"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Portræt af en shitstorm

7. december 2015 - Artikel - af Trykkefriheds redaktion

Haifaa Awads collage har vakt begejstring blandt hendes meningsfæller.

Vi skal til at vænne os til fænomentet en "shitstorm". En kampagne, der kan have voldsomme konsekvenser for den person, den rammer. Sidste uge var det TFS-næstformand, Aia Fog, der oplevede fænomenet.

Et nyt fænomen er opstået takket være de sociale medier: En kampagne, der fører til voldsom kritik eller direkte hetz af en virksomhed, et parti eller en person. Populært kaldes det en ”shitstorm”.

Det karakteristiske for shitstormen er, at den indebærer angreb fra flere sider og på flere fronter. Altså ikke bare på Facebook, men også f.eks. i ens arbejdsliv. Det kan være spontant opståede pøbel-reaktioner, men kan også være bevidst orkestreret.

Trykkefrihedsselskabets næstformand og medlem af Dansk Folkeparti - Aia Fog – har netop haft fornøjelsen af være midtpunkt i en sådan shitstorm.

Det, der begyndte som en mere eller mindre heldig bemærkning fra hendes side på Facebook, endte som et voldsomt angreb på hendes person og til slut med en problematisering af hendes ansættelse som chefjurist i Danske Tandplejeforening.

Bramfri kommentar

I det følgende vil Trykkefrihed forsøge at rekonstruere, hvordan shitstormen mod Aia Fog blev sat i værk:

Sagen tog sin begyndelse, da Aia Fog på sin Facebook profil skrev følgende om journalisten Nagieb Khaja, der var blevet tæsket af tyrkiske grænsevagter, da han ulovligt forsøgte at krydse grænsen fra Tyrkiet til Syrien:

"Han ligner altså heller ikke en dansk journalist - han ligner mere en islamist. Det har de tyrkiske grænsevagter nok taget fejl af.... Disclaimer: Jeg mener ikke det er i orden at slå løs på fredelige folk!"

Aia Fog trak straks sin statusopdatering tilbage og kaldte den både "upassende" og "polemisk". Alligevel blev den åbenlyse konstatering af, at Nagieb Khaja med sit barske udseende og sorte skæg af ydre minder mere om en islamist end en gennemsnitlig dansk journalist, straks problematiseret.

En af de første, der problematiserede Aia Fogs statusopdatering, var Martin Ingolf, der er skribent ved Information og tilknyttet Peytz & Co - et såkaldt "full-service digitalt bureau med fokus på det kommunikerende net".

Martin Ingolf har tidligere været redaktør, skribent, webmaster og strateg på journalist Michael Jeppesens fællesblog Denfri.

Martin Ingolf har idiosynkrasier mod mennesker, der forholder sig kritisk til masseindvandringen.
Efter Martin Ingolfs indledende øvelser spredte en række aktører Ingolfs opslag og var dermed med til at rejse shitstormen mod Aia Fog.

En af disse var journalist Michael Jeppesen fra Radio24syv og DR2, der er dømt i Pressenævnet for sine journalistiske metoder.

Michael Jeppesens kollega på Radio24syv - Kristian Danholm - delte også opslaget.

Kristian Danholm og Michael Jeppesen er på Radio24syv kolleger med Ay se Dudu Tepe. Tepes bekendte, Haifaa Awad har været en af de mest aktive i shitstormen.

De tre islamiske debattører Ayse Dudu Tepe, Khaterah Parwani og lægen Haifaa Awad  er på det seneste på Facebook uretmæssigt blevet kædet sammen med Islamisk Stat. Efter en større kampagne er det lykkedes de tre debattører at få lukket disse Facebook- grupper.

I denne weekend spillede det tidligere shitstorms-offer, Haifaa Awad, så rollen som den, der førte an i shitstormen mod Aia Fog. I flere statusopdateringer på sin Facebook-profil langede hun ud efter Aia Fog siden Fogs kommentar om Nagieb Khaja.

Syriensfarere

Haifaa Awad er da også tæt på sagens anden hovedperson, Nagieb Khaja, og begge har arbejdet i Syrien. Haifaa Awad som læge og Nagieb Khaja som krigsreporter. Nagieb Khaja har også været krigsreporter i sit hjemland Afghanistan, og været i felten sammen Taliban, som han har fulgt tæt.

Den fjende, som Danmark og Nato har været i krig med, har han altså levet iblandt som journalist og siden understreget, at han i det forløb fik sympati med flere af Taliban-krigerne.

Det er ikke kun Habieb Khaja, Haifaa Awad har kontakt til. Hun har også forbindelse til Dagbladet Information, hvor hun har skrevet om sine oplevelser i Syrien, ligesom Informations Forlag har udgivet Haifaa Awads bøger En læges dagbog fra Syrien I/II.

Jurist og debattør Jacob Mchangama deler ikke de nævntes religiøse og politiske overbevisning. Men Mchangama benyttede dog også anledningen til at angribe Aia Fog med baggrund i hendes allerede slettede opdatering om Nagieb Khaja. Mchangama skrev på Facebook i et opslag:

"Det er godt nok en bemærkelsesværdig opdatering fra en næstformand i en Ytringsfrihedsorganisation...."

Mchangamas kommentar blev på Facebook kritiseret af filosof Eva Agnete Selsing,som beskrev den som "en kujonisk prioritering..., der desværre ikke gør andet end medvirke til den almene udgrænsning af dem, der er bærere af de forkerte holdninger."

Muslimer henvender sig til arbejdspladsen

Klimaks på shitshormen opstod, da en gruppe personer forsøgte at ramme Aia Fog på levebrødet ved at problematisere Fogs ansættelse som chefjurist i Dansk Tandplejerforening. Bl.a. en bruger, der kalder sig Abu, henvendte sig direkte til foreningen på dennes Facebook-side:

"Skrevet af Abu: "Kære Tandplejerforeningen, Det er kommet til min opmærksomhed, at jeres meget offentligt debatterende Aia Fog, chefjurist for Tandplejerforeningen, har meget klare holdninger til tørklædet og dets kobling til integrationsuvillighed. Aia Fog, mener ifølge nedenstående opslag at kvinder bør vise god integrationsvillighed og smide tørklædet, samt beskrevet tørklædet som kvindeundertrykkende, og anbefalet at tage tørklædet af hvis det hæmmer muligheden for at få et job. Deraf læser jeg at hun faktisk accepterer diskriminationen, som dagligt finder sted i stedet for at bekæmpe den. Stemmer det overens med tandplejerforeningens regelsæt, især beskyttelse af jeres (tørklædebærende)medlemmers rettigheder på arbejdspladsen. Jeg ved at i har en del medlemmer, som bærer tørklæde og har konflikter med arbejdsgivere, som ikke ansætter af samme årsag - Diskrimination. Hvad er jeres officielle holdning og kan enkeltsager tages op upartisk, af jer som fagforening, når jeres chefjurist har offentligt negative holdninger til tørklædet i det offentlige rum ? Det er meget bekymrende udmeldinger og jeg beder om en utvetydig redegørelse fra Tandplejerforeningen i sagen!

Kravet om en ”utvetydig” redegørelse blev afvist af formanden for Danske Tandplejere.

Samme strategi, der læner sig op ad et ønske om et decideret Berufsverbot, har været anvendt over for psykolog Nicolai Sennels, da han i en periode var formand for organisationen For Frihed, der demonstrerer mod islamiseringen af Danmark.

En kontroversiel collage - og dobbeltmoral

I løbet af weekenden modtog Aia Fog 237 beskeder på Facebook. Det er ikke det eneste tegn på at deltagerne i shitstormen var mange og har gennemslagskraft.

Det er også lykkedes dem at få lukket Aia Fogs Facebook-profil midlertidigt ved systematisk at anmelde indhold på hendes side. Også billedkunstneren Uwe Max Jensens Facebook-side er blevet lukket ned efter anmeldelser af indhold. Billedet, der udløste karantænen hos Uwe Max Jensen, var en collage, hvor Aia Fog og Nagieb Khaja optræder. Denne collage er ifølge Haifaa Awad dybt forargelig.

Men Haifaa Awads hykleri er til at tage og føle på, da hun ingen problemer har med, at en tilsvarende collage med Haifaa Awad selv og Aia Fog figurerer på hendes Facebook-profil. Collagen er skabt af Elita Panahi, der skriver:

"Du er for sej, Haifaa! Mine editing skills er godt nok ikke noget at prale af, men Aia fortjener det slam!"

Facebook-kritik skal lukkes ned

Radiovært Ayse Dudu Tepe skriver i et indlæg på Haifaa Awads Facebook side:

"Kære alle,

Først og fremmest vil jeg gerne takke jer for at have anmeldt de hadsider, som er blevet oprettet mod Haifaa Awad, Khaterah Parwani, og jeg. Vi sætter pris på jeres hjælp. Vi sætter også pris på alle de varme tanker og beskeder som i skriver.

Men det her bliver det lange seje træk. Jeg er stadig vild med Facebook, og jeg lukker ikke min profil ned grundet det seneste postyr, eller fordi at jeg mener at Facebook er et system, der er ekstremt lukket om sig selv.

Det jeg har tænkt mig at arbejde for er, at ruske juristerne og embedsmændene i justitsministeriet op. Og ikke mindst vores politikere. Vi har simpelthen brug for "online abuse" lovgivning. Danmark halter bagud dette område.

Meld dig ind i kampen, hvis du har tid, mod, og lyst.

Stor møsser"

Ayse Dudu Tepe og Haifaa Awad synes ikke at have noget problem med online abusing. Derimod kan de ikke acceptere kritik af muslimer og islam. 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg