Den amerikanske radiovært, politiske kommentator og forfatter, Dennis Prager lancerede i 2009 sit non-profit educational media company, PragerU, der de sidste ti år på ugentlig basis har udsendt en, som regel, fem minutter lang video, der tager politiske, kulturelle eller filosofiske emner op – og nok så vigtigt: set fra et konservativt perspektiv.
Initiativet blev taget i et forsøg på at udfordre den ensidighed og venstreorientering, der præger stort set alle højere undervisningsinstitutioner, medier og filmindustri i USA og som dermed er med til at forme fremtidens amerikanere.
PragerU har haft stor succes og fået mange især yngre følgere, der med hver video får forelagt et ofte kompliceret emne på en meget pædagogisk, sober og appetitlig måde. Og med stort held har sitet rekrutteret en lang række kompetente mennesker, bl.a. professoren Alan Dershowitz, Ayaan Hirsi Ali og vores egen Bjørn Lomborg til at fremstille de forskellige emner.
Online-mediet har bevidst styret uden om dagsaktuelle nyheder ligesom man har undgået at forholde sig til det seneste præsidentvalg og de mange sager, der har været rejst i kølvandet på valget af Trump.
Til trods for, at en lang række af videoerne har behandlet emner som Who needs feminism? – kontroversielt i en #MeeToo-tid! - stillet spørgsmålstegn ved udbredte opfattelser, som f.eks. Who does a 15 dollar minimum wage help?, aflivet historiske myter og narrativer i bl.a. The Inconvenient Truth About the Republican Party eller konstateret – af Dennis Prager selv – at The Left Ruins Everything er det stort set lykkedes sitet at gå under den kulturmarxistiske radar. Indtil for et par år siden.
I løbet af 2016 begyndte brugere nemlig at opleve den ene PragerU-video efter den anden censureret af YouTube.
Det lignede til at begynde med den rene vilkårlighed og PragerU mente derfor, at der måtte være tale om en teknisk fejl i algoritmerne, når videoer som bl.a. Dennis Pragers egen introduktion til De 10 Bud (med det moralske imperativ Thou shalt not kill) ikke kunne ses af private, der havde volds- og pornofiltre på deres computer, ligesom de heller ikke kunne ses på amerikanske skolers og bibliotekers computere. Men da adskillige (af de i alt små hundrede videoer, der indtil videre er blevet censureret) satte USA og Israel i et positivt lys, begyndte der at tegne sig et billede af en bevidst frasortering af indhold man fra YouTubes side var politisk uenig i.
PragerU søgte i første omgang at opnå enighed med YouTube, men måtte siden trække tech-giganten i retten et par gange.
Nu er sagen så rejst igen, for den er dybest set ret ligetil:
YouTube (og bl.a. også Facebook) er godt nok en privatejet virksomhed, men kategoriseret som et offentligt forum, der er beskyttet mod sagsanlæg pga. indhold på sitet af loven fra 1996, Section 230 of the Communications Decency Act. Virksomheden er imidlertid begyndt at opføre sig som enhver anden udgiver. Det står dem naturligvis frit for at vælge ny status, hvor de alene afgør, hvad der skal ligge på deres side, men så nyder de bare ikke længere beskyttelsen mod at blive sagsøgt. De må vælge.
Advokaten, Eric George, der fører sagen for PragerU har ikke været sen til selv at kalde sagen, Prager University vs. YouTube, den i dag mest vigtige retssag i USA, ja i hele den frie del af verden. Han indrømmede, det umiddelbart kunne lyde en kende overdrevet, men tech-giganternes indtil videre monopollignende status taget i betragtning og den verdensomspændende indflydelse de har på det meste af den kommunikation, der binder vores verden sammen i dag, er det ikke det halve galt. Snarere det hele.
Artiklen har været bragt i 24Nyt
