266b – f.eks. om æresdrab eller familievoldtægter – er uden betydning for skyldsspørgsmålet, så længe en eller flere muslimer føler sig krænkede – og så længe denne muslimske krænkelseskultur nyder anklagemyndighedens bevågenhed.
Som den anklagede understregede i sin forberedte tilståelseserklæring, var han dømt i samme øjeblik, anklagemyndigheden besluttede at rejse tiltale.
"Racediskrimination"
Langballes smil stivnede mærkbart, da Sapphos udsendte gjorde ham opmærksom på den opslåede retsliste, hvoraf det fremgik, at "Sagen drejer sig om: Racediskrimination".
Med andre ord betragter dommer Lene Hjerrild, der denne dag beklædte rettens sæde, tilhængere af Muhammeds religion som en race, hvis 1,4 milliarder medlemmer kan forlange kollektiv retsbeskyttelse mod næsvis omtale. Det betyder også, at f.eks. Abdul Wahid Pedersen ifølge Retten i Randers ikke blot skiftede religion, da han gik over til profeten, han skiftede også race fra hvid til muslim.
Forsvarer Karoly Nemeth skyndte sig at bemægtige sig det interessante kildeskrift fra opslagstavlen, mens Langballe højlydt overvejede, om han skulle anlægge injuriesag mod byretten.
Bortset denne lille tildragelse var det Jesper Langballe og hans advokat, der bestemte begivenhedernes gang. Først oplæste anklageren Langballes inkriminerende ord: "Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt (i et interview den 17. december 2009, red.), at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og vender det blinde øje til onklernes voldtægter." Hermed havde Langballe forbrudt sig mod § 266b, mente anklageren, der fremhævede det som skærpende omstændigheder, at udtalelsen var fremsat i en landsdækkende avis (Berlingske Tidende, red.), og at den tydeligvis var velovervejede, og f.eks. ikke var fremsat i et interview, hvor der kunne være "røget en finke af panden".
Herefter ville der blive lejlighed til at stille spørgsmål til den anklagede, sagde dommer Hjerrild, men inden det kom så vidt, greb forsvarer Karoly Nemeth ind for at give sin klient lejlighed til at komme med sin forberedte erklæring.
"Jeg tilstår"
"Her ved retsmødets begyndelse vil jeg gerne fremsætte en erklæring, der formentlig betyder, at vi kan komme tidligt hjem. Mit budskab er, at jeg tilstår; jeg erklærer mig skyldig."
Langballe erkendte, at tonen i den avistekst, der havde ført til tiltalerejsningen, havde været lovligt kæk og sarkastisk. "Det misklædte det dybt alvorlige emne, jeg omtalte – nemlig de forfærdelige æresdrab, der finder sted i nogle muslimske familier, hvor en ung pige bliver myrdet af sin far eller broder, fordi hun er blevet forelsket i en ”forkert” mand. I Danmark er der i snit begået ca. ét æresdrab om året, i Tyrkiet gennemsnitligt ét om dagen ifølge de tyrkiske myndigheders statistik."
Nu var han imidlertid blevet klar over, at der hidtil ikke har kunnet føres sandhedsbevis i sager anlagt i henhold til § 266b. "Med denne paragraf og dens placering i straffeloven må jeg altså anses for at være dømt på forhånd. Et sådant cirkus agter jeg ikke at deltage i. – Derfor tilstår jeg."
"Strafbarheds-kriteriet i § 266b er altså alene, om nogen føler sig krænkede eller ”forhånede” – ikke om det, jeg har sagt, er sandhed eller løgn. Hvilket må siges at være i fuld overensstemmelse med den almindelige ”krænkelseskultur”, som har bredt sig, og som § 266b så smukt understøtter. I visse kredse er det jo nærmest en sport at føle sig krænket – over karikaturtegninger i en avis, over religionskritiske udsagn etc. etc."
Til slut i sin erklæring slog Jesper Langballe fast, at han ikke havde generaliseret, og at hans udtalelser således ikke kunne påstås at ramme samtlige muslimer. "Det er en meningsløs fortolkning. Omtalen af æresdrab i min tekst viser hen til udtrykket, ”…at der er muslimske fædre, som…” Og ordene ”der er” kan aldrig betegne alle, men vil altid betegne en delmængde."
Langballe medgav, at han ikke brød sig om selve tonen i den pågældende tekst-passage. "Sandhedsværdien står jeg derimod fuldt og helt ved. Og ærlig talt: Personligt finder jeg selve sagen – de grufulde mord på uskyldige unge piger – noget væsentligere end spørgsmålet om mine svigtende stilistiske evner".
Forsvarer Karoly Nemeth argumenterede med, at hvis man fjernede ordene "nøjes med" i Langballe-citatet, havde der overhovedet ikke været nogen sag. Desuden understregede han, at det indlæg, Langballe stod anklaget for, ikke drejede sig om muslimer, men om debatkulturen, og at det ikke havde været den anklagedes hensigt at forhåne nogen. Han mente også, at der måtte tilkomme politikere en særligt vidtgående ytringsfrihed, der gjorde anvendelsen af § 266b specielt problematisk. I den forbindelse henviste han til en artikel af strafferetsprofessor Vagn Greve, som i 2002 havde skrevet, at det ikke er lovens opgave at straffe tåbelige udtalelser, og at 266b ikke hører hjemme i dansk ret.
På denne baggrund forlangte Nemeth, at anklagerens bødeforlæg på 5000 kr. skulle bortfalde eller nedsættes, men forgæves.
Nazistisk begreb
Jesper Langballe fik det sidste ord i form af en forberedt erklæring, der 4. december blev trykt som kronik i Berlingske Tidende.
Her mindede han om SF'eren Poul Dams ord, da § 266 b blev tilføjet straffeloven i 1971. Med denne paragraf ville det nazistisk inspirerede begreb "race" blive indført i dansk lovgivning – og det i Grundtvigs fædreland, hvor vi aldrig har opdelt folk i racer. Langballe gjorde også opmærksom på, at han som sognepræst havde underskrevet et præsteløfte, der forpligtede ham til at "bekæmpe sådanne lærdomme, som strider imod folkekirkens trosbekendelse". I princippet ville en præst, der levede op til dette løfte, dagligt udsætte sig for anmeldelser for overtrædelser af § 266b.
Argumentationen har imidlertid ikke gjort ringeste indtryk på de politikere fra alle partier bortset fra Dansk Folkeparti, der lever fint med paragraffen, og som tilmed plejer at argumentere med, at det er nødvendigt at bevare den for at kunne beskytte de 1,4 milliarder medlemmer af den muslimske race mod forhånelser fra 5 millioner danskere.
